Sorg over ikke at have nære venner og
familie, skyld over ikke at kunne gøre noget ved det og skam over at være ensom i en verden, hvor vi hele tiden bliver mødt af fortællinger om lykkelige familier, stærke venskaber og spændende liv. I Danmark oplever 380.000 voksne sig svært ensomme. Ensomhed er et folkesundhedsproblem,
der er årsag til mistrivsel, sygdom og for tidlig død.
Oplevelsen af ensomhed er individuel, og der er ikke én opskrift på, hvordan ensomhed kan brydes. Men det siger næsten sig selv, at det ikke er en opgave, den ensomme kan løse selv. Ensomhed skal bekæmpes af fællesskaber.
Jeg har ikke den gyldne nøgle, men jeg er optaget af, hvordan vi som samfund kan sætte ensomhed så højt på dagsordenen, at de, der måtte opleve sig ensomme, ved, at de ikke er alene, og at der er håb.
Som både kommunal– og ældreordfører er det godt at opleve, at både kommuner og civilsamfundsorganisationer i den grad stempler ind på dagsordenen og bidrager til at bryde det tabu, det også kan være at opleve ensomhed. I én kommune er det for eksempel en tradition at invitere alle 70 års fødselarerne til fødselsdag på rådhuset en gang om året. Skulle der være nogle, der ikke tilmelder sig, er man særligt opmærksom på at få taget kontakt til dem. Det er nemlig blandt dem, som udebliver, at behovet for hjælp er allerstørst. De bliver tilbudt forskellige muligheder for sociale fællesskaber ad anden vej. Ved at invitere er det nemmere at finde ud af, hvem der har brug for hjælp, og selve fødselsdagen fungerer som en slags messe, hvor civilsamfundsorganisationer byder sig til. Det er en gevinst for både dem, der dukker op, og dem, der ikke gør, og hele tankegangen kan man med fordel lade sig inspirere af andre steder.
I en anden kommune har man indkøbt en kaffevogn, der kører rundt i forskellige boligkvarterer. Det betyder, at mennesker, der ikke er interesseret i at få andre ind i eget hjem, kan komme ud til kaffevognen og få sig en snak. På den måde opstår nye bekendtskaber, der kan bygges videre på. Hos Folkebevægelsen mod Ensomhed kan man desuden få gode råd til at bryde egne og andres ensomhed. Bevægelsen anbefaler for eksempel: - At sige ordet ”ensomhed” højt. Det er lettere at gøre noget ved et problem, når man kalder det ved sit rigtige navn. Tal om ensomhed! - At tage nye initiativer: Inviter din nabo på kaffe. Måske er det et nej første gang, men så prøv evt. en gang til. Måske I kan mødes ude i det fri – med afstand og håndsprit. - At gøre en indsats for at se de mennesker, der er omkring én: Kig dem i øjnene og hils. På den måde får ingen lov til at føle sig usynlig. Man kan læse mere om rådene her: https://modensomhed.dk. Coronakrisen har ikke gjort antallet af ensomme mindre. Så lad os hjælpe hinanden med at sætte emnet på dagsordenen. Lad os begynde med det samme. Ensomhed skal brydes af fællesskaber.
Oplevelsen af ensomhed er individuel, og der er ikke én opskrift på, hvordan ensomhed kan brydes. Men det siger næsten sig selv, at det ikke er en opgave, den ensomme kan løse selv. Ensomhed skal bekæmpes af fællesskaber.
Jeg har ikke den gyldne nøgle, men jeg er optaget af, hvordan vi som samfund kan sætte ensomhed så højt på dagsordenen, at de, der måtte opleve sig ensomme, ved, at de ikke er alene, og at der er håb.
Som både kommunal– og ældreordfører er det godt at opleve, at både kommuner og civilsamfundsorganisationer i den grad stempler ind på dagsordenen og bidrager til at bryde det tabu, det også kan være at opleve ensomhed. I én kommune er det for eksempel en tradition at invitere alle 70 års fødselarerne til fødselsdag på rådhuset en gang om året. Skulle der være nogle, der ikke tilmelder sig, er man særligt opmærksom på at få taget kontakt til dem. Det er nemlig blandt dem, som udebliver, at behovet for hjælp er allerstørst. De bliver tilbudt forskellige muligheder for sociale fællesskaber ad anden vej. Ved at invitere er det nemmere at finde ud af, hvem der har brug for hjælp, og selve fødselsdagen fungerer som en slags messe, hvor civilsamfundsorganisationer byder sig til. Det er en gevinst for både dem, der dukker op, og dem, der ikke gør, og hele tankegangen kan man med fordel lade sig inspirere af andre steder.
I en anden kommune har man indkøbt en kaffevogn, der kører rundt i forskellige boligkvarterer. Det betyder, at mennesker, der ikke er interesseret i at få andre ind i eget hjem, kan komme ud til kaffevognen og få sig en snak. På den måde opstår nye bekendtskaber, der kan bygges videre på. Hos Folkebevægelsen mod Ensomhed kan man desuden få gode råd til at bryde egne og andres ensomhed. Bevægelsen anbefaler for eksempel: - At sige ordet ”ensomhed” højt. Det er lettere at gøre noget ved et problem, når man kalder det ved sit rigtige navn. Tal om ensomhed! - At tage nye initiativer: Inviter din nabo på kaffe. Måske er det et nej første gang, men så prøv evt. en gang til. Måske I kan mødes ude i det fri – med afstand og håndsprit. - At gøre en indsats for at se de mennesker, der er omkring én: Kig dem i øjnene og hils. På den måde får ingen lov til at føle sig usynlig. Man kan læse mere om rådene her: https://modensomhed.dk. Coronakrisen har ikke gjort antallet af ensomme mindre. Så lad os hjælpe hinanden med at sætte emnet på dagsordenen. Lad os begynde med det samme. Ensomhed skal brydes af fællesskaber.
