Af seniorkonsulenterne Annette Juul Jensen og Jesper Pedersen, Cabi
9,4 mia. kr. Så meget dyrere endte fleksjob og førtidspension med at blive, hvis man sammenligner forventningen i 2003 med resultatet i 2011. Det er mange penge, og sammen med ønsket om at bruge den fornødne tid på at udvikle arbejdsevnen hos borgere med komplekse problemstillinger var behovet for at sætte en solid prop hullet i statskassen da også selve grundlaget for, at ressourceforløbne blev indført som led i reformen af fleksjob og førtidspension i 2013.
Ny guide: Få helt styr på ressourceforløbene
Ny guide: Få helt styr på ressourceforløbene
Proppen ser ud til at virke: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anslår, at der er sket et fald i antal påbegyndte førtidspensionsforløb på hele 28 procent i 2013 sammenlignet med 2012. Det er for tidligt at fastslå, om tendensen bider sig fast. Men et fald på mere end en fjerdedel på landsplan i reformens første år må alligevel kaldes en markant succes. I hvert fald set gennem økonomernes briller.
- Se udviklingen i førtidspension
Forståelig frustration blandt borgere
Det er let at forstå frustrationen hos ledige med svære problemer, som i dag ikke kan få førtidspension, og som heller ikke får tilbudt ressourceforløb. På den anden side er og må det ikke være førsteprioriteten at sende borgere på langtidsparkering fra arbejdsmarkedet med førtidspension eller i ressourceforløbenes længerevarende indsatser på op til fem år, hvis de har selv den mindste mulighed for at komme hurtigere i selv det mindste job.
Som arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune siger til Sjællandske Medier: Målet er at få folk i arbejde
Og netop muligheder for at komme i små jobs er der med reformen kommet flere af. Reformen skabte nemlig de såkaldte mini-fleksjobs, hvor borgere med nedsat arbejdsevne arbejder helt ned til 10, 12 eller færre timer om ugen. Siden 1. januar 2013 er der oprettet knap 6.000 af disse jobs, og det kan meget vel være, at borgerne, som har fået disse jobs, er forsvundet fra køen til ressourceforløb.
Den konkrete indsats er vigtigst
Flere organisationer frygter imidlertid, at en stor gruppe ledige med komplekse problemstillinger hverken har fået mini-fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension og i stedet sidder fast på kontanthjælp. Se fx nyheden ’En fjerdedel færre får førtidspension’, hvor Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau er skeptisk.
Det er der imidlertid ikke nødvendigvis nogen grund til at frygte. For selv om ressourceforløbene er lig med nye rammer, fx hvad angår økonomi og opfølgning, har jobcentrets medarbejdere hverken flere, færre eller andre tilbud at gøre godt med. Med andre ord har jobcentret samme muligheder på paletten for at yde en helhedsorienteret indsats af høj kvalitet i kontanthjælpssystemet, som de har i ressourceforløbene.
I stedet for at stirre sig blind på antallet af ressourceforløb kunne man derfor se på, hvilke indsatser borgerne får, og om de har nogen effekt. Det er lige præcis pointen med reformen af førtidspension og fleksjob, at borgerne skal have helhedsorienterede, individuelle indsatser, hvor intet redskab på forhånd er udnævnt til det bedste.
