”Jeg er målløs over hvor forsimplet en beregning, der ligger til grund for en reform med så vidtrækkende konsekvenser for studerende, universiteterne og samfundet generelt. Når man tvinger de studerende til at være fuldtidsstuderene, sker der to ting. Mange bliver hurtigere færdige og mange må nedsætte deres arbejdstid ved siden af studiet for at kunne følge med. I grundlaget for fremdriftsreformen forudsætter Forsknings- og Uddannelsesministeriet dog kun, at det første vil ske”, siger vicedirektør i Akademikerne Jakob Brandt.
Finansministeriet har i beregningerne lagt til grund, at de studerenes arbejdsudbud på 7,8 mia. kr. årligt vil være fuldstændig upåvirket af, at de studerende for at blive 4,3 måneder hurtigere færdig, tvinges til fuldtidsstudier og halvårligt tvangstilmeldes eksaminer. Til gengæld er den fulde værdi af, at de studerende kommer hurtigere gennem studierne, regnet med som et øget arbejdsudbud svarende til en værdi af 935 mio. kr. årligt.
Læs også: De tror de leder samfundet, men....
”Man behøver ikke være økonom for at kunne se, at de studerende ikke skal arbejde ret meget mindre ved siden af studiet, end de gør i dag, før det bliver en underskudsforretning og reformen rent faktisk giver et negativt arbejdsudbud. Da formålet med fremdriftsreformen var at få de studerende hurtigere igennem studiet for at øge arbejdsudbuddet, falder hele grundlaget for reformen til jorden, når det nu viser sig tvivlsomt, om reformen overhovedet øger arbejdsudbuddet. Derfor er det eneste ansvarlige at gøre at fjerne fremdriftsreformen helt og starte forfra med udgangspunkt i lødige beregninger”, siger Jakob Brandt. Samtidig med fremdriftsreformen blev der også ændret på SU reglerne. Det betyder, at bliver den studerende mere end et halvt år forsinket, så stopper SU’en. ”Akademikerne mener, at ændringen af SU reglerne i sig selv vil betyde, at mange studerende vil blive hurtigere færdige. Det er simpelt og vi slipper for det bureaukratiske monster fremdriftsreformen har skabt ude på universiteterne. De studerende, som måtte blive forsinket på trods af, at de ikke får SU, vil så være dem, der har studiejobs, hvor de opnår nogle af de erhvervsrettede kompetencer, som både politikere og arbejdsgivere mener de nyuddannede skal have – det bør ikke være et problem”, siger Jakob Brandt. "Jeg mener, at det er grænsende til manipulation, at embedsmændene præsenterer politikerne for en så åbenlys ”Best case”-beregning. Når ministeriet lægger en sådan beregning til grund for så omfattende en reform, kan jeg da godt forstå, at de har været meget modvillige til at indvie nogen i beregningsforudsætningerne", siger Jakob Brandt. "Politikerne træffer beslutninger på de data, de får fra embedsmændene. Problemet opstår, når disse data er misvisende. Dermed er politikerne bragt i en situation, hvor fremdriftsreformens regnearkgevinst eller papirpenge, om du vil, nu er en del af den samlede finanslov. Det betyder, at hvis uddannelsesordførerne ønsker at ændre eller aflyse fremdriftsreformen, ja, så skal de finde 935 mio. kr. i besparelser et andet sted. Også selvom de 935 mio. kr. aldrig har eksisteret andre steder end i et excel-ark i Finansministeriet", siger Jakob Brandt.
