Skarp bog vækker den sociale hukommelse om velfærdsstaten

”Velfærdsstaten er formentlig Danmarkshistoriens mest omfattende ledelsesbårne samfundstransformation”.

Det var en af de centrale konklusioner, som kanonudvalget bestående af 5 ledelsesprofessorer, nåede frem til og præsenterede i Den danske ledelseskanon.  Mikael R. Lindholms bog ”Kampen om velfærdsstaten”, med afsæt i Den danske ledelseskanon, er en koncentreret og velskrevet rejse i velfærdsstatens udvikling. Bogen giver velfunderede svar på hvorfor de nordiske velfærdssamfund klarer sig bedre end andre lande målt på de fleste indikatorer, og hvorfor disse samfund fremstår som ideal i store dele af verden.

Forfatteren beskriver, hvordan det danske velfærdssamfund blev til, hvilken ledelsespræstation det indebar, og hvad velfærdssamfundet betyder.  Den mest vidtgående form for forandringsledelse er den, som forandrer et helt samfund, og blandt andet derfor blev opbygningen af velfærdsstaten kanoniseret af MandagMorgens Ledelseskanon som en af de største ledelsesbedrifter siden Anden Verdenskrig.

Bismarck og reformerne

Det moderne velfærdssamfund blev formet efter Anden Verdenskrig som et svar på 1930’ernes økonomiske kollaps og sociale sammenbrud, hvor menneskelig nød nærede autoritære politiske strømninger som stalinisme, fascisme og nazisme.

Lindholm opfrisker den sociale hukommelse, der ofte er fraværende i den aktuelle debat om velfærdsstaten, nemlig at principperne for skattefinansierede velfærdsydelser allerede blev grundlagt i årene omkring århundredeskiftet, og at den politiske inspiration kom fra Bismarcks sociale reformer i Tyskland i 1880´erne, med den ”sociale forsikringsstat”.

De sociale reformer var et værn mod socialisterne og den stigende radikalisering af arbejderne i byerne og på landet, og som det borgerlige Danmark nødtvunget gik med til, som en art ”revolutionsforsikring”.  

Det moderne velfærdssamfund voksede for alvor frem efter 2. Verdenskrig som et svar på det autoritære stalinistiske regime i øst, 1930´ernes depression, de fascistiske og nazistiske strømninger.

Velfærdens begyndelse

Spændende er forfatterens beskrivelse af, hvordan den amerikanske indflydelse via Marshallplanen påvirkede det danske samfund, økonomisk, politisk og ideologisk. Bogen trækker en linje fra Vikingetiden, hvor familien var det vigtigste sikkerhedsnet, et kollektiv med lighed for loven, til nutidens skandinaviske velfærdssamfund med kollektive, universelle sociale ordninger og et udviklet arbejdsmarked, der bygger på en forhandlingsbaseret dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Både den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel bygger på værdier som lighed og fællesskab, og det er ikke værdier der stammer fra kristendommen (som mange tror), men derimod har aner tilbage til Vikingetiden. Tak for den pointe.

Vi kommer igennem en velskrevet og letlæst fortælling om, hvordan velfærdssamfundet har udviklet sig gennem de sidste godt 100 år, med vægt på efterkrigstiden og frem til i dag. Forfatteren minder om, at  velfærdssamfundet er et velstående, demokratisk samfund med markedsøkonomi og omfattende social sikring, og hvor staten griber ind over for markedskræfterne for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne, end kræfternes frie spil ville medføre.

I Lande, hvor liberale og konservative strømninger og politiske partier, har været dominerende, er sociale systemer præget af en patriarkalsk tænkning, der bygger på privat forsikring mod arbejdsløshed, sygdom m.v., bygget op om virksomhederne. I lande som Danmark og Sverige, der er præget af arbejderbevægelsen, blev staten initiativtager til og garant for velfærdstiltag, som administrerer velfærdsydelser i en arbejdsdeling med kommuner og regioner. En matriarkalsk tænkning med et ideal om lighed, både økonomisk og socialt.

God perspektivering

Lindholm sætter vores velfærdsmodel i perspektiv med forklaringen om den skandinaviske model i velfærdsforskningens hovedtyper af velfærdssamfund. Der skelnes mellem den kontinentale model, hvor vægten ligger på høje ydelser til de erhvervsaktive og lavere ydelser til andre f.eks. Tyskland.  Den liberale model, hvor borgerne selv i samarbejde med arbejdsgiverne har et stor ansvar for deres egen sociale sikring f.eks. USA. Den residuale model, hvor forsørgelsen hovedsageligt er et familiemæssigt og kirkeligt anliggende f.eks. flere af de sydeuropæiske lande. Den universelle model med relativt høje og skattefinansierede ydelser for alle borgere uanset beskæftigelse f.eks. Danmark, Norge, Sverige.

Interessant er det, at nyere erhvervsforskning viser et sammenfald mellem et lands sociale styrke dvs. i hvilket omfang landet fremmer befolkningens sundhed og tackler de sociale problemstillinger og dets evne til at skabe vækst. Globaliseringen, har efter forfatternes mening, begrænset de politiske handlemuligheder, og siger: ”Man kan ikke låne sig til velværd; man skal konkurrere sig til den”, og ja, det var som taget ud af finansminister Bjarne Corydons mund, der med inspiration fra professor Ove Kaj Pedersen kalder denne nye fase for ”Konkurrencestaten”.  Lindholms bog placerer sig i denne velfærdstradition med forslag om at sænke topskatten og sænke mindstelønnen i konkurrencens hellige navn, og man fristes til at spørge: Hvad med dem, der unddrager sig fællesskabet og ikke bidrager til velfærdssamfundet?

Et andet perspektiv kunne f.eks. være det som Politikens lederskribent fornylig slog an:

”Kapitalfonde, som købte det tidligere statsselskab TDC, gjorde ligeledes brug af udpræget skattetænkning. Grådigheden vandt over ansvarligheden. Den form for skattetænkning er et forræderi mod det fællesskab, som iværksætterne er vokset ud af. Den liberalistiske drøm om, at samfundet bliver rigere, jo mindre skat vi hver især betaler, modbevises, hver gang forsøget gøres. Samfundet bliver fattigere, økonomisk som moralsk.” (se f.eks. Politiken 14. dec. 2014)

Lighed og konkurrence

Velfærdsstaten koblet til konkurrencestatsforståelsen ser sine aktiviteter i lyset af om de fremmer mulighederne for vækst gennem konkurrenceevne eller ej. Eller som professor Ove Kaj Pedersen formulerer det:

”Konkurrencestaten leverer snarere en produktivitetsforøgelse af velfærdsstaten”.

Spørgsmålet er, om vi skal abonnere på denne simple økonomiske forståelse, hvor velfærdssamfundet handler om at udvikle og anvende socialkapitalistisk ingeniørkunst, og hvor velfærdssamfundets sociale institutioner skal kobles med konkurrenceøkonomiske styrkepositioner?

I velfærdsstaten var rettigheder og pligter universalistiske, og målet var at skabe lighed mellem landets borgere.  I konkurrencestaten er fokus på at skabe den størst mulige effektivitet og udnytte den enkeltes arbejdsreserve.

Velfærdsstaten forsøgte at fjerne forskelle, hvor man i den nye konkurrencestat skaber rettigheder og pligter i et hierarki.  Det centrale er ikke medborgerskabet, men at være ”employable”, at være i arbejde, at være på arbejdsmarkedet. Den afgørende klassedeling går mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og dem, der er udenfor.  (Kilde: f.eks. Erik Christensen indlæg og anmeldelse ”Konkurrencestaten – videnskab og ideologi”) Hele denne bevægelse fra velfærdsstat til konkurrencestat betyder en afdemokratisering, en centralisering og en teknokratisering, et det den vej vi skal?

Godt afsæt for mere debat

Mikael R. Lindholm’s fortælling i ”Kampen om velfærdsstaten” er en velskrevet, letlæst, inspirerende og oplysende bog, der bør stå som modgift mod det sociale hukommelsestab om velfærdssamfundet. Der er mange gode pointer undervejs i bogen, så tag på en mindre højskoletur og læs bogen.

Lindholms bog udstiller iøvrigt et tomrum i debatten. Hvor er de mere progressive og attraktive bud på velfærdssamfundets fremtid, hvor andre end (neoliberale) økonomer kommer med løsninger?

Ønsker vi at omforme den skandinaviske velfærdsmodel til en kopi af USA?

Er den skandinaviske velfærdsmodel vores styrke, og bør vi stræbe efter en samfundsmodel med et bredere værdibegreb, hvor ”enhvers frie udvikling vil være betingelsen for alles frie udvikling"?

Fakta om bogen og Den Danske Ledelseskanon

Bogen er den sidste i rækken af udgivelser fra Gyldendal, der beskriver tolv store danske ledelsesbedrifter. På initiativ af Huset Mandag Morgen, forsøgte Den danske ledelseskanon for nogle år siden at give svar på, hvorfor nogle virksomheder og organisationer klarer sig særlig godt, hvad vellykket ledelse kan betyde, og hvilke elementer, der indgår i en excellent ledelsespræstation.

Udvalget har lagt vægt på, at bedrifterne afbalancerer det faglige, strategiske og sociale lederskab, er præget af en kultur, der både er samlende og konkurrencebetonet samt er succesfulde, fordi de er gået imod strømmen.

Ud af 150 norminerede er 12 bedrifter blevet udvalgt, der dækker perioden 1945-2005. Både det private erhvervsliv, den offentlige sektor og græsrodsorganisationer er blevet udvalgt. Bedrifterne tæller A.P. Møller – Mærsk, LEGO, JYSK, Novo Nordisk, de danske svineavlere, det danske EU formandskab 2002, Velfærdsstaten, Produktivitetsudvalget, Skanderborg Kommune, Plejehjemmet Lotte og Roskilde Festival. Se nærmere her

Rapporten kan downloades gratis her.

Bogen er skrevet af Mikael R. Lindholm, der i dag er direktør i Huset Zornig, og tidligere har været chefredaktør for både Mandag Morgen, Børsens Nyhedsmagasin og Computerworld. Han er forfatter til flere bøger og rapporter, der har skabt væsentlige debatter.

Gyldendal Business, 2014, 250 kr.

Note:

Se f.eks. debatten om velfærd og velstand på http://velstand.mm.dk/

Hvor Mandag Morgen har taget initiativ til at etablere “Velstandsgruppen” med 25 af landets mest fremtrædende og mest erfarne eksperter inden for en række af de vigtigste samfundsdiscipliner.