Tre ud af fire børn er sultne i løbet af skoledagen.
Dels fordi de ikke får morgenmad, inden de skal sidde på deres pladser, men også fordi madpakken ikke altid indeholder det, børnene har brug for i løbet af en lang dag med undervisning.
Det viser flere undersøgelser ifølge Kost og Ernæringsforbundet, og derfor har de slået sig sammen med Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødevarer om et fælles forslag:
Gør skolemad obligatorisk i folkeskolen.
Skal sikre børns trivsel og mindske sociale forskelle
Ifølge pressemeddelelsen fra de fire organisationer, kan madordninger være med til at sikre, at ingen børn og unge i folkeskolen skal opleve at være sultne i løbet af skoledagen, eller når de møder i skole, sådan som det forholder sig i dag.
Der er stadig store sociale forskelle, når det gælder børns adgang til sund og nærende mad. Derfor bør man afprøve, om forsøgsordninger med obligatoriske madordninger kan gøre en positiv forskel for børn og unges generelle trivsel.
"Det er dybt bekymrende, at vores velfærdssamfund stadig ikke har løst den grundlæggende udfordring med at skabe mere økonomisk lighed og lighed i sundhed. Og vores børn mistrives som aldrig før. Vi skriver 2022, og udviklingen går stadig den gale vej. Vi kan se fra vore nordiske naboer, at skolemad er et overbevisende og dokumenteret socialpolitisk redskab, der kan få de her afgørende pile til at pege den rigtige vej", siger formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry.
I Sverige har man netop undersøgt, hvad en obligatorisk madordning kan betyde for børn og deres udvikling. Resultaterne viser, at svenske skoleelever, der gennem deres skolegang har fået skolemad, har fået længere uddannelser, større livsindkomst, og at de er blevet 1 centimeter højere end børn, der ikke har fået skolemad.
De fire organisationer er gået sammen om at præsentere i alt syv forslag til, hvordan sund og grøn mad kan blive en del af alle børns skoledag og danne ramme om positive fællesskaber.
