Blev dømt ude af valgbarhedsnævnet: Nu er Rudaizky er genvalgt

Politik

23/11/2017 21:58

Nick Allentoft

Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti blev efter en dom tvunget til at forlade politik. Nu er han igen valgt ind i både København og i Region Hovedstaden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti måtte i maj træde ud af både Københavns Borgerrepræsentation og Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Det afgjorde Valgbarhedsnævnet, efter politikeren i februar blev idømt en bøde i Københavns Byret for at have lækket fortrolige oplysninger til journalister om terroristen Omar Abdul Hamid el-Hussein, der slog to personer ihjel ved et terrorangreb mod Krudttønden og den jødiske synagoge.

Finn Rudaizky stillede dog op igen både til kommunalvalget i København og regionsvalget i Region Hovedstaden.

Alle historier om KV/RV17 resultater

Vi har samlet alle historier om valgresultaterne på denne temaside.

Begge steder var han Dansk Folkepartis nummer to på kandidatlisten, og begge steder er han blevet valgt ind. I København med 1.638 personlige stemmer og i Region Hovedstaden med 4.326 personlige stemmer.

- Det tager jeg som en tilkendegivelse af, at vælgerne - der jo kender min "forbrydelse" - ikke synes, at jeg har gjort noget slemt. Det ser jeg som en stor opbakning til mig i den her sag, siger Finn Rudaizky til TV 2 Lorry.

Finn Rudaizky kan dog i yderste konsekvens risikere at blive smidt ud af politik igen.

Som TV 2 Lorry tidligere har fortalt, har Finns Rudaizkys partifælle Hans Kristian Skibby via Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg stillet et spørgsmål om sagen til Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance:

- Mener ministeren, at en folkevalgt kommunalpolitiker, der mister sin valgbarhed i Valgbarhedsnævnet, og som efter et nyvalg til kommunalbestyrelsen genvælges, vil kunne miste sin valgbarhed i en nævnsafgørelse, uden der er opstået nye sager?

Hertil svarede Simon Emil Ammitzbøll blandt andet:

- Som lovgivningen er i dag, er det helt korte svar et ja, medmindre der på valgdagen er forløbet tre eller fem år, efter at straffen er udstået.

Ifølge loven regnes fristen ved bødestraffe fra datoen på bødens vedtagelse. Og det er i Finn Rudaiskys tilfælde ikke engang et år siden.

Det er dog endnu uvist, om Valgbarhedsnævnet vil se på Finn Rudaizkys sag endnu engang, nu hvor han er blevet valgt ind igen. Det kræver, at nogen indberetter det. Hvis Valgbarhedsnævnet går ind i sagen igen, kan vurderingen enten blive, at Finn Rudaizky allerede har udstået sin straf, eller at han stadig ikke er valgbar.

Det sidste, mener Finn Rudaizky, er helt usandsynligt, selvom det altså ifølge Økonomi- og Indenrigsministeren er muligt.

- Det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig, siger han til TV 2 Lorry. 

Mere om historien hos TV2 Lorry

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.