Regeringen er sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance blevet enige om en ny aftale om dansk indfødsret. Dermed strammes kravene på flere områder.
"At få dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund, mener aftalepartierne. De er derfor enige om, at det er nødvendigt at stramme reglerne for, hvem der kan blive danske statsborgere," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.
"Fremover vil personer, der er idømt en betinget eller ubetinget dom, derfor være udelukket fra at få dansk statsborgerskab. Tidligere har personer med domme under et års ubetinget fængsel kunnet blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter at have udstået en karensperiode."
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at det er tid til at trække en streg i sandet.
”Vi bliver nødt til at trække en streg i sandet. Folk, der har fået fængselsstraf, skal ikke have dansk statsborgerskab,” udtaler Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen.
Bøder koster også
Samtidig skærpes kravene over for personer, der har fået en bøde på mere end 3.000 kroner for negativ social kontrol, for overtrædelse af udlændingeloven og for socialt bedrageri. De vil først kunne blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse efter en karensperiode på 6 år.
Herudover følger det blandt andet af aftalen:
- Det skal undersøges, om det vil være muligt at udvide området for frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af kriminalitet. Det skal sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.
- Der indføres et beskæftigelseskrav. En ansøger vil som udgangspunkt skulle have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tidligere har der ikke været et krav om beskæftigelse.
- Der tilføjes fem spørgsmål om danske værdier til indfødsretsprøven. Der er blandt aftaleparterne stor enighed om, at det er afgørende, at en ansøger har taget danske værdier til sig.
- Udlændinge- og Integrationsministeriet skal inden for et år fremlægge en model for, hvordan en ordning med individuelle samtaler med ansøgerne vil kunne se ud.
- Hvis der kommer en kraftig stigning i antallet af ansøgninger om dansk indfødsret fra ansøgere uden for Europa, forpligter regeringen sig til at indkalde aftaleparterne. Parterne vil her vurdere, om der er behov for at ændre de nuværende regler.
- Fremover vil lovforslag om indfødsrets meddelelse være inddelt i grupper efter det land, ansøgeren har statsborgerskab i, så man kan se, hvor mange ansøgere der er fra følgende grupper: ’Nordiske lande’, ’andre vestlige lande’, ’MENAP-lande samt Tyrkiet’ og ’andre ikke-vestlige lande’. Oplysningerne fremgår allerede af lovforslagene, men ansøgerne fremgår i dag i alfabetisk orden.
