Af Lotte Graae, tidl. Socialrådgiver.
Som forholdene på socialområdet er i dag, er det egentlige problem, at det er kommunernes praksis, der er helt ude af trit med gældende lovgivning!
Set i lyset af Advokatrådets nye rapport fra juni 2020 – ser jeg KL’s ønsker om at bøje lovgivningen yderligere nærmest krænkende overfor syge og handicappedes i forvejen svage retssikkerhed på området.
Frem for yderlige krænkelser af syge og handicappedes rettigheder, trænger dansk lovgivning til en styrkelse af syge og handicappedes retssikkerhed – udover hvad Ankestyrelsen i dag sikrer.
Hvis kommunerne virkelig vil noget på dette område – så skal de rette skytset og presset mod regering og Folketinget alene. Syge og handicappede, der beder om hjælp på socialområdet, SKAL ikke – og KAN ikke blive ved med at betale den højeste pris for en økonomisk nedprioriteret socialpolitik og for kommuners omgåelse af lovgivningen!
Folketinget vedtager landet love, og fastsætter i lovgivningen det, den enkelte borger har ret til af ydelser på socialområdet. Landets kommuner er på sin side forpligtet til at følge Folketingets lovgivning. Sociallovgivningen fastsætter ydelser, som er lovbunde – d.v.s., ydelserne er SKAL-opgaver for kommunerne, som man hverken kan op- eller nedprioritere.
KL’s Socialformand, Thomas Adelskov skriver bl.a. ”Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens principmeddelelser (principafgørelser – min rettelse). Styrelsen tolker loven vidtgående. Ankestyrelsens vurdering er ude af trit med kommunernes praksis. Hvor skal ressourcerne komme fra? Dialogen bør derfor styrkes mellem parterne.”
Nu har det aldrig været meningen, at Ankestyrelsen skulle rette ind efter kommunernes praksis. Ankestyrelsens opgave er overordnet at styrke retssikkerheden, sørge for, at borgerne får en korrekt afgørelse samt præcisere den lovgivning, den til enhver tid siddende regering og Folketinget vedtager.
Frem for at beklage Ankestyrelsens vurderinger, burde Thomas Adelskov snarere tage ansvar for, at kommunerne først og fremmest er forpligtet til at følge loven – og at det er kommunernes praksis på socialområdet, der er helt ude af trit med gældende lovgivning!
Thomas Adelskov skriver også, ”når der ikke følger penge med lovgivningen, så skaber det forventninger, som kommunerne ikke kan leve op til. Det tvinger kommunerne til at tage pengene fra andre områder for at kunne give borgerne på socialområdet den indsats, der fastsættes af Ankestyrelsen.” Den omfordeling mener Thomas Adelskov ikke, er rimelig.
Jeg siger det lige igen: Det er regeringen og Folketinget, der vedtager lovene og lægger niveau’et for serviceydelser – ikke Ankestyrelsen.
I.f.t. omfordeling på kommunernes forskellige budgetter: Det gør kommunerne i forvejen – blot på andre områder. Det mener jeg ikke er rimeligt!
Jeg kunne godt tænke mig et svar fra Thomas Adelskov på følgende: ”Hvorfor er dét at tage penge fra ét område til et andet først problematisk for kommunerne, når det er syge og handicappede, der skal tilføres ressourcer fra andre områder?”
Thomas Adelskov efterlyser et samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne, der giver klarhed fremfor forvirring om opgaven. Det er vist kun Thoms Adelskov, der blander tingene sammen her.
Han ønsker også en dialog med Ankestyrelsen om fortolkning af lovgivningen.
Loven er ikke til forhandling uden for Christiansborg. Loven skal følges – og mangler kommunerne penge til opgaveløsningen, så skal kritikken rettes til regering og Folketinget!
Som Thomas Adelskov taler for, synes en styrket dialog mellem parterne at være hårdt tiltrængt – men jeg ser det nok mere i form af en præcisering af rollefordeling mellem Folketinget, Ankestyrelsen og kommunerne, og navnlig en bedre undervisning af landets forvaltninger i.f.t. gældende lovgivning. Retsbevidstheden hos kommunerne synes – især på socialområdet - at være på helt gyngende grund.
At Thomas Adelskov overhovedet tillægger problemerne på området Ankestyrelsens helt legale måde at passe sit arbejde på - vidner om Thomas Adelskov’s forvirring omkring ansvar og forpligtelser for h.h.v. Folketinget, Ankestyrelsen og kommunerne - samtidig med, at kommunernes eget ansvar for overholdelse af gældende lovgivning glimrer ved sit fravær.
Det ville klæde Thomas Adelskov at adressere de problemer, har ser, i.f.t. manglende ressourcer til opgaveløsningen på socialområdet - til regering og Folketinget, fremfor at plædere for en forhandlingsret af lovgivningen.
En lovgivning, som i forvejen ikke overholdes af kommunerne, til stor skade for syge og handicappedes livsvilkår.
