Danmark er kommet langt med omstillingen af energisystemet. Det fremgår afEnergistyrelsens Basisfremskrivning 2014, der viser at udfasningen af fossile brændsler i energiforsyningen til fordel for vedvarende energikilder og en mere effektiv energianvendelse, er i fuld gang. Vi er også i forhold til tidligere vurderinger kommet tættere på at opfylde regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020.
Stort fald i forbruget af fossile brændsler
Fra 2012 til 2020 ventes forbruget af fossile brændsler at falde med ca. 20 pct. afhængigt af udviklingen i CO2-kvoteprisen. Det største bidrag kommer fra kul, der reduceres med omkring 57 pct. Det store skift vil især ske i el- og fjernvarmesektoren.
Udbygningen med vindkraft og omlægning af kraftvarmeværker til biomasse betyder, at vedvarende energikilder vil dække ca. 71 pct. af vores elforbrug i 2020, hvor andelen i 2012 var 43 pct. Hvor 84 pct. af elforbruget blev dækket af fossile brændsler i 2000, vil andelen i 2020 være faldet til 29 pct.
Lavere energiforbrug – også i transportsektoren
Bruttoenergiforbruget falder ca. 4 pct. frem mod 2020. Det skyldes hovedsageligt effektiviseringer, når el- og fjernvarmeproduktionen omstilles til brændselsfri produktion med et mindre konverteringstab. Der forventes en række effektiviseringer hos slutbrugerne i husholdninger og erhverv som resultat af bedre isolering, installation af mere effektive varmekilder og mere effektive elapparater.
I modsætning til tidligere fremskrivninger ventes der også et fald i vejtransportens energiforbrug og CO2-udledning. Det skyldes lavere forventninger til væksten i trafikarbejdet, ligesom der nu ventes en hurtigere udvikling mod mindre energiforbrugende biler.
Højere forbrug af vedvarende energi
Udfasningen af fossile brændsler ventes at føre til en stigning i forbruget af vedvarende energi på ca. 47 pct. frem mod 2020, bl.a. som konsekvens af udbygningen af Horns Rev og Kriegers Flak havmølleparkerne og den øgede anvendelse af biomasse, biogas og flydende biobrændstoffer til transport. Det vil hæve vores VE-andel fra 26 pct. i 2012 til 38 pct. i 2020. Danmark har forpligtet sig til, at vedvarende energi skal dække mindst 30 pct. af det udvidede endelige energiforbrug i 2020. Dette mål ventes således at kunne opfyldes med god margin.
Tættere på at opfylde det nationale mål for udledning af drivhusgasser
Regeringen har et mål om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 skal reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Fremskrivningen viser, at med de tiltag, der allerede er taget, vil udledningen blive reduceret med 37 pct.. Mankoen er opgjort til 2,0 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Fremskrivningen giver et lavere skøn for mankoen sammenlignet med Klimaplanen fra 2013 uanset, at fremskrivningen indregner initiativerne fra Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO, der isoleret set medvirker til at øge udledningerne.
Danmark har et EU-mål om at reducere drivhusgasudledningerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005, ligesom Danmark hvert år skal leve op til et fast reduktionsmål. Fremskrivningen viser, at EU-målet vil blive overopfyldt i hele perioden 2013-2020, hvor der ventes en samlet overopfyldelse på 19 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Fremskrivningen viser, at vi kan forvente et skift i sektorernes andele af de samlede udledninger. I 2012 stod energi- og forsyningssektoren for 38 pct. af de samlede udledninger, og i 2020 vil denne andel være faldet til 29 pct. Over samme periode ventes transportens andel at stige fra 22 pct. til 26 pct., mens landbrugets andel inkl. energiforbrug stiger fra 21 pct. til 27 pct.
Fremskrivningen er ikke en prognose
Energistyrelsens basisfremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser er ikke en prognose, men beskriver den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. kan forekomme i de kommende år, hvis der hypotetisk antages ikke at blive gennemført nye initiativer eller virkemidler ud over dem, der allerede er truffet politisk beslutning om.
Det skal understreges, at der er store usikkerheder i så langsigtede fremskrivninger, og at usikkerheden må forventes at øges henover fremskrivningsperioden. Usikkerhederne stammer fra blandt andet vækst-, pris- og teknologiforudsætninger, der kan vise sig at udvikle sig væsentligt anderledes end forudsat.
Der vurderes at være en særlig usikkerhed forbundet med udviklingen i CO2-kvoteprisen, samtidig med at denne har markant betydning for fremskrivningen af bl.a. brændselsforbrug, CO2-udledning og elpris. Denne særlige usikkerhed gør, at en række resultater i fremskrivningen både præsenteres med et middelskøn for kvoteprisen samt med et spænd, der afspejler usikkerheden. Middelskønnet for kvoteprisen er det seneste kvoteprisforløb fra EU (79 kr./ton i 2020), mens den nedre pris svarer til en kvotepris på dagens niveau i 2020 (40 kr./ton i 2020), og den øvre pris svarer til kvoteprisen fra IEA (119 kr./ton i 2020).
De angivne resultater i denne pressemeddelelse er alle angivet for middelskønnet for kvoteprisen.
