- 2025-planen er alt for vigtig til blok- og partifnidder. De Radikale kan derfor ikke siges at være en del af rød blok i de kommende forhandlinger. Vi synes, der er mange gode elementer i regeringens plan, og derfor forholder vi os åbne i forhandlingerne.
Se flere historier om 2025-plan
Regeringen forsøger at samle flertal om en ny 2025-plan, der skal løse en række af udfordringerne i samfundsøkonomien. Se alle historierne og debatten her.
Sådan lød meldingen fra tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lørdag formiddag til Rudersdal Folkemødedag i en debat, hvor også finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sad med i panelet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Martin Lidegaard understregede også, at han bestemt ikke misunder regeringen dens parlamentariske grundlag:
- Vi er klar til at hjælpe regeringen, hvis vi får flere ressourcer til uddannelse og mere respekt om det grønne område, lød det med fremstrakt hånd fra Martin Lidegaard.