Sygefravær er en af de faktorer, der medfører størst ressourcetab på de danske arbejdspladser. Det er derfor naturligt, at der er et løbende fokus på sygefraværet, og på hvordan sygefraværet udvikler sig. Som følge heraf er det relevant at følge op på resultaterne i vores første sygefraværsanalyse. Formålet med den nye analyse er at give kommunerne et opdateret grundlag at vurdere sit eget sygefraværsniveau og udviklingen i sygefraværet ud fra.
I analysen undersøges sygefraværet for alle ansatte under ét og for tre udvalgte personalegrupper: Lærere, social- og sundhedspersonale og det pædagogiske personale. I analysen er der ligesom i vores første sygefraværsanalyse taget højde for, at sygefraværet i den enkelte kommune kan være påvirket af forskelle i rammevilkår i form af fx kommunens medarbejdersammensætning og de ansattes individkarakteristika.
I analysen er der fokus på perioden fra 2017 til 2019.
Hovedresultater:
- Sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er steget fra 11,6 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat i 2017 til 12,0 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat i 2019. Det svarer til en stigning på 3,7 procent.
- Sygefraværet er steget mere blandt social- og sundhedspersonalet og det pædagogiske personale, end blandt lærerne og de kommunalt ansatte generelt. Blandt social- og sundhedspersonalet er sygefraværet steget med 5,7 procent fra 2017 til 2019, mens sygefraværet blandt det pædagogiske personale er steget med 6,3 procent. Lærernes sygefravær er til sammenligning ”kun” steget 1,2 procent.
- Udviklingen i sygefraværet fra 2017 til 2019 skal ses i relation til, at sygefraværet i 2017 var relativt lavt. Det ændrer dog ikke på, at mange kommuner ikke har formået at fastholde det lave niveau. Samtidigt ses der fortsat en stigning på 1,8 procent i sygefraværet blandt alle kommunalt ansatte under ét, hvis man ser på udviklingen over en længere tidsperiode fra 2014 til 2019.
- Det er det langvarige sygefravær, der har drevet sygefraværet opad fra 2017 til 2019. Denne tendens gælder for alle kommunalt ansatte under ét og for de tre udvalgte personalegrupper. Derimod er det kortvarige sygefravær stort set uændret fra 2017 til 2019.
- Sygefraværet er særligt steget blandt de yngre ansatte. Eksempelvis kan det nævnes, at sygefraværet blandt social- og sundhedspersonalet under 30 år er steget med næsten 14 procent fra 2017 til 2019, og med ca. 8 procent blandt de 30-39 årige. Disse store stigninger blandt de yngste medarbejdere ses også blandt det pædagogiske personale.
- Sygefraværet varierede på tværs af kommunerne fra 9,3 til 14,7 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat i 2019. Det svarer til, at de ansatte har omkring en uges mere sygefravær om året i den kommune med højest sygefravær i forhold til den kommune med lavest sygefravær. Der stadig stor forskel på kommunernes sygefravær, selvom der tages højde for forskelle i rammevilkår.
- Der er også stor forskel på udviklingen i sygefraværet på tværs af kommuner. Overordnet set er der dog et flertal af kommunerne, der har haft en stigning i sygefraværet fra 2017 til 2019. Det gælder for alle ansatte under ét og for de tre personalegrupper. For alle ansatte har eksempelvis 73 kommuner fra 2017 til 2019 haft en stigning i sygefraværet pr. fuldtidsansat. I 20 kommuner er stigningen i sygefraværet på 10 procent eller mere. Omvendt har 25 kommuner i samme periode formået at sænke sygefraværet blandt deres ansatte.
På www.benchmark.dk kan I hente selve analysen og se alle resultaterne.
