Bestikkelsessagen: Region Sjælland har købt IT til overpris

Infrastruktur

08/10/2015 19:02

Nick Allentoft

Ny rapport i den såkaldte Atea-sag afslører, at Region Sjælland i en række tilfælde har betalt overpris for en række IT-produkter. Det skriver sn.dk.

Ifølge rapporten, der har gennemgået 26 af regionens IT-indkøb, blev der i otte tilfælde - eller 31 procent - betalt en pris, der ifølge Rambøll ikke var »konkurrencedygtig«.

De nye oplysninger er interessante fordi de stemmer overens med politiets påstand i bestikkelsessagen mod Atea om, at regionens indkøb hos it-leverandører, blandt andet Atea A/S, ikke er gået helt efter bogen.

De nye oplysninger i rapporten er bemærkelsesværdige, mener Knut Gotfredsen, formand for organisationen Transparency International Danmark.

- Det betyder, at man har betalt for meget. Når man køber ind for så mange penge, så skal der være en ordentlig proces for det. Det er selvfølgelig meget, når 31 procent af indkøbene ser for dyre ud, siger han til sn.dk.

I alt 13 personer er sigtet for medvirken til bestikkelse i sagen, hvor medarbejdere angiveligt fik penge for at være med til at sikre, at Atea vandt de lukrative udbud om levering af computer- og it-udstyr til Region Sjælland. 

Find flere SN nyheder her.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.