Af Maja Panduro, socialordfører for Socialdemokraterne
Det er med stor glæde, at jeg overtager Handicap-stafetten. Institut for Menneskerettigheder havde et tankevækkende indlæg og jeg ser frem til også fremover at følge Instituttets vigtige arbejde med at overvåge, hvordan vi lever op til FN’s Handicapkonvention. Instituttet vil gerne vide, hvilke planer regeringen har på handicapområdet fremover.
Her kan jeg med det samme afsløre, at regeringen er i gang med en ny, langsigtet plan på handicapområdet. Det er tanken, at handlingsplanen skal sætte rammerne for vores implementering af FN’s handicapkonvention, og for de næste 5-10 års handicappolitik.
Socialdemokraterne har, efter at have haft Social- og Integrationsministerposten i et år, gennemført en række vigtige forbedringer på handicapområdet. Vi underskriver tillægsprotokollen til FN’s Handicapkonvention, som giver mennesker med handicap klageadgang, hvis de finder, at Danmark ikke lever op til konventionen. Det kæmpede vi med VKO om i årevis, men de afviste at ratificere. Vi synes derimod det er naturligt og rigtigt, at borgere med handicap bør have denne rettighed.
Vi er lige nu i gang med vigtige reformer på området, og fremover vil vi arbejde målrettet på i højere grad at få alle med i fællesskabet.
En af de forbedringer jeg er stolt over, at vi har forhøjet loftet over tabt arbejdsfortjeneste, som blev sat ned til omkring 20.000 kr. af VKO med Genopretningspakken i 2010. Nu er der kommet et mere rimeligt loft på 27.500 kr., som vil være økonomisk afgørende for mange forældre, der passer et alvorligt sygt eller handicappet barn i hjemmet.
Vi har udvidet ledsageordningen til også at omfatte børn og unge mellem 12 og 15 år, så de på egen hånd kan deltage i aktiviteter og fritidsliv med kammerater uden for hjemmet, uden at være afhængig af altid at bede deres forældre om hjælp. Det vil give børnene bedre mulighed for at få et ungdomsliv på lige fod med deres kammerater.
Vigtige reformer
Jeg mener, at vi fremover skal bevæge os fra at fokusere for snævert på den rent kompenserende indsats, og i stedet blive bedre til at se på ressourcer og muligheder. Mennesker med handicap skal med i fællesskabet, og det kunne være overskriften på alle de reformer, vi er i gang med nu, og som vi kommer til at gennemføre fremover.
Med reformen af førtidspension og fleksjob er vores mål, at flere skal have mulighed for at bidrage til det arbejdende fællesskab. Frem for at give folk noget at leve af, skal de også have noget at leve for. Vi vil derfor ikke længere give livslang førtidspension til unge under 40 år. I stedet skal de gives et ressourceforløb, der peger fremad, og mødes med en indsats der passer til lige præcis dem, på tværs af social, sundhed, uddannelse og beskæftigelse. Vi åbner desuden fleksjobordningen op, så den i højere grad kommer fleksjobbere med den mindste arbejdsevne til gode.
Vi har på skoleområdet iværksat en reform, der skal sikre, at langt flere børn får en chance for at komme med i fællesskabet i den almindelige undervisning i folkeskolen, frem for at blive skilt ud til specialundervisning. Det kræver en omstilling i folkeskolen, for fremover skal det kun være elever med behov for udvidet specialundervisning, der modtager specialundervisning. De øvrige skal hjælpes med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer i den almindelige undervisning. Det er her på stafetpladsen blevet efterlyst, at den såkaldte inklusion i folkeskolen skal udvides til at være et holdningsprojekt. Her kan jeg sige, at det behøves faktisk ikke. For det er allerede et holdningsprojekt at flere skal med i fællesskabet!
Socialreformen
Regeringen er som nævnt i gang med at forberede en ny, langsigtet handlingsplan på handicapområdet. Handlingsplanen skal sætte rammerne for vores stadige implementering af FN’s handicapkonvention, og for de næste 5-10 års handicappolitik.
Et af de områder, jeg personligt glæder mig meget til at tage fat på i den kommende tid, er flere dele af social- og integrationsministeren varslede socialreform. Vi skal blive bedre til ikke kun at kompensere, men også at forebygge og rehabilitere, og til at have en støtte, der er aktivt inddragende. Vi skal stille krav om ansvar og deltagelse, til de mennesker med handicap, som kan løfte ansvaret.
Vi må ikke være bange for at tale om, hvordan vi bruger pengene bedst muligt på handicapområdet - ligesom vi gør inden for andre områder. Jeg studser da for eksempel, når jeg i vejledningen til Serviceloven kan se, at der kan ydes hjælp til et hegn, når et autistisk barn er på besøg i hjemmet. Jeg kender jo ikke de konkrete tilfælde, men for mig at se er det et eksempel på et af de spørgsmål, man kan rejse i forbindelse med, hvordan man bruger pengene bedst muligt på det sociale område. Det er nok vigtigt, at vi ikke begrænser os selv til kun at fokusere snævert på økonomien, men at vi har det overordnede mål for øje - nemlig udvikling af velfærden for mennesker med handicap og bedst mulig hjælp til de mennesker, der har det største behov.
Stafetten går til Per Holm
Et af de emner, som jeg selv er optaget af, er brugerindflydelse og selvbestemmelse på handicapområdet. Her synes jeg, at Socialt Udviklingscenter er nogle af dem der laver et vigtigt og spændende stykke arbejde. Derfor vil jeg gerne give stafetten videre til direktøren for Socialt Udviklingscenter, Per Holm, I håb om at blive klogere på hvordan vi kan arbejde for, at borgere med handicap i højere grad kan sætte dagsordenen for deres eget liv.
Social- og integrationsministeriet - Handicap