”Jeg snakker heller ikke med min far om, hvad jeg laver i skolen for det meste. Hvis det er, at vi har en eller anden joke, hvor vi har slået hinanden eller sådan noget, så misforstår han det meget nemt, og så tror han, at han skal skrive alt muligt lort til lærerne […]”, fortæller Karl-Emil, 9. klasse.
57 procent blandt elever i 9. klasse svarer, at de er enige eller meget enige i, at der er ting, de ikke fortæller til deres forældre, fordi de tager det for alvorligt. Det samme gør sig gældende for 50 procent blandt elever i 6. klasse.
Det viser undersøgelsen ’Hvad ønsker børn af deres forældre’, som Børns Vilkår har lavet med støtte fra Nordea-fonden.
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 1.568 elever i 6. og 9. klasse, og på interviews med over 100 børn og unge fra 6. og 9. klasse.
”De fleste børn og unge ved, at forældre reagerer fra et godt sted. Nogle gange er det dog hverken reaktioner eller løsninger, børn har brug, men voksne, de er trygge ved, som lytter og forstår, hvad der er på spil. Derfor kan det føles grænseoverskridende, hvis voksne handler på det, børn kommer med, uden at spørge først”, siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
Børn og unge har brug for en voksen, når de er kede af det
Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem børn og unges tilfredshed med deres livskvalitet, og hvor gode deres forældre er at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør. Hver tiende er uenige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det, og blandt de børn og unge svarer over halvdelen, at de har en lav livskvalitet.
”Når børn og unge ikke føler, at de kan tale med deres forældre, kan de gå med svære ting selv. Ting kan derfor vokse sig store, og nogle børn kan vende det indad. De kan tro, at de skal klare selv de sværeste ting selv. Gode og svære oplevelser og følelser er selvfølgelig en naturlig del af et børneliv, men de har stadig brug for voksne, der støtter og lytter, så de får gode erfaringer med at betro sig”, siger Ida Hilario Jønsson.
Langt de fleste børn og unge i 6. og 9. klasse oplever, at deres forældre er gode at tale med. I undersøgelsen er det otte ud af ti blandt børn og unge, der er enige eller meget enige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør.
”Nordea-fonden støtter, at flere børn og unge kommer godt på vej. Derfor er vi stolte over at støtte denne undersøgelse, som Børns Vilkår står bag. Herigennem får børn og unge taletid og kan med egne ord fortælle om vigtigheden af gode forældre-barn relationer, og hvad vi forældre kan gøre for at styrke relationen,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen ´Hvad ønsker børn af deres forældre’ er lavet af Børns Vilkår med støtte fra Nordea-fonden. Undersøgelsen er baseret dels på en spørgeskemaundersøgelse og dels på kvalitative interviews. Begge dele med elever fra 6. og 9. klasse.
57 procent af eleverne i 9. klasse svarer, at de er helt enige eller enige i, at der er ting, de ikke fortæller deres forældre, fordi forældrene tager det for alvorligt. Fx at de bekymrer sig for meget eller spørger for meget ind.
10 procent af unge i 9. klasse er helt uenige eller uenige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør. Det samme gælder 9 procent af børnene i 6. klasse.
20 procent unge i 9. klasse er helt enige eller enige i, at de føler sig overvåget af deres forældre via telefonen gennem fx appen ’Find’. Blandt 6. klasserne gælder det 14 procent
15 procent i 6. klasse er helt uenige eller uenige i, at reglerne derhjemme er rimelige. Blandt 9. klasserne gælder det 10 procent
I 2022 handlede 8.100 samtaler på BørneTelefonen og HØRT om emnet ’forholdet mellem barn og forælder’. Det svarer til 14,9 procent af alle samtaler og er den hyppigste henvendelsesårsag.
Otte ud af ti børn i 6. og 9. klasse er enige eller meget enige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør. En tiendedel er ikke enige i det. Blandt børn og unge, som ikke oplever, at deres forældre er gode at tale med, har over halvdelen lav livstilfredshed.
