Foto: Shutterstock

Mattias Tesfaye: “Det er jo mønsterborgere”

Social

24/06/2021 13:17

LTT

Danske statsborgeres ægtefæller udgør ikke noget integrationsproblem for Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sådan lyder det fra Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på torsdagens samråd, han var indkaldt til på baggrund af reglerne for blandt andet familiesammenføring. 

Danskere rammes uhensigtsmæssigt
På samrådet giver Mattias Tesfaye ret i, at det er danskere der rammes uhensigtsmæssigt af de strammede regler om familiesammenføring. Det skriver Ekstra Bladet “Det er jo mønsterborgere (danske statsborgeres ægtefæller, red). Så kunne man sige, lad os lempe reglerne. Men så ville jeg blive bekymret over, hvem der så kom hertil. Så er det måske ikke så meget mønsterborgere mere.” Lød det fra Mattias Tesfaye.

Afviser ikke at kigge på regler 
Ministeren er ikke afvisende over for at kigge på, om der er regler eller praksis, der skulle justeres. Men han afviste totalt, at der var en reform af loven på vej. “Lad os få sagsbehandlingstiden ned. Lad os få åbenlyst skøre regler væk, men lad os holde fast i den stramme udlændingepolitik.” Sagde ministeren.

93 procent er etniske danskere
Andreas Steenberg, politisk ordfører, Radikale Venstre havde indkaldt ministeren til samrådet. Ifølge ham, er 93 procent af de der ønsker at benytte sig af de danske regler om familiesammenføring, etniske danskere. Han vil derfor have ændret reglerne for de danske statsborgere, så de bliver mere simple. “Det er ikke det såkaldte Stormellemøsten, der kommer hertil, hvis vi ændrer reglerne på den måde. Man taler om det, som om det er flygtningepolitik, men det er danske statsborgere, det handler om. Kunne ministeren ikke se for sig, at man begyndte at dele udlændingeloven op? Kunne man ikke dele det op i, hvorfor man kommer her, og ikke skære danskere og flygtninge over én kam, spørger Andreas Steenberg.” Til det spørgsmål svarede ministeren: “Jo. Jeg er faktisk meget enig i, at udlændinge-politikken tit får det hele klasket sammen i én stor pærevælling. Man udskriver 40.000 opholdstilladelser om året, og i politik diskuterer vi kun 4.000 af dem.”

De to parter blev dermed enige om, at man godt kan kigge på reglerne for sammenføring.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.