Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Fagfolk kræver handling: Sugardating vokser blandt unge

Social

21/10/2024 10:10

J. Bøgen

Unge navigerer på egen hånd i et risikofyldt seksuelt grænseland, hvor nøgenfotos og intimitet i stigende grad veksles for materielle goder. Adfærden risikerer at skade de unges trivsel.

Et stigende antal unge kaster sig ud i gråzoneprostitution - også kendt som sugardating - og de efterlyser i stigende grad hjælp til at håndtere de psykiske konsekvenser af at have solgt sig selv.

Det er primært blandt unge mellem 15-30 år, som rækker ud efter hjælp til at blive fri af efterreaktionerne.

Gråzoneprostitution starter måske som en mere uskyldig udveksling af et nøgenbillede, men mange oplever at føle og få deres grænser overskredet. 

Intime gråzoner med sort/hvide problematikker

Forskning fra ph.d og lektor Jeanett Bjønnes fra Center for Rusmiddelforskning viser blandt andet, at unge, der har vekslet intimitet til materielle goder, i højere grad end deres jævnaldrende er i risiko for at udvikle angst, depression eller andre psykiske diagnoser og lidelser.

Reden Ung, Kvisten og KKUC har tilbyder hjælp til de unge, der befinder sig i det intime grænseland, hvor deres kroppe er til salg og grænser hurtigt bliver ikke-eksisterende. Organisationer laver forebyggende arbejde og tilbyder forløb til unge mellem 15 - 30 år, der har været i gråzoneprostitution eller lignende relationer. 

"De unge tror, de har kontrollen i sugardating, men det har de ikke. Undervejs bliver deres grænser voldsomt udfordret og ofte overskredet, og deres seksuelle adfærd bliver mere og mere risikobetonet, og det kan give langvarige skader. Vi risikerer at se en endnu større gruppe unge i mistrivsel, hvis vi ikke sætter ind,” udtaler direktør i Kvisten, Lisbeth Høstgaard Møller

Politikere har ansvaret for at justere rammerne

Gråzoneprostitution har udviklet sig til at være en reel samfundsproblematik, ifølge organisationerne.

De efterlyser en politisk debat, der tager hånd om unge i sugardatingverdenen og justerer lovgivningen i de digitale platforme, hvor unge møder deres sugardaddies og -mommies.

Politikerne skal få øjnene op for situationens reelle omfang, så vores unge fortsat får muligheder for at få den hjælp, de efterspørger, inden konsekvenserne for alvor eksploderer.

Der er brug flere midler til rådgivende og behandlende tilbud

Reden Ung, Kvisten, KKUC og Center for Digital Pædagogik har netop lanceret en fælles portal med viden, guides og værktøjer til forældre og fagpersoner, så de får adgang til redskaber, der kan hjælpe de unge, der opsøger hjælp til at håndtere konsekvenserne af deres oplevelser med gråzoneprostitution.

De unge selv tilkendegiver et stort ønske om hjælp - og meget mere af den. En skærpet faglighed hos unges støttepersoner er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke det største problem, når de unge skal lære at manøvre i en digitaliseret verden, hvor uopfordrede henvendelser vil have adgang til deres kroppe konstant, ifølge Reden Ung: 

“I Reden Ungs rådgivning møder vi rådvilde forældre. Vi er fx blevet kontaktet af en mor, hvis 16-årige datter sælger nøgenbilleder og videoer til ældre mænd, men som ikke umiddelbart opfatter det som et problem. Moren ved ikke, hvordan hun skal passe på sin datter, og mangler viden om hvordan andre forældre og fagpersoner håndterer sådanne udfordringer,” fortæller Ann-Sophie Heinfelt Ernst-Rasmussen, faglig leder ved Reden Ung.

Tilgå sitet Grænseløst for fagpersoner på https://graenselost.dk/fagomrade/ 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.