STIME (Tværsektorielt samarbejde om børn og unges mentale sundhed) blev oprindeligt udviklet i Region Hovedstaden og var et partnerskab mellem syv kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.
Efter projektets afslutning i foråret 2022 valgte regionen at finansiere, at partnerskabet kunne videreføre og udbrede indsatsen med et mål om, at 16 hovedstadskommuner skulle være med i STIME i 2025. Målet er for længst blevet opfyldt og i dag er 27 kommuner med i projektet i Region Hovedstaden.
Region Sjælland valgte som den første region at gå ind i STIME, og Region Syddanmark og Region Nordjylland er også godt i gang med at implementere STIME. Der er også for nylig indgået en aftale med Region Midtjylland. Samlet set er mindst 90 af landets kommuner med inden udgangen af 2025.
Investering i forebyggelse og kvalificerede henvisninger
Formand for Social- og psykiatriudvalget, Peter Westermann (SF), fortæller, at formålet med investering i STIME var at forebygge alvorlige psykiske problemer og styrke børn og unges mentale sundhed i flest mulige af regionens kommuner:
"Vi har set store fordele ved en forebyggende indsats i kommunerne frem for at vente, til børn og unge får det så dårligt, at psykiatrien bliver nødvendig. Derfor er vi ikke alene stolte af, at STIME hjælper mange børn og unge i hovedstaden, men bestemt også af, at det nu bliver tilgængeligt i hele landet, hvilket vider om, at alle regioner er interesserede i at stå sammen om denne vigtige opgave.”
Han understreger også, at formålet med STIME ikke er at afskære nogen fra psykiatrien:
"Ved at identificere børn og unge, når de første tegn på psykisk sygdom viser sig, er det muligt grundigt at vurdere, om de har brug for psykiatrisk hjælp, en indsats i STIME eller en anden kommunal indsats. På den måde kan vi give relevant hjælp tidligt og sørge for at børn og unge, som ikke har behov for psykiatrisk behandling, kan undgå det. Det mindsker også presset på psykiatrien.”
Høj tilfredshed blandt familier
Evalueringer af STIME viser, at der er høj tilfredshed blandt familierne og de mere end 3.400 børn og unge, der indtil videre har fået hjælp i deres kommune. Malene Hein Damgaard, chefpsykolog i Frederiksberg Kommune og kommunal forperson i STIME-partnerskabet, er dog ikke i tvivl om, at den nye lovgivning om lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge har øget kommunernes interesse for at komme med ombord:
"STIME passer godt ind i den faglige ramme for de nye kommunale tilbud, og mange kommuner vælger derfor at bruge STIME som grundlag. På den måde kan kommunerne i stedet for at udvikle egne tilbud implementere STIME og dermed opfylde store dele af de krav, der stilles."
Malene Hein Damgaard påpeger derudover, at STIME giver kommunerne kompetencer og værktøjer til at håndtere komplekse problemstillinger og varetage behandlingsopgaven:
”Når kommuner og psykiatrien arbejder tæt sammen og anvender den bedste viden og nødvendige kompetencer på tværs af sektorer, skaber vi en sammenhængende indsats, som gør en betydelig forskel for børn, unge og deres familier."
Den 1. juli 2024 vedtog Folketinget en lov, der forpligter kommunerne og psykiatrien til at etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Tilbuddet skal være etableret inden udgangen af 2025.
Fakta om Tværsektorielt samarbejde om børn og unges mentale sundhed – STIME
STIME hjælper børn og unge i alderen 3-17 år, der er i psykisk mistrivsel og påvirket på deres funktionsni-veau. Børn og unge med behov for psykiatrien er ikke i målgruppen.
Det er kommunerne, der lokalt screener børn og unge til STIME samt varetager indsatsen. Hvis STIME ikke er relevant, kan kommunen ved behov henvise barnet/den unge videre til hjælp i for eksempel kommunen eller psykiatrien.
STIME tilbyder en relevant og struktureret indsats, der er tæt på børnenes/de unges hverdag og bygger på tre grundsten:
- Tidlig opsporing og præcis screening
- Behandling efter manual
- Støtte i læringsmiljøet.Det er vigtigt, at de voksne støtter op om løsningerne i børnenes/de unges hverdag. Derfor er forældrene altid involveret i behandlingsforløbet. Når det er relevant, kan lærere og pædagoger få vejledning i, hvordan de støtter barnet/den unge.
Behandlingen er foreløbigt organiseret i fem spor, der afspejler forskellige målgrupper:
- Når svære følelser fører til selvskade
- Når tanker om krop og mad fylder for meget
- Når bekymring eller tristhed fylder for meget
- Når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring
- Når gentagne tanker og handlinger tager styringen
