Foto: Unsplash.com

Er dit internet for langsomt? Sådan tjekker du din hastighed

Sponsoreret

01/08/2021 10:17

Redaktionen

Annonce fra Telenor

 

Der findes i dag et væld af internetudbydere på markedet, som lover guld, grønne skove og lynende hurtigt internet til dit hjem. Det er dog desværre ikke altid sådan, at løfterne står på mål med virkeligheden - ofte kan et dårligt netværk, en forkert opsætning eller udstyr af lav kvalitet nemlig betyde, at du slet ikke får den hastighed, som du betaler for.

 

For menigmand kan det imidlertid være svært at mærke forskel på henholdsvis 50 og 100 Mbit/s. Men fortvivl ikke - der er hurtig hjælp at hente, hvis du har på fornemmelsen, at dit internet er sløvere end det burde være. Du kan nemlig selv tjekke, om din netforbindelse lever op til løfterne fra din udbyder

 

Brug en gratis hastighedsmåler

Det lyder måske ikke oplagt, men faktisk er det nemmeste at tjekke hastigheden på dit internet via - ja, internettet. Der findes nemlig en hel del forskellige hastighedsmålere på nettet, der via et enkelt klik kan fortælle dig, præcis hvor hurtig din download- og uploadforbindelse er.

 

Du kan nemt og hurtigt finde mange forskellige speedtests via Google, da langt de fleste internetudbydere tilbyder værktøjet ganske gratis - også selvom du ikke er kunde. Disse hastighedsmålere kan tjekke hastighededen på din internetforbindelse, uanset om du har fiberbredbånd, mobilt internet eller noget helt tredje.

 

Hvis du gerne vil være sikker på at få et nogenlunde retvisende svar, kan du prøve flere forskellige speedtests for at tjekke, om de viser nogenlunde det samme. Inden du startet testen, skal du frakoble alle enheder udover din computer, som har forbindelse til internettet. Du får nemlig et mere retvisende resultat, hvis der under målingen ikke er en Netflix-streamende ægtefælle eller en computerspillende teenager, som lægger beslag på båndbredden.

 

Hvilken hastighed har jeg brug for?

Der er ikke noget entydigt svar på, hvor mange megabit per sekund, dit internet minimum bør kunne trække. Det kommer nemlig helt an på dine forbrugsvaner og dit individuelle behov. Hvis du for eksempel kun bruger internettet til at tjekke e-mails, læse avis online eller surfe på world wide web, så kan så lidt som 10 Mbit/s sagtens slå til.

 

Hvis du derimod er, som folk er flest og streamer din underholdning, hører musik, ser mange YouTube-videoer, gamer eller andre aktiviteter, der kræver mere hastighed, så skal du nok minimum bruge 50 Mbit/s. Er I flere i husstanden, som bruger internettet til at streame på samme tid, er du nok bedre tjent med en hastighed fra 100 Mbit/s og opefter.

 

Med f.eks. fiberbredbånd kan du endda få internetforbindelse på op til hele 1000 Mbit/s - den slags hastigheder er dog sjældent en reel nødvendighed i en almindelig husstand, om end mange vælger dem til.

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.