Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Lønfesten fortsætter i folkeskolen: Endnu en skoleleder med millionløn

Social

03/06/2023 14:04

Redaktionen

Lønforholdene i Folkeskolen er langt bedre end deres rygte.

Løn på over en million kroner om året til en leder af en folkeskole.

Den historie har vi tidligere kunnet bringe her på DenOffentlige, hvilket medførte henvendelser fra skoleledernes faglige organisation. Herfra lød det, at ingen ledere af en folkeskole tjente så meget.

Men nu viser det sig, at endnu en folkeskoleleder er nået op i denne lønklasse.

Således kan Bjørknæs.dk nu dokumenterer, at Dorthe Baun, der er leder af Distriktsskolen Smørum, sidste år blev aflønnet med 1.1 million kroner. Det når der ud over bruttolønnen også sker medregning af pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren og de bonusser, hun blev tildelt sidste år.

Ifølge gravermediet viser aktindsigterne fra Egedal Kommune, at Dorthe Baun var den af kommunens skoleledere, der havde klart den største indtjening. Det skyldes at hendes kollegaer på Distriktsskolen Ganløse og Distriktsskolen Ølstykke, tjente op mod 200.000 kroner mindre.

Millionlønningen til Dorthe Baun sker på trods af, at Egedal Kommune løbende har meldt ud, at den har en stram økonomi.

Det var eksempelvis tilfældet i forbindelse med sidste års budgetforlig, hvor flertallet i byrådet fandt sparekniven frem – og fandt årlige besparelser for 20 millioner kroner.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.