Vi skal have universitetsuddannelser i verdensklasse, siger Søren Pind.
Vi har gode universitetsuddannelser i Danmark. Universiteterne tilbyder undervisning, som udspringer af stærke forskningsmiljøer, og der er stigende efterspørgsel efter universitetsuddannede.
Men der er også udfordringer: På nogle uddannelser er der for lidt fokus på at give studerende god undervisning, nyuddannede fra en række uddannelser går længe uden job, og de mange forskellige uddannelser gør det svært for unge at overskue deres valg af uddannelse.
Ledelsesavisen NY
- Nr. 14: Om værdibaseret ledelse og tiden efter NPM
- Nr. 13: Om lederuddannelser og sammenhæng
- Nr. 12: Om afbureaukratisering og sammenhæng
- Nr. 11: Ledelseskommissionens anbefalinger
- Nr. 10: Om styrings-paradokser, faglig ledelse og fejlslagne strategier
- Nr. 9: Fra konference med 200 ledere og forskere
- Nr. 8: Om tillid, kærlighed og nye paradigmer
- Nr. 7: Om Sammenhængsreform og Ledelseskommission
- Nr. 6: Om partiernes ønsker til ny styring
- Nr. 5: Fra 2016
- Nr. 4: Om strategier og styring
- Nr. 3: Om Sverige, kloge ledere og eksperimenter
Vores online-udgave af Ledelsesavisen finder du lige her - den opdateres løbende.
Artikel om baggrunden for DenOffentliges Ledelsesavis.
Udvalg om bedre universitetsuddannelser præsenterer i dag 37 anbefalinger til, hvordan Danmark kan få endnu bedre universitetsuddannelser i fremtiden.
- I Danmark skal vi leve af vores klogskab. Derfor skal vi have nogle af verdens bedste universitetsuddannelser, som klæder studerende på til en fremtid med ny teknologi og stor omstillingshastighed. Jeg synes, at udvalgets arbejde er et godt indspil til den udvikling, og ser frem til at nærstudere anbefalingerne og den viden, der ligger bag, siger Søren Pind. LÆS OGSÅ DTU-direktørs kritik af bevillingsreform Universitetsvalget anbefaler blandt andet, at universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. At universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt. Og at det såkaldte retskrav forlænges, så de studerende får bedre mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. Universiteterne skal også kunne tilbyde en ny 1-årig overbygningsuddannelse til de akademiske bachelorer. Udvalget anbefaler også, at universiteterne indarbejder digitale kompetencer og teknologiforståelse i uddannelserne, tilbyder mere undervisning og vejledning på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt, at undervisning anerkendes og belønnes på lige fod med forskning, og at underviserne løbende udvikler deres pædagogiske kompetencer. Udvalg om bedre universitetsuddannelser Regeringen nedsatte sidste år Udvalg om bedre universitetsuddannelser. Udvalgets opgave har været at opstille konkrete modeller for at styrke universitetsuddannelserne. Med i udvalget sidder repræsentanter fra Danske Universiteters rektorkollegium, Dansk Industri, Akademikerne, Dansk Erhverv, Finansministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet samt tre danske eksperter fra universiteterne. Udvalg om bedre universitetsuddannelser Samlede anbefalinger Universitetsuddannelser med høj værdi for den enkelte og for samfundet 1. At universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet 2. At universiteterne udvikler flere tværgående kandidatuddannelser, der er særligt efterspurgte på arbejdsmarkedet 3. At Uddannelses- og Forskningsministeriet styrker vejledningsindsatsen med fokus på arbejdsmarkedets behov og et godt match mellem ansøger og uddannelse 4. At universiteterne offentliggør standardiserede oplysninger om løn, beskæftigelse mv. Universitetsuddannelser, der imødekommer kompetencebehov på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden 5. At universiteterne indarbejder digitale kompetencer og teknologiforståelse i uddannelserne 6. At universiteterne styrker koblingen mellem teori og praksis i uddannelserne 7. At Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer et nationalt kompetencepanel 8. At Uddannelses- og Forskningsministeriet, universiteterne og aftagere i fællesskab udarbejder best practice for aftagerpaneler 9. At universiteterne styrker udbuddet af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse til universitetsuddannede inden for særligt efterspurgte fagområder Mere fleksibel uddannelsesstruktur og hurtigere veje til gode job 10. At retskravet på en kandidatuddannelse forlænges til at gælde f.eks. 2-3 år 11. At universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige ”overbygningsuddannelser” (60 ECTS) som ordinære heltidsuddannelser 12. At universiteterne tilrettelægger bacheloruddannelser, så de kan give umiddelbar erhvervskompetence 13. At erhvervskandidatordningen (ordinære kandidatuddannelser på deltid) udvides 14. At Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger fordele og ulemper ved, at universiteterne får større fleksibilitet i kandidatoptaget Mere overskueligt uddannelseslandskab og styrket optagelsessystem 15. At universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt 2 16. At Uddannelses- og Forskningsministeriet belyser mulighederne for at forbedre optagelsessystemet 17. At universiteterne tilrettelægger bredere indgange til bacheloruddannelserne, hvor det vurderes fagligt relevant (FLERTAL) 18. At ordningen med bonus for hurtig studiestart (1,08-reglen) afskaffes (FLERTAL) Høje ambitioner for uddannelse og undervisning 19. At universiteterne tilrettelægger uddannelserne med styrket fokus på formativ feedback 20. At universiteterne anvender relevante digitale teknologier i undervisningen 21. At universiteterne tilbyder mere undervisnings- og vejledningstid til de studerende på de uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt 22. At best practice om studieintensitet undersøges og udbredes 23. At der skabes bedre mulighed for løbende bedømmelse af studerende med henblik på et øget læringsudbytte 24. At universiteterne får mulighed for at bruge studiestartsprøver på kandidatuddannelsen 25. At universitetsuddannelserne sammenholdes med højeste internationale niveau 26. At Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en national indsats for at fremme de studerendes it-kompetencer og integration af digitale teknologier i de videregående uddannelser 27. At universiteterne styrker videngrundlaget for effekten af teknologi i undervisningen 28. At universiteterne i endnu højere grad videndeler om god undervisning mellem universiteterne 29. At universiteterne anerkender værdien af at skrive lærebøger Stærke ledelsesmæssige rammer og anerkendelse af fremragende undervisning 30. At der indføres ret og pligt til pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling for undervisere på alle karrieretrin 31. At universiteterne anerkender undervisning på lige fod med forskning 32. At universiteterne reducerer brugen af eksterne lektorer, som ikke har en hovedstilling uden for universitetet 33. At universiteterne systematisk bruger studerendes evalueringer af kurser og undervisere til at styrke uddannelserne 34. At Uddannelses- og Forskningsministeriet etablerer en national pris for fremragende undervisning 35. At universiteternes mulighed for at ansætte af fuldtidsundervisere udvides i forhold til i dag (FLERTAL) 36. At ansvaret for at udpege studieledere forankres entydigt i den enstrengede ledelse (FLERTAL) 37. At ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse (FLERTAL)