Junglen af detaljeret lovgivning på beskæftigelsesområdet står i vejen for en effektiv indsats. Det er budskabet fra 21 kommuner, der alle har søgt om at blive frikommuner. I deres ansøgninger skriver kommunerne, at de mange detaljerede krav beslaglægger for mange ressourcer og i øvrigt er uforståelige for borgerne.
Det skriver Ugebrevet A4, der har fået aktindsigt i kommunernes ansøgninger om at blive frikommuner.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
- Vi kan ikke altid tilrettelægge den indsats, som giver mest mening for borgerne. Vi er nødt til at følge lovgivning og proceskrav uden at se på, om det giver mening, siger Netta Ben-Yedidia, konsulent i jobcentersekretariatet i Aalborg Kommune.
De 21 kommuner har sammen udformet ønskerne om at slippe for regler og sendt fire samlede ansøgninger til Social- og Indenrigsministeriet. Højt på ønskesedlen står, at kommunerne gerne vil slippe for skemalagte samtaler med ledige og syge. For eksempel skal jobcentret følge op på syge borgere hver fjerde uge. Det gælder, selv om borgere har kræft og får kemoterapi hver tredje uge, så behandling og samtaler ikke hænger sammen.
- Det giver ingen mening at følge op hver fjerde uge, når man ved, at der er et langt sygdomsforløb, men det kan ikke fraviges. Borgerne bliver trukket i ydelse, og kommunen i refusion, hvis reglerne ikke bliver fulgt, siger Bent Jørgensen fra Roskilde Kommune.
Heller ikke kravet om faste samtaler til alle nyledige dagpengemodtagere er hensigtsmæssigt, mener de nordjyske kommuner. 40 procent af de nyledige har fundet job i løbet af tre måneder, så ressourcerne ville blive brugt bedre på at screene de ledige og vurdere, hvem har brug for mange samtaler nu og her – og hvem der kan vente lidt med samtalerne, fordi de måske blot venter på at blive genansat efter en vinterfyring.
På Christiansborg møder kommunernes ønske om enklere regler forståelse hos både beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og Socialdemokraternes ordfører Leif Lahn. Også Dansk Folkepartis Bent Bøgsted mener, at reglerne kan forenkles med dog ikke så meget at kommunerne får frit spil.
- Der er en årsag til, at reglerne blev indført. Tidligere kunne der gå et halvt til et helt år uden at kommuner kaldte ledige til samtale. Det duer ikke. Hvis man skal slække på regler, må det ikke gå ud over den ledige. Men gavner det borgeren og kommunen, er det ok, siger Bent Bøgsted.
