Det viser en ny rapport fra det Miljøøkonomiske Råd. "Rapporten er nyttig, men undervurderer risikoen for mangel på den rette arbejdskraft, og de omkostninger, den kan medføre”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst.
I sin nye rapport ser Det Miljøøkonomiske Råd nærmere på, hvordan den grønne omstilling vil påvirke beskæftigelsen på tværs af forskellige erhverv. En begrænsning i rapporten er dog ifølge Ejner K. Holst, at den ikke medregner behovet for investeringer i uddannelse og opkvalificering:
”I et regneark kan det nemt se ud, som om folk uden videre kan skifte job. Men i virkelighedens verden kræver et jobskifte matchende kompetencer og oplæring”, påpeger han.
Ejner K. Holst forklarer, at den grønne omstilling kan blive forsinket og dyrere, hvis der opstår flaskehalse pga. mangel på kompetent arbejdskraft. Især er der brug for flere faglærte.
”Lønmodtagerne har brug for den grønne omstilling og de job, den skaber. Og samtidig har omstillingen brug for dygtige lønmodtagere. Vindmøller bygger jo ikke sig selv”, siger Ejner K. Holst.
Klimaafgifter må ikke øge uligheden
Rapporten viser også, at klimaafgifter kan få stor betydning for indkomster, priser og den samlede regning for Danmarks omstilling. Men den viser ikke, at klimaafgifter kan påvirke forskellige husholdninger forskelligt. Og det er en væsentlig svaghed, påpeger Ejner K. Holst:
”Nogle husholdninger kan have sværere ved at omstille sig, fx fordi en elbil eller energirenovering er uden for økonomisk rækkevidde. De kan blive ramt hårdere af klimaafgifter”.
Ejner K. Holst roser Rådet for at sætte tal på konsekvenserne af klimaafgifter. Men så længe konsekvenserne ikke er beregnet for forskellige indkomstgrupper, udgør de konkrete resultater ikke et tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutninger:
”Rapporten vender nogle af kortene i kabalen, men langt fra alle”, siger Ejner K. Holst
FH har tidligere vist, at der er brug for tiltag for at sikre, at klimaafgifter ikke rammer skævt socialt.
Gode løsninger i virkeligheden
Rapportens vigtigste bidrag er ifølge Ejner K. Holst, at den viser, at enhver model for klimaafgifter har fordele og ulemper. Modeller, der indebærer fradrag eller tilskud, kan betyde en større regning for samfundet som helhed, og den regning skal også fordeles.
”Rapporten viser tydeligt, at den grønne omstilling er en kompleks opgave. Når du trykker buler ned ét sted, dukker der nye buler op et andet sted. Derfor er det også rigtigt set af regeringen at nedsætte en ekspertgruppe.”
Ejner K. Holstunderstreger dog, at behovet for mere viden ikke fjerner behovet for politisk handling. En model kunne være at indføre afgifter i nogle sektorer, mens man i andre fortsætter arbejdet med at finde løsninger:
”En løsning, der er perfekt i teorien, må ikke så i vejen for en løsning, der er god i virkeligheden”.
FH har foreslået, at klimaafgifter bl.a. skal tage hensyn til konkurrenceevne og lighed, og at en plan skal ligge klar i 2022.
