Jeg havde igen i dette efterår muligheden for at drøfte rollen i arbejdet med strategi med en gruppe kommunale mellemledere, der uddanner sig på Den offentlige lederuddannelse hos COK.
Umiddelbart kan det strategiske arbejde synes langt væk, hvad enten man er faglig leder af Planafdelingen, afdelingsleder for Vej-og Park eller teamleder for Industrimiljø.
Omvendt står mellemlederen dagligt med den konkrete udmøntning af nationale reformer, politiske prioriteringer og lokale dagsordener – så ingen er i virkeligheden tættere på at kunne understøtte, at strategi bliver til handling og ønsket adfærd i den kommunale velfærdsproduktion og opgaveløsning, end den kommunale mellemleder.
Mellemlederens rolle i arbejdet med strategi består af flere centrale opgaver; at oversætte, prioritere og følge op på de strategiske dagsordener, at skabe synlighed og rød tråd mellem forskellige samtidige strategier, der til tider kan være modsatrettede i fokus og løsning og ikke mindst at få strategien til at give mening i det helt nære – gennem samtaler og fælles tolkning.
Rollen har mange spændingfelter
Rollen er dermed også fyldt med naturlige spændingsfelter, som mellemlederen skal manøvrere i. Jeg får i hvert fald øje på et spændingsfelt mellem efterlevelsen af faglige normer, standarder og lovgivning på den ene side samtidig med politiske forventninger om en høj grad af borgerinddragelse, fleksibilitet i løsninger og samskabelse med andre aktører på den anden side.
Jeg får også øje på et spændingsfelt mellem den udprægede koncerntænkning i kommunerne, der søger at skabe en nødvendig sammenhæng og loyalitet over for de beslutninger, der træffes fra politisk hånd og eksekveres helt ud i yderste led. Dette samtidig med en udpræget bevægelse mod et langt mere aktivt og involveret netværkssamfund af interessenter (civile og erhverv), hvis fordringer hele tiden ”forstyrrer” og beriger ledelsens valgte vej.
Kættersk ord med rammende betydning
Det var i en af disse drøftelser med de kommunale mellemledere at begrebet ”strategisk ulydighed” pludselig brød overfladen – næsten som et kættersk ord med rammende betydning. Og vi blev ved med at vende tilbage til begrebet for at søge at forstå dets tilsyneladende appel. I forståelsen af begrebet handlede ulydigheden ikke om at modarbejde strategien eller udvise illoyalitet. Faktisk tværtimod, at gøre det nødvendige i den konkrete kontekst, som ud fra mellemlederens indsigt i den lokale kultur og praksis ville skabe det bedste grundlag for at kunne implementere intentionen med strategien.
Også selvom det indbefattede at ”time” processer på en anden måde end beskrevet fra centralt hånd, at involvere flere/andre end tiltænkt, at udvide og bruge andre ord til at beskrive strategien, at koble til andre igangværende lokale forandringstiltag mv. Rent ud sagt, at turde handle lokalt ud fra egne indsigter – stadig med et fokus på at lykkes med den overordnede strategi.
Kræver tydelighed i dialogen ...
At være strategisk ulydig som mellemleder - uden at blive misforstået eller skudt illoyalitet i skoen – kræver en tydelighed i dialogen mellem ledelseslagene. Det kræver, at mellemlederen gør sig fortjent til tilliden ved at lede konstruktivt opad og fortælle, hvorfor lederen tænker det, hun tænker eller gør det, han gør. Strategisk ulydighed skal leve i det åbne – ikke det skjulte. Det handler om at være sig sin rolle og viden bevidst. At turde sige det højt til de rette parter, hvis man vurderer, at der er bedre veje til målet og indfrielsen af strategien, end det er tænkt og planlagt andetsteds fra. Det er der i det åbne – og kun der har ”strategisk ulydighed” sin berettigelse.
... Og lydhørhed højere oppe
Men det stiller også krav til modtagelsen af og lydhørheden længere oppe i ledelseshierarkiet. Det fordrer, at topledelsen formår at etablere dialogbaserede ledelsesprocesser, der giver basis for de nødvendige samtaler og samspil.
I ledelsens arbejdsdeling – også hvad angår det strategiske arbejde – er det til stadighed relevant at tale om og forstå, hvilken rolle den kommunale mellemleder skal spille. Også fordi det er en meget kontekstbestemt rolle formet af ledelsesorganisering, størrelse, struktur og praksis i den enkelte kommune og forvaltning. Men uanset kontekst kan en kortvarig og bevidst ”strategisk ulydighed” altså være en farbar vej – måske den bedste vej til lokal implementering af strategi.
Indlægget har været bragt i Teknik & Miljø, februar 2018.
