Den 1. december forventes regeringens ghettoplan at træde i kraft, og det betyder, at flere tusinde lejligheder i en række særligt udsatte områder skal rives ned, sælges eller omdannes til ældre- eller ungdomsboliger. Det rammer især en række provinsbyer, hvor boligforeninger kan blive tvunget til at rive hundredvis af boliger ned, selvom lejlighederne er blevet renoveret for et milliardbeløb de seneste år. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Danmarks Almene Boliger, som er interesse- og brancheorganisation for cirka 530 almene boligorganisationer, har analyseret konsekvenserne af regeringens ghettoplan for de 16 hårde ghettoområder i Danmark, der er på regeringens ghettoliste for fjerde gang i træk.
Udover kendte områder som Mjølnerparken, Vollmose og Gellerupparken tæller den hårde ghettoliste også ni mere upåagtede boligkvarterer i Holbæk, Slagelse, Esbjerg, Fredericia, Kolding, Vejle og Horsens. I tre af områderne, Agervang i Holbæk, Korskærparken i Fredericia og
Finlandsparken i Vejle, har Landsbyggefonden investeret tilsammen en milliard kroner i renovering siden 2010.
”Der bor 16.000 mennesker i de ni områder. Vores analyse viser, at de er på ghetto-listen, fordi de tilsammen har 500 for mange uden for arbejdsmarkedet og 17 for mange dømte. Derfor skal de nedbringe andelen af lejeboliger til 40 procent, mens 60 procent skal være private boliger, eller ungdoms- og ældreboliger. Vores analyse viser, at det er svært at lave ungdomsboliger, fordi mange unge flytter til større byer. Ældreboliger er der heller ikke det store behov for, og private investorer har ikke interesse i at investere i områderne. Dermed peger pilen på nedrivning af hundredvis af lejligheder, der i mange tilfælde er nyrenoverede,” siger direktør i Danmarks Almene boliger, Bent Madsen.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Et af de områder, der kommer i klemme, hvis regeringens ghettopakke vedtages ved tredjebehandlingen i slutningen af november, er Finlandsparken i Vejle, der de seneste 12 år er blevet renoveret for omkring 433 millioner kroner.
”I yderste konsekvens risikerer vi at skulle sælge eller nedrive 317 nyrenoverede boliger med omkring 970 beboere. Det er fuldstændig ude i hampen, og vi kan slet ikke finde nye boliger til 970 mennesker,” siger formanden for Arbejderbevægelsens Andelsboligforening i Vejle, Helge Andersen.
Boligforeningen i Vejle vurderer, at det bliver svært at sælge lejlighederne, fordi der på grund af renovering er en stor restgæld i hver lejlighed. At omdanne de 317 lejemål til ungdomsboliger er heller ikke realistisk, men ifølge Helge Andersen er det en mulighed at omdanne enkelte opgange til ældreboliger.
Foreningernes frustrationer er ganske forståelige, siger Hans Thor Andersen, forskningschef på Aalborg Universitet København, som er medforfatter til en nyligt udgivet rapport om erfaringer med nedrivning af ghettoer i udlandet. Det virker, som om der ikke er en langsigtet plan fra regeringens side, siger han.
”Det er virkelig en dyr strategi. Men det, der er mest fortvivlende, er, at man ikke havde gjort sig den ulejlighed at høre evalueringer fra Landsbyggefondens indsatser, der løbende evaluerer, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men politikerne besluttede bare skråsikkert, at nu river vi skidtet ned,” siger Hans Thor Andersen.
Bent Madsen fra Danmarks Almene Boliger afviser, at boligselskaberne kunne have foregrebet nedrivninger ved i tide at sikre en mere mangfoldig beboersammensætning.
”Vi har løbende fulgt beboersammensætningen, og områderne har fået anvist beboere fra kommunerne, for førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet skal jo have et sted at bo,” siger Bent Madsen.
Boligaftalen, der er en delaftale i ghettoplanen, blev indgået i foråret af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. SF’s boligordfører, Kirsten Normann Andersen mener, at aftalen giver boligselskaberne mange andre muligheder end at rive ned.
”Jeg er ked af, hvis man starter med at nævne bulldozeren. Vi har først og fremmest været interesserede i at sikre blandede boligområder. Aftalen indeholder flere håndtag som salg af lejligheder, fleksibel udlejning og nybyggeri af private boliger. Boligforeninger og kommuner skal sammen udarbejde en helhedsplan for de udsatte områder. Hvis det viser sig, at der er problemer, der er helt umulige at løse i praksis, så er aftalekredsen jo klar til at drøfte det og eventuelt give mulighed for dispensation. Ingen har interesse i at gøre noget overilet,” lyder det fra Kirsten Normann Andersen.
Læs mere i Kristeligt Dagblad og på k.dk
