Det burde være en solstrålehistorie: Med HPV-vaccinen har vi fået en mulighed for at forhindre virusinfektioner, der kan føre til alvorlig sygdom og i værste fald død. Forskningen viser klart, at vaccinen er sikker og effektiv, og at dens bivirkninger ikke adskiller sig synderligt fra andre vacciner i vaccinationsprogrammet. Mine egne børn skal helt sikkert have den - også min søn. For der er flere gode grunde til, at drenge også har fordele af at blive beskyttet imod HPV-infektion: Både for at undgå kønsvorter og for at mindske risikoen for nogle af de andre HPV-relaterede kræftformer såsom penis-, anal- og tungecancer. Derudover vil vaccinen også beskytte deres seksualpartnere.
Derfor tilbydes HPV-vaccinen da også gratis til mænd i f.eks. New Zealand og Norge. Men ikke i Danmark. Endnu.
Før man udvider vaccinationsprogrammet i Danmark og vælger at vaccinere samtlige børn, skal der naturligvis foreligge omfattende dokumentation for effekt og sikkerhed. Giver det mening at vaccinere alle eller kun bestemte risikogrupper? Er sygdommen, man forebygger, hyppig og farlig nok til at retfærdiggøre generel forebyggende behandling? Hvad med økonomien?
Det var derfor, man i sin tid valgte at tilbyde vaccinen til piger på 12 år, da der forelå massiv dokumentation for effekt og sikkerhed i denne gruppe, ligesom sammenhængen mellem HPV-infektion og livmoderhalskræft var velunderbygget. Senere valgte man så at lave et målrettet program mod den risikogruppe af mænd, der har sex med mænd. Netop nu er man i Sundhedsstyrelsen i gang med at lave en omfattende gennemgang af forskningen på området i en såkaldt MTV (medicinsk teknologivurdering) for at komme med en fagligt underbygget anbefaling for, om vaccinen bør tilbydes til alle.
Mit og de fleste andres gæt er, at de ender med en anbefaling af at gøre HPV-vaccinen til en del af det generelle vaccinationsprogram.
Men hvorfor er jeg så ikke bare glad for Sundhedsministerens udmelding om, at Regeringen vil gøre netop det?
Det er fordi, den slags beslutninger i mine øjne ikke skal være politiske men faglige. Når fagfolk nu er i gang med en stor undersøgelse, bør man afvente resultatet og handle derefter - ellers bliver det styret af populisme og udsigten til et snarligt valg. Hvis vi begynder at acceptere, at det er politikerne på Christiansborg, der designer vores vaccinationsprogram, så kan det jo gå begge veje. Det ville blot kræve et politisk flertal, der stolede på en kvaksalver som Andrew Wakefield - manden der egenhændigt ødelagde tilliden til MFR-vaccinen med et enkelt fabrikeret studie - før vi kunne få demonteret et af vores mest virkningsfulde tiltag på sundhedsområdet. For vacciner virker, og de redder liv.
Når Christiansborg glemmer fagfolkene
Men det er desværre ikke urealistisk, at det kunne gå den anden vej. Der har jo også været endog meget markante politikere, der har pustet til frygten for netop HPV-vaccinen og opfordret til, at man skulle stoppe med at give den til pigerne. Skulle man så også have handlet på disse politiske men fuldstændig uvidenskabelige udmeldinger?
Nej, naturligvis ikke. På et område, der betyder så meget for folkesundheden, bør det være de uvildige fagfolks ekspertise, der er afgørende.
Sporene skræmmer. Det er set før, at politikerne på Christiansborg har tilsidesat fagligheden og overtaget den rolle, vi ellers har Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen til at udfylde. Det var tilfældet, da man - stik imod evidensen på området - i sin tid valgte at blåstemple kiropraktik, og vi så det igen, da man - igen imod fagkundskaben - valgte at lave en fejlslagen lov om medicinsk cannabis.
I mine øjne burde man afvente konklusionen fra den undersøgelse, der er sat i værk, og så handle på baggrund af de bedste data. Det lader da også til, at det ender på den måde. I hvert fald uddybede Sundhedsminister Ellen Trane Nørby over for mig på Twitter, at MTV-rapporten kommer til at indgå i udformningen.
Det lader til, at hun mener, at de blot vil sikre pengene til at føre initiativet ud i livet, når anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen foreligger i starten af 2019. Det er en glimrende idé, men i så fald burde man være helt klar omkring det. Det ændrer ikke på, at en beslutning om vores vaccinationsprogram bør være en faglig beslutning og ikke noget, der lader sig diktere af folkestemningen.
Mange overvejelser bag vaccinationsprogrammet
Men der er også politik i disse spørgsmål, da det i sidste ende drejer sig om, hvordan vi bruger vores sundhedsbudget bedst muligt. Her er det naturligt at spørge, om vi lægger snittet korrekt i forhold til, hvordan vi vægter de forskellige elementer. Først og fremmest er der den menneskelige faktor - hvis vi kan undgå sygdom, operative indgreb eller i sidste ende dødsfald, har det enorm værdi for det enkelte menneske. Dertil kommer, at der i mine øjne ingen tvivl er om, at penge brugt på forebyggelse er bedre givet ud end penge brugt til at behandle den selvsamme sygdom. Endelig påvirker det samfundet som helhed positivt, hvis vi kan undgå sygedage og epidemier.
Her der tale om en afvejning. Nogle vacciner kan forhindre potentielt dødelige sygdomme, der forekommer ofte nok til, at generel vaccination giver mening - det er tilfældet med HPV-vaccinen. Andre vacciner forhindrer ekstremt smitsomme sygdomme, der kan have alvorlige følger - det gælder for eksempel for MFR-vaccinen. Endelig findes der vacciner, der ikke indgår i det generelle program, enten fordi sygdommen er sjælden, eller fordi vaccinen kun virker i få år - det gælder for eksempel for meningitis.
Men hvad med de sygdomme, der er hyppige og meget smitsomme men ikke så alvorlige - for eksempel skoldkopper? Her har man valgt ikke at vaccinere alle, blandt andet fordi sygdommen ikke i sig selv er farlig. Men der er stadig tale om længerevarende sygdom, hvilket har konsekvenser både for den enkelte og for samfundet på grund af sygefravær. Derfor har andre lande valgt at tilbyde den.
Når andre sammenlignelige lande begynder at træffe andre beslutninger end os, så kan man spørge, om processen er korrekt. Er vi for langsomme? Eller er de andre for hurtige? Det er en svær balancegang, for der er også et økonomisk element i debatten. Blot fordi en ny vaccine bliver udviklet, betyder det ikke, at den skal ind i programmet, uanset om der er folkeligt pres eller eventuelt pres fra producenten. Det skal ikke være økonomiske interesser eller folkeligt pres for eller imod bestemte vacciner, der bruges som beslutningsgrundlag. Det skal være folkesundheden.
Vi skal have et stærkt og velfunderet vaccinationsprogram med en høj grad af tillid, så forældrene vælger at lade deres børn vaccinere. Det er helt afgørende for, at vi fortsat har høj tilslutning og på den måde sikrer hele befolkningen bedst muligt.
Kan vi øge tilslutningen politisk?
Ind imellem blusser der en diskussion op om at gøre vaccinationer lovpligtige eller i det mindste gøre det til et krav for at komme i offentlige institutioner som børnehaver og skoler. Det kan på overfladen lyde som et fornuftigt politisk udspil, men det er den forkerte vej at gå, mener jeg.
Dels er tvangsmedicinering som koncept noget, jeg ikke kan forlige mig med - det bør være et aktivt valg, uagtet at der ikke findes nogle gode grunde til at undlade vaccinerne, medmindre dit barn har specifikke allergier. Dels vil det være med til at skabe mistillid til systemet, hvilket risikerer at øge polariseringen og derved antallet af vaccinationsmodstandere. Endelig vil det have som konsekvens, at uvaccinerede børn bliver koncentreret i bestemte institutioner i endnu højere grad end i dag, hvilket vil have den modsatte effekt end den ønskede: Nemlig at øge risikoen for udbrud og epidemier.
Vi er allerede et sted, hvor der er generelt høj opbakning til vaccinationsprogrammet, og det skal vi politisk og fagligt arbejde for at bevare og forbedre. Det kunne eksempelvis ske igennem målrettede påmindelser til de forældre, hvis børn ikke er fuldt vaccinerede, via nemSMS og e-boks. Endvidere kan man ved start i vuggestue og børnehave som rutine blive mindet om børnevaccinationer, så man får tjekket, om ens barn er helt med. Endelig kan man forsøge at gøre det så nemt som muligt for forældrene, så det ikke kræver hele og halve fridage at få vaccineret sine børn, hvilket måske kunne gøres i samarbejde med børneinstitutioner og skoler.
Jeg har selv været en ret aktiv stemme i vaccinationsdebatten, hvor jeg har forsøgt at formidle fakta om et kompliceret emne - specielt om HPV-vaccinen. Det er egentlig ikke fordi, jeg har en særlig interesse i netop denne vaccine, men jeg har på grund af min baggrund i naturvidenskab længe deltaget i den offentlige debat om alle mulige videnskabelige emner, da jeg mener, at vi som forskere har en pligt til at blande os. Jeg har skrevet om kreationisme og evolution, om alternativ behandling og om GMO.
Da debatten om HPV-vaccinen for alvor tog fart på grund af bl.a. dækningen i Metroxpress og den famøse dokumentar på TV2, kunne jeg genkende flere elementer fra debatter om andre emner: Tonen, henvisningen til sammensværgelser, misrepræsentation af forskning osv. Det fik mig til at blande mig, og siden da er det bl.a. blevet til en hel del indlæg på ScienceBlog.dk, et par artikler i eksempelvis Politiken og deltagelse i flere paneldebatter om emnet.
For det er bydende nødvendigt, at vi ikke lader disse debatter styre af følelser men lader fakta informere vores beslutninger. Alt andet vil være til skade for os alle.
