Alchemist-stifter og Dagrofa Foodservice starter samarbejde for måltider til hjemløse

Social

29/10/2021 19:47

Redaktionen

Organisationen JunkFood og Dagrofa Foodservice har netop indgået et nyt samarbejde, der sikrer, at JunkFood dagligt har gode råvarer til at lave et varmt måltid mad til hjemløse i København.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

God mad skal spises og ikke smides i skraldespanden. Det mener Dagrofa Foodservice, som netop har indgået et samarbejde med organisationen JunkFood om levering af overskudsmad til sunde og nærende måltider til hjemløse.

- Vi er meget glade for, at samarbejdet med Dagrofa er oppe at køre. Det er bekræftende for vores arbejde med gadens folk, at en så stor organisation vil gå ind og bruge ressourcer på både at bekæmpe madspild og social udsathed,” siger Rasmus Munk, køkkenchef og medejer af den to-stjernede Michelin-restaurant Alchemist og initiativtager til JunkFood.

Aftalen indebærer, at JunkFood dagligt kan hente overskudsråvarer fra Dagrofa Foodservice i Ishøj, som derefter bliver til næringsrig mad til udsatte.

- Jeg er rigtig glad for, at vi indgår et samarbejde med JunkFood. Det er en god måde hjælpe en sårbar gruppe borgere, som i forvejen har rigeligt andet at tænke på, end hvordan de får et dagligt måltid mad. Desuden kan vi mindske vores madspild endnu mere, og det er en dagsorden, der fylder meget i vores dagligdag, siger Niels Miles Frandsen, administrerende direktør i Dagrofa Foodservice.

Helt konkret vil Dagrofa Foodservice dagligt sende en liste over overskudsvarer, som JunkFood kan vælge ud fra og få leveret næste dag. Overskudsvarerne varierer, og der kan både være tale om mejeri-, køle- og frost- og tørvarer.

Momsreglerne i Danmark gør, at det ikke er tilladt at forære datovarer væk. Derfor indgår det i aftalen, at JunkFood betaler et beskedent beløb for de overskudsvarer, de fremover modtager fra Dagrofa Foodservice.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.