“Jeg tror mindre og mindre på at forandring primært kan ske gennem love og regler, der er designet på Christiansborg og i ministerierne. Jeg tror grundlæggende på, at vejen frem er færre regler. Vi skal have den dokumentation, der er brug for, men ikke alt muligt andet for at indsamle og følge med nationalt.”
Det siger Margrethe Vestagers departementschef Sophus Garfiel. Dermed går han lige op imod den gængse opfattelse af centraladministrationens styring af den offentlige sektor.
Moderniseringsprogrammet addon
Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.
Indenrigsministeriets departementschef svømmer mellem hajer. Bløder han, slår de til, men anerkender han deres tilstedeværelse, accepterer de også ham. Toplederen i centraladministrationen er velovervejet og realitetssikker grænsende til overforsigtig i sin kommunikation, for rundt omkring ham svømmer hajerne i form af personaleorganisationer, erhvervsorganisationer, politikere med blik for at sætte dagsorden og kolleger i et embedsapparat, der bygger på historie, magt og bureaukratisk tænkning.
Syv principper skaber nyt momentum
Indenrigsministeriet er både hadet og elsket af kommunerne, og står samtidig i en helt særlig situation i forhold til de øvrige ministerier. Men med efterårets aftale om 7 principper for samarbejde mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked, kom et gennembrud, der måske giver momentum til reel modernisering. Garfiel er optimistisk.
“Der er bred opbakning til den her dagsorden om tillid og modernisering. Det betyder rigtig meget. Det er ikke bare politiske ønsker, men noget der gælder hele vejen rundt,” siger departementschefen. Han erkender samtidig, at han og hans kolleger i centraladministrationen står med et tungt ansvar, og ikke altid er enige om vejen frem.
“Det er vigtigt, at det bliver mere end principper på et papir, men at der rent faktisk bliver arbejdet med det. Det er den ene ting. Den anden er, at vi skal blive dygtige til at praktisere principperne selv. Jeg vil være ærlig og sige, at det er ikke en snorlige vej vi går. Det er ikke sådan, at alting bliver snorlige med den modernisering, vi har lagt op til,” erkender Garfiel.
Han er dog klar til at stå på mål for sin del af opgaven.
“Der er kun en måde at skabe tillid på. Det er at leve op til den. At gøre det, man siger, man vil gøre. Vise det virker. Man kan ikke købe tillid i en automat. Alle har ansvar for at tage det første skridt. Det lykkes kun, hvis alle deltagere har tillid til, at det vil fungere. Det er derfor principperne er gode og vigtige. Nu tager vi hinanden på ordet. Nu prøver vi uanset nagende tvivl,” siger han.
En ny vej med frustrationer
Det er Garfiels minister, Margrethe Vestager, der har sat sig i det politiske førersæde for modernisering af den offentlige sektor. Med de syv principper i hånden står organisationer og regering nu sammen om et spor, men dørene til forandring mangler de konkrete håndtag, der kan overbevise kritikerne. Ord er som luft i en sektor, hvor frustrationerne vokser hos både djøf’ere og fagprofessionelle.
De syv principper for offentlig modernisering
I 2013 fremlagde den daværende regering syv principper for offentlig modernisering. Dengang lød det:
- Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater
- Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen
- Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar
- Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation
- Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker
- Ledelse og engagement skal fremme innovation
- Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer
“Man kommer aldrig i en situation, hvor man er fri for frustrationer over bureaukrati og regler. Det er klart, at vi ønsker færre frustrationer og flere glæder. En ting er, at gøre det snarere end at snakke om det. Set over de sidste tre årtier har der været perioder, hvor man har talt mere om det, end man har gjort noget ved det,” erkender departementschefen om tre årtiers moderniseringsprogrammer, der alle har haft fokus på afbureaukratisering og regelforenkling.
Belært af erfaringerne og bevidst om historien, udsteder Garfiel ikke garantier.
“Man kan ikke give garantier på det her område. Hvis du går ind i det for at få en garanti, så er det ikke længere tillid, men regler. Jeg synes også erfaringen viser, at det er en fejl, hvis man tror, at lovgivning alene kan skabe forandringer,” siger Garfiel.
Alligevel løfter han lidt af sløret for, hvor vanskeligt det er, at skabe forandringer i en verden, der både er styringsfokuseret og politisk.
“Nogle gange kommer der ting på tværs, der gør, at man agerer på en anden måde, og måske alligevel kommer til at procesregulere. Senest med Finansloven var der en diskussion om tildeling af flere penge til ældreområdet, og hvordan det skulle ske. Hvor stærk skulle styringen være ude i kommunerne? Det gav anledning til en rimelig ophedet diskussion, hvor ministeren holdt fast i, at det skulle være inden for rammerne af de her syv principper. Alligevel er der også her indgået kompromisser,” fortæller Garfiel.
Kulturskifte
Med efterårets mini treparts-aftale om syv principper for modernisering af den offentlige sektor handler det nu om at iværksætte et kulturskifte.
“Det er ikke nogen hemmelighed, at der er forskellige meninger om, hvordan tingene skal gøres. Det er der også blandt embedsmænd og i forvaltningskredse. Der er forhistorie, og der er stadig nogle der tror, at man kun kan ændre kulturen i den offentlige sektor gennem lovgivning og bekendtgørelser. Lovgivning og regler kan ikke undgås eller undværes, men det kan ikke være hovedreglen,” understreger Garfiel.
Derfor står departementschefen i spidsen for en kulturrevolution. Indenrigs- og Økonomiministeriet er gået forrest, men Garfiel skal samtidig kæmpe for, at de syv principper aflejrer sig i tænkning og handlemåde hos alle aktører. Departementschefen erkender blankt, at ting tager tid i en offentlig sektor, der har sine egne indre dilemmaer.
“Det handler om at holde kursen, og forsøge på alle områder, hvor vi har chancen for det, at forfølge disse principper. Jo mere vi gør det, jo mere vil det sætte sig i den måde vi gør tingene på. Men alene det er jo svært i en politisk virkelighed, hvor regeringer, ministre og politiske dagsordner skifter. Derfor er forandringer en meget stor øvelse. Det er ikke en privat virksomhed, hvor man – forenklet sagt – bare kan sende nye retningslinjer ud. Det kan vi ikke i den offentlige sektor, hvor der er en del, der skal være med til at bestemme, og mange beslutninger derfor er kompromisser,” fortæller Garfiel.
Toplederen peger samtidig på, at den styrende virkelighed praktiseres andre steder end på Slotsholmen og Christiansborg.
“Der er mange lag af bureaukrati og beslutningsprocesser, og ekstremt meget bliver bestemt ude i kommunerne. Regeringen og ministerierne er reelt udtryk for den nationale del af festen. Bagefter har du det lokale demokrati og bureaukratiet rundt omkring fra det statslige til regionerne og kommunerne, og først flere skridt længere ude kommer du til praktikerne i skoler, daginstitutioner, plejehjem eller jobcentre. Det tager lang tid, før nye mønstre og handlemåder kan etablere sig helt derude, hvor borgerne møder den offentlige sektor,” siger Garfiel.
Hans bevidsthed om de mange hensyn og beslutningsrum er stor, og han understreger flere gange, at der vil gå lang tid med den modernisering, som han og hans minister har sat sig i spidsen for. Sophus Garfiel anerkender risici men lader igen og igen forstå, at tillid skal bygges gennem handling fra alle deltagere. I det øjeblik en part fejler, falder projektet til jorden. Derfor er han også ked af, at fx FOA står på sidelinjen i forhold til de syv aftalte principper.
Invitation til FOA
“Det er da klart et problem, at FOA ikke er med. Jeg forstår ikke helt, hvad det er de finder så problematisk i den her proces. Men vi må konstatere, at det havde de ikke lyst til, og så i stedet glæde os over, at så mange andre gerne vil være med,” siger departementschefen, og understreger, at døren står åben, hvis FOA beslutter at bakke op om principperne.
“Jeg har lagt mærke til, at Dennis Kristensen selv taler for at forenkle overenskomsterne, og perspektivet i det er vi da nødt til at forfølge, for det giver reelt frihed til at arbejde på en ny måde,” inviterer Sophus Garfiel.
Departementschefen kender selv til problemerne med at rydde op i regler og lovgivning.
“Når man styrer på en ny måde, skal man fjerne ganske meget lovgivning. Det er vanskeligt. Når nogen fandt på det i sin tid, så var der en begrundelse for det. Det vil sige man skal argumentere for, hvorfor der ikke er brug for den og den lovgivning længere. Det er ikke altid man kan blive enige, og derfor sker det tit at man ender i en eller anden form for kompromis. Men forhåbentlig ender vi i et eller andet spor, hvor vi kan tage et ordentligt skridt den rette vej,” håber Garfiel.
Konkret satser han på, at centraladministrationen kan vise vejen ved at indlede en oprydning på beskæftigelsesområdet i 2014, der er blevet symbolet på overbureaukratisering med omkring 25.000 sider love, regler og retningslinjer.
“Det har været diskuteret i ganske mange år. For mig bliver det en lakmustest for, om vi kan forenkle nu,” siger Garfiel med henvisning til Carsten Koch udvalget og internt arbejde mellem ministerierne for at afdække muligheder for regelforenkling.