En hidtil ukendt, 14 sider lang rapport - dateret den 2. juni 1982 - afdækker nu, at kemivirksomheden Cheminovas oplagring af giftigt affald som svovl, insekticidrester og det stærkt giftige sulfotep ved Harboøre Tange kan være dobbelt så stor som Cheminova indtil nu har oplyst til myndighederne.
I den interne Cheminova-rapport fra 1982, som Radio24syv er kommet i besiddelse af, beskriver Cheminova selv, at fabrikken har deponeret 70.000 tons affald i området. Rapporten er rundsendt til direktionen og en såkaldt ”teknisk komité”. Rapportens ægthed bekræftes af Cheminova.
Men i offentligheden har Cheminova altid brugt et tal på 30.000 tons eller mindre. I en afgørelse fra Miljøstyrelsen fra juni 1982 skriver styrelsen, at Cheminova har “anslået den samlede svovlmængde i affaldsgruberne til 25-30.000 tons.” Det er samme år, som kemigiganten i den interne rapport selv anslår, at der er deponeret 70.000 tons.
Senest i marts 2017 skrev Cheminova til Radio24syv, at ”det var 30.000 – 35.000 tons”, som var deponeret i området.
Ifølge Mads Johan Jensen, der har arbejdet på Cheminova fra 1976 til 2006, og blandt andet sad i hovedsikkerhedsudvalget på fabrikken, har Cheminova systematisk misinformeret offentligheden om størrelsen på forureningen på Harboøre Tange.
”Der lå cirka 77.000 tons affald derude, og de (Cheminova, red.) havde vejesedler på det hele. Så det med 30.000 tons passer ingen steder,” siger Mads Johan Jensen til Radio24syv.
”Men når man har løjet hele vejen igennem, så kan man jo ikke lige pludselig komme frem med sandheden,” siger Mads Johan Jensen.
Hvis Cheminova-rapportens egne tal er korrekte, betyder det efter al sandsynlig samtidig, at fabrikken ikke - som hidtil hævdet - har fjernet alt det giftige affald fra området. Myndighederne påbød Cheminova, at ”det nuværende depots indhold skal fjernes” helt tilbage i 1982.
I 2016 hævede Miljøstyrelsen endeligt påbuddet og fastslog, at fabrikken nu havde fjernet alt.
Men ifølge den interne tekniske rapport fra Cheminova, var der altså oprindeligt deponeret 70.000 tons og ikke 25-30.000 tons, og alt er derfor ikke fjernet, påpeger Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
”Vi mangler simpelthen mange tusinde tons. Hvor er de henne? Og hvis de ligger nede under halvøen, så er det en voldsom skandale, at vi har så stor en forurening, som vi ikke ved, hvor ligger. Hvis de her mange tons affald er forsvundet ned i grundvandet, så er det ekstremt giftigt,” siger Walter Brüsch, geolog og seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til Radio24syv.
Ifølge den mangeårige Cheminova-kritiker Bjarne Hansen fra Thyborøn er skandalen, at ingen nogensinde har undersøgt ordentligt, hvad der gemmer sig i sandet under Cheminova.
”Vi har kun skøn, betragtninger og antagelser at læne os op ad. Lad os nu en gang for alle få gravet og undersøgt, hvad der skjuler sig i sandet. Gør man det en dag, så tror jeg, vi står med Danmarkshistoriens største forureningsskandale,” siger Bjarne Hansen.
Radio24syv har forelagt den interne rapport for Cheminovas miljøchef, Ulla Raundahl. Hun ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser, at Cheminova fastholder de 30.000 tons og at ”de 70.000 tons som du refererer til, må efter vores mening inkludere beton, grus og sand.”
Men den forklaring møder kun hovedrysten hos Mads Johan Jensen, der har arbejdet på Cheminova i 30 år.
”Det er helt fuldstændig ved siden af. De 77.000 tons er svovlaffaldsrester fra Cheminova. Det er hundrede procent sikkert. Produktionschefen sagde direkte til mig dengang, at det vidste han helt nøjagtigt, for alle vejesedlerne lå lige oppe på en hylde. Så de 30.000 tons passer simpelthen ingen steder,” siger Mads Johan Jensen til Radio24syv.
Også Flemming Højgaard Madsen, der er miljøforkæmper og tidligere medlem af den kritiske ”Cheminova-gruppen”, mener, at Cheminova har fortiet sandheden.
”Cheminova har et rigtigt stort problem, fordi der stadig ligger en masse gift i undergrunden. Og det er her, Cheminova holder mund. For det vil de simpelthen ikke have oplysninger ud om. Det tør de ganske enkelt ikke,” siger Flemming Højgaard Madsen.
Cheminova har ikke ønsket at dokumentere affaldsmængden i området. Ifølge Cheminova selv og en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet er der dog ingen tegn på, at forureningen siver ud i havet eller spreder sig. Alligevel har Region Midtjylland tidligere direkte anbefalet, at området bliver gravet op.
Både Socialdemokratiet, SF og Alternativet vil nu gå ind i sagen.
”Det er helt vanvittigt, at der dukker sådanne oplysninger frem i 2018. Nu må miljøminister Esben Lunde Larsen få sat en undersøgelse af den her forurening i gang. Det er faktisk lidt rystende, at vi kan stå med sådan en enorm forurening – og ikke helt kende omfanget,” siger Pia Olsen Dyhr, formand og miljøordfører for SF, til Radio24syv.
Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, vil ligeledes have miljøministeren ind i sagen.
”Ud fra det nye tilgængelige materiale er der grund til at mistænke, at Cheminova ikke har været åbne om, hvor meget kemisk affald, der gemmer sig i jorden. Den tvivl skal vi have ryddet af vejen ved at komme til bunds i sagen. Jeg vil omgående bede miljøminister Esben Lunde Larsen redegøre for, hvad der er op og ned i sagen, og om miljøministeriet har haft kendskab til de nye oplysninger,” siger Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Socialdemokratiet, til Radio24syv.
De nye oplysninger undrer også Miljøstyrelsen, der har været ansvarlig for overvågningen af Cheminovas forureninger.
Derfor går Miljøstyrelsen nu ind i sagen.
”Vi beder nu Cheminova om en redegørelse. Det, vi har brug for, er at få Cheminova til at gøre rede for de nye tal, der nu fremgår af den interne rapport, for det er vores opfattelse, at alt affaldet i svovlgruberne er blevet fjernet fra Rønland, og det er det, vi nu skal sikre os,” siger Yvonne Korup, kontorchef i Miljøstyrelsen til Radio24syv.
