Det er forkert, når vi udelukkende håndterer stress-sygemeldinger ved at sende den stressede til læge eller psykolog. Det mener Krifas formand Søren Fibiger Olesen, der foreslår, at stress-sygemeldinger skal anmeldes til Arbejdstilsynet, præcis som det er tilfældet, hvis en medarbejder kommer fysisk til skade på jobbet.
"Hvad hjælper det for den stressramte at tale med en psykolog, hvis rammerne for arbejdet stadig er helt urimelige, når han vender tilbage? Der skal følges op, ellers er det jo bare som at tisse i bukserne," siger Krifa-formanden.
Urimelige krav
I dag tæller stress ikke som en arbejdsskade, medmindre det udvikler sig til diagnoser som angst og depression, og det kan bevises, at det er konkrete, arbejdsrelaterede hændelser, som medvirker til diagnosen.
"Det her handler ikke om ret til erstatning. Det handler om, at vi skal sikre os, at vi ikke bliver ved at stille urimelige og urealistiske krav, som man bliver syg af. En undersøgelse fra Epinion for Krifa viste for nylig, at 90 procent af de lønmodtagere, der føler sig stressede, mener, at det er arbejdsrelateret, og mange peger på problemer med opgaver og tid til at løse dem," siger Søren Fibiger Olesen.
Koster 27 milliarder
Formanden anerkender, at Arbejdstilsynet i forvejen er hårdt pressede, og at de endnu engang ville skulle have en økonomisk indsprøjtning.
"Ifølge Stressforeningen koster sygefravær pga. arbejdsbetinget stress samfundet 27 mia. kr. årligt. Vi bliver simpelthen nødt til at investere for at ændre statistikken," siger Søren Fibiger Olesen og fortsætter:
"På den lange bane tror jeg på, det kan betale sig. I mange statslige sammenhænge koster det penge at sikre ordentlige forhold, og man tjekker jo fx også op på, om restauranter retter ind, hvis de får en sur smiley, eller en arbejdsplads har haft farlige arbejdsforhold, selv om det bliver dyrt med al den kontrol."
