“I går så jeg en video her på de sociale medier. Måske har I også set den. I videoen bliver en familie verbalt overfaldet” skriver hun på Facebook.
Videoen viser to forældre og deres børn, som er ude og gå en tur ved Kastrup Havn. De bliver råbt ad og skældt ud, at en tilfældig forbipasserende. I videoen ses det hvordan han råber “Fucking perkere, mand. Fuck nu hjem til jeres eget land” I Facebook-opslaget understreger Mette Frederiksen at den slags ikke hører hjemme i Danmark. “Familien havde modet til at sige fra i situationen. Vi har alle et ansvar for at sige fra - overfor racisme, had og diskrimination, skriver Mette Frederiksen.
Børnene legede med vand
Videoen er blevet set af mere end 5500 personer og 4500 har i skrivende stund delt den. Det er moderen Kodes Hamdi der har delt videoen og til TV2 fortæller hun, at hun har modtaget en mange positive beskeder. Hun fortæller ydermere at hendes sønner havde leget ved vandet, og at det umiddelbart var det der gjorde manden irriteret.
Videoen har fået politikere til at reagere
DF's Søren Espersen skriver på Twitter: “Jeg har set videoen, og sympatiserer med den lille familie, som bestemt ikke har fortjent dén behandling:” Til det reagerer Enhedslistens Pernille Skipper. "Er du klar over, Søren, at det er noget, som sker hele tiden? Minoriteter oplever at blive råbt sådan nogle ting af ofte. Viser det dig ikke, at vi har et problem med racisme” skriver Pernille Skipper.
Sagen er politianmeldt
Kodes Hamdi fortæller at sagen er anmeldt. Flere advokater vurderer at der ikke tale om en strafbar handling, da episoden ikke udvikler sig voldeligt.
Vil forholde justitsministeren problematikken
Venstres Jan E. Jørgensen vil på baggrund af episoden spørge justitsministeren, om det kan passe, at der ikke er tale om et strafbart forhold. Til TV 2 siger han “Det må være strafbart at på den måde verbalt angribe en familie, som ikke har gjort noget som helst”