Foto: Ilona Gondesen

Blå og røde eks-ministre: Løgn og værdiskred i kontanthjælpsreformer

Politik

02/10/2016 09:53

Nick Allentoft

Fire tidligere topministre kritiserer i skarpe vendinger Folketingsflertal for at lyve og smadre årtiers velfærdsværdier.

Blå og røde eks-ministre er rystet over regeringens kontanthjælpsloft

Kontanthjælpsloftet, der træder i kraft i dag, er udtryk for et markant skifte i dansk socialpolitik. For 20 år handlede diskussionen om, hvad man gjorde for at få de ledige i arbejde. I dag drejer det sig kun om ydelserne.

Kontanthjælpsloft

Find alle vores historier om kontanthjælpsloftet på temasiden her. 

Det siger fire tidligere ministre og fremtræende iagttagere af debatten om sociale ydelser til Avisen.dk. En af dem er formanden for Rådet for Socialt Udsatte og tidligere minister under Nyrup, Jann Sjursen:

- Historisk set er det nyt, at man gør folk fattige og øger ulighed for at opnå vækst. For konsekvenserne er jo uhyrlige, og rigtig mange mennesker bliver marginaliseret og kommer til at leve på kanten af samfundet, siger Jann Sjursen til Avisen.dk

- Kontanthjælpsloftet er i virkeligheden at gøre grin med borgerne. Man lader som om, at hvis man reducerer ydelserne, så får man folk i arbejde, og det er simpelthen lodret løgn. Det drejer sig kun om ydelserne og ikke, om der reelt er job at få, siger Jann Sjursen til Avisen.dk.

Tidligere overborgmester i København og socialminister i 80’erne og 90’erne, Riit Bjerregaard, er enig:

- Målet om større forskel på sociale ydelser og lavtlønsjob har ingen hold i virkeligheden. Det gav mening, hvis der fandtes job, som krævede en lille smule arbejdskraft. Men sådan nogle jobs findes ikke. Det er en falsk forestilling at lade sig om, at alle kan gå ud og finde et arbejde, siger Ritt Bjerregaard til Avisen.dk.

Hun mener, det er blevet tydeligt, at kontanthjælpsmodtagere bliver beskrevet som samfundsnassere på trods af, at de fleste af dem ikke er i stand til at arbejde, selvom de hellere end gerne ville.

Jytte Andersen kan se se, at danskernes syn på kontanthjælpsmodtagerne har ændret sig, siden hun var arbejdsminister i 90’erne under Nyrup:

- Tonen er blevet mere hård og kritisk. Vi lever i et samfund, hvor man er sig selv nok, og hvor man ikke har overskud til, at andre ikke er lige så stærke, som en selv, og som derfor har brug for en hjælpende hånd, siger Jytte Andersen til Avisen.dk.

Ifølge Mimi Jakobsen, der blandt andet var socialminister i 80’erne under Schlüter, mener, at når samfundet kræver hurtigere tempo og højere effektivitet på arbejdsmarkedet, skal samfundet også være villig til at betale for, at nogle ikke kan tage del i ræset. Det sker bare ikke.

- Det er nemt at sparke nedad, men der er efterhånden mange danskere, der lider af “social blindhed”, for at citere Hanne Reintoft (socialrådgiver), og det giver politikerne yderligere spillerum for at kunne gennemføre sådanne reformer, siger Mimi Jakobsen til Avisen.dk

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.