Ældresagens fremtidsstudie: Ældreplejen er uværdig og får os til at frygte alderdommen

Vi lever fire år længere end i 2000. Det fremgår af Danmarks Statistiks årlige publikation Befolkningens udvikling 2015, som udkom for nyligt.   For mænd er der tale om en stigning på 4,3 år og 3,5 år for kvinder. I 2015 levede danske mænd i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end otte år for begge køn siden 1962, oplyser Danmarks Statistik.

Godt nyt at vi lever længere

Det er godt nyt, at vi bliver ældre og at vi har et godt helbred højt op i alderen. Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015, som er baseret på data indsamlet i 2015 og som blev offentliggjort for nylig, viser desuden, at hver fjerde af de erhvervsaktive 50-69-årige gerne vil arbejde så længe som muligt.   Men med højere alder og højere pensionsalder følger behovet for at vide, at vi alle kan gå en tryg alderdom i møde, og at der er hjælp at hente, når vi til sin tid får behov for hjælp.   Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 har spurgt mere end 4000 danskere i alderen 50-89 år om deres forventninger til fremtiden. Studiet dokumenterer sort på hvidt, at de ’yngste ældre’ – de 50-59-årige og dermed fremtidens pensionister - er de mest bekymrede for alderdommen. På en række punkter frygter de ligefrem alderdommen og de konsekvenser der måtte følge med.   Fremtidens pensionister er økonomiske pessimister Halvdelen af de erhvervsaktive mellem 50-54 år og 60-64-år forventer dårligere levestandard som pensionister. I Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2010 gjaldt det 44 procent.

Men noget tyder på, at de erhvervsaktive er lige lovligt pessimistiske omkring deres levestandard som pensionister. Syv ud af ti nuværende pensionister har en uændret levestandard, fremgår af såvel det nye fremtidsstudie fra 2015 som for studiet i 2010.

Langt de fleste vil efter al sandsynlighed ikke opleve at de får en dårligere levestandard som pensionister. Det skyldes især det faktum, at flere og flere vil have en arbejdsmarkedspension til at supplere folkepensionen.   Hver anden: Ældreplejen er ikke værdig Mere end hver anden mellem 50-59 år mener ”i mindre grad eller slet ikke”, at ældreplejen er værdig. Kun 8 procent af de 50-59-årige og 6 pct. af de 60-69-årige mener, at de ældre i høj grad får en værdig pleje og omsorg i ældreplejen.   Fremtidsstudiet 2015 giver ikke nogen forklaring. Måske skyldes det oplevelser, de yngste ældre har med nutidens pleje og omsorgen i praksis, fordi de er pårørende til en svækket forælder eller bedsteforælder. En anden forklaring kan være generationsbestemt: De 50-60-årige er børn af ungdomsoprøret, som turde forholde sig kritisk og ikke var bane for at stille krav.   De ældre hører derimod til en generation af taknemmelige, som i højere grad er vant til at stille sig tilfreds med tingenes tilstand.    Yngre generationer ønsker mere velfærd Bekymringen afspejler sig især i tiltroen til velfærdsstaten. I dag er der flere, som ønsker velfærdsstaten udbygget, end i 2010. I 2010 var det 35 procent, i 2015 er det 41 procent. Samtidig falder andelen af danskere, som mener, at den enkelte skulle tage større ansvar, til hver fjerde i dag mod hver syvende i 2010. Det er især de yngre, som ønsker velfærdsstaten udbygget.

De 50-69-årige har mindst tillid til sygehusene…

Også de yngste ældre har mindst tillid til sygehussektoren: Hver femte af de 50-69-årige har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge. Næsten hver anden af de 80-89-årige har i høj grad tillid til dette.   ….og det står endnu værre til med tilliden til plejesektoren Værre ser det ud, når det handler om tilliden til plejesektoren., hvor kun 13 procent af de 50-69-årige i høj grad har tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de bliver svækkede og får behov for hjælp.   Hver 3. 50-59-årig sparer op til selv at kunne betale for hjælp og pleje Mere end hver 4. mellem 50-89 år sparer i dag op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for som ældre. Blandt de 50-59-årige er det hver tredje.   Brugerbetaling – nej tak Noget tyder dog på, at det er mere af nød end af lyst, at de sparer op til hjælp og pleje i alderdommen. Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 viser, at mere end hver anden er helt uenig i, at ældre selv skal betale for den hjemmehjælp, de har behov for.   Mistillid kan føre til bevægelse væk fra offentlig velfærd Ældre Sagen vurderer, at bekymringen blandt de yngre generationer på sigt kan føre til, at afstanden mellem ældres forventninger til standarden indenfor sygehus – og plejesektoren – og den faktiske standard, vokser med tiden. ”Kan den offentlige sektor ikke matche forbrugernes forventninger, kan det føre til en bevægelse væk fra offentlige velfærdsydelser og over i den private sektor, hvor man i højere grad selv betaler for den hjælp, man måtte få brug for”, vurderes det i undersøgelsen.   LÆS MEGET MERE HOS ÆLDRESAGEN