Samlet set er beskæftigelsen 14.000 lavere, svarende til 0,5 procent, sammenlignet med februar sidste år, som var sidste måned inden COVID-19 krisen ramte.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
"Det er en rigtig god nyhed, at vi nu for tredje måned i træk oplever, at et stigende antal personer kommer i beskæftigelse. I april måned fandt 16.000 flere personer beskæftigelse. Det bekræfter endnu engang vores forventninger om, at virksomhederne står klar til at modtage arbejdskraft i takt med den gradvise genåbningen."
"Det tyder på, at vores valg om at holde hånden under virksomhederne og sikre dem muligheden for beholde deres medarbejdere gennem lønkompensation har båret frugt. Ligesom udbetaling af feriepenge også har været medvirkende til at holde forbruget og dermed virksomhedernes omsætning oppe."
"Arbejdsmarkedet buldrer derudaf i flere brancher, og vi er nået så langt i genåbningen, at lønkompensationsordningen kan udfases. Andre brancher er fortsat hårdt ramt, og derfor drøfter regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter, om arbejdsfordeling fortsat kan være relevant at forlænge."
"Den aktive arbejdsmarkedspolitisk er også ved at tilbage til mere normale tilstande med genåbningen af beskæftigelsesindsatsen, hvilket betyder at ledige igen får mulighed for at komme i virksomhedsrettede tilbud med fysisk fremmøde."