Hvis politikerne for alvor vil gøre noget for at få unge på kanten i uddannelse og ind på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at de ikke ser for overordnet på gruppen af udsatte unge.
Med en ny analyse kommer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nu med et bud på, hvordan man fremover bør opdele de 43.000 unge uden job og uddannelse i 11 undergrupper. Analysen er baseret på en statistisk metode, der hedder klyngeanalyse.
”Vi vil gerne byde ind med en ny måde at tale om de unge uden job og uddannelse på, så politiske tiltag kan blive så målrettede som overhovedet muligt,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"I alt for mange år har vi set en stor gruppe af unge, som tidligt står uden for både uddannelse og arbejdsmarked. Risikoen er, at vi taber dem på gulvet, så de kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det kan gøre ondt på den enkelte og være negativt for samfundsøkonomien. Det vigtige at forstå er, at de 43.000 unge uden job og uddannelse er en sammensat gruppe med vidt forskellige udfordringer, ” siger Emilie Damm Klarskov.
”Det er vigtigt, at politikerne ikke tænker i for overordnede tiltag. One size fits all-løsninger er ikke vejen frem," siger Emilie Damm Klarskov.
Fra 3 til 11 undergrupper
Reformkommissionen lavede i sin tid også en underinddeling af gruppen – i tre undergrupper.
”Vores opdeling tager spadestikket dybere. Vi vidste godt, at der er en tredjedel, der i mindre grad har udfordringer, end størstedelen af de 43.000 unge uden job og uddannelse. Det nye er, at vi med analysen kommer meget længere med at sætte ord på, hvad resten af gruppen har af udfordringer. Undergrupperne kan være kendetegnet af en udbredt grad af psykiske diagnoser og misbrug, svag forældrebaggrund og anbringelser, udenlandsk baggrund og højt skolefravær og meget andet,” siger Emilie Damm Klarskov.
De 11 undergrupper:
Relativt stærk gruppe med få målbare vanskeligheder
Unge med psykiske diagnoser
Unge med svag forældrebaggrund
Unge fra specialtilbud
Unge med lav faglighed
Unge med specialtilbud og svag forældrebaggrund
Anbragte unge med diagnoser
Unge mænd med lav faglighed og kriminel løbebane
Unge med specialtilbud og mange risikofaktorer
Anbragte unge med kriminel løbebane
Unge med svag forældrebaggrund og kriminel løbebane
Er der nok penge i ny politisk aftale?
Tirsdag offentliggjorde regeringen og et flertal i Folketinget en aftale om løsninger for unge uden job og uddannelse.
Der afsættes lidt mere end 1,3 milliarder kroner frem mod 2035 svarende til cirka 130 millioner kroner om året. Eller cirka 3.000 kroner per ung om året.
Politikerne har blandt andet aftalt at styrke samarbejdet mellem virksomheder, kommuner og civilsamfund, en særlig jobstøtte til unge med psykiske diagnoser (IPS) og særlige indsatser målrettet undergrupper som unge med handicap henholdsvis kriminalitetstruede unge.
"Det er positivt, at politikerne nu laver tiltag, der er målrettet unge med forskellige typer af udfordringer. Men vi er desværre i tvivl om, hvorvidt det er nok penge, der bliver prioriteret. 3.000 kroner per ung kommer man ikke langt for,” siger Emilie Damm Klarskov.
”Det er en god begyndelse, men der skal formentligt meget mere til. Det her kræver et langt sejt træk," siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
Unge uden job og uddannelse har flere udfordringer end andre unge. Det gælder f.eks. forældre med misbrug; unge, der har været anbragt uden for hjemmet; psykiske diagnoser; kriminalitet; og en svær skoletid. Det er baggrundsforhold, der er kendte som hæmmende ift. at gennemføre en uddannelse.
På baggrund af de og andre baggrundsvariable kan de unge karakteriseres ud fra 11 fællestræk – eller klynger. De 11 klynger er grupperet ud fra, hvilket udfordringer de unge har. Der er store forskelle på, hvor omfattende udfordringerne i de enkelte klynger er.
Den største klynge tæller 15.000 unge svarende til cirka en tredjedel af de unge uden job og uddannelse. Gruppen er kendetegnet ved at have få eller ingen målbare udfordringer. Disse unge ligner i højere grad unge i job eller uddannelse sammenlignet med de andre klynger.
Den næststørste klynge består af 6.500 unge svarende til 15,1 procent og er kendetegnet ved at have psykiske diagnoser som den primære udfordring.
Den tredjestørste klynge består af 4.400 unge svarende til 10,1 procent af gruppen, som har en svær forældrebaggrund og svag faglighed.
De øvrige unge placeres i klynger med mellem 1.200 og 3.600 unge, der er karakteriseret ved flere forhold. For eksempel unge, der både går i specialtilbud, har svag hjemmebaggrund og psykiske diagnoser, eller unge, der både er anbragte, har psykiske diagnoser og har været ofre for vold eller overgreb.
