Regeringen lægger nemlig med sit udkast til en finanslov for 2016 op til, at der skal spares 500 millioner kroner på at effektivisere indsatsen på kontanthjælps-området.
Hvis det står til regeringen skal der derfor skrues gevaldigt ned for midlerne til nogle af de nuværende tilbud, der er sat i verden for at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. Og det rammer blandt andet den såkaldte mentorordning.
- En del af de 500 millioner kroner er besparelser på mentorordningen, bekræfter finansminister Claus Hjort Frederiksen over for Avisen.dk.
Ifølge finansministeren er det dog endnu for tidligt at give et konkret bud på, hvor mange penge, der skal tages fra mentorordningen.
Mentorordningen har siden 2003 været en del af den danske beskæftigelsesindsats, og i 2013 var der omkring 36.000 mentorforløb, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Sidste år målrettede den tidligere regering indsatsen, så det især var de mest ressourcesvage borgere med komplekse sociale eller personlige problemer, der kunne få en mentor.
Men den strategi var fejlslåen, mener finansministeren.
- Man udvidede mentorordning, så den kørte helt ind over kontanthjælpsområdet, og der kan man bare konstatere, at mentorordningens effekt ikke kan dokumenteres. Og det er derfor, vi målretter opgaven til de persongrupper, for hvem en mentorordning virker, siger Claus Hjort Frederiksen til Avisen.dk.
De fleste, der får tildelt en mentorstøtte, er på offentlig forsørgelse, og i 2014 modtog 81 procent kontant- eller uddannelseshjælp.
De færreste mentorstøttede er parate til ordinært arbejde eller uddannelse, og de er ofte så ringe stillet, at mentorerne i højere grad skal hjælpe med at løse personlige problemer. Det fremgår af en evaluering af ordningen, som SFI offentliggjorde i marts.
Evalueringen viste også, at mentorordningen slet ikke hjalp ledige i arbejde.
Og en af forskerne bag rapporten, seniorforsker Henning Bjerregaard Bach, forklarer til Avisen.dk, at man ikke har kunne vise nogen synlig effekt af mentorindsatsen.
- Vores analyse af indsatsen viste sågar, at dem, der ikke fik en mentor, klarede sig en lille smule bedre end dem, der fik en mentor, siger Henning Bjerregaard Bach.
Lars Holmboe, der i fem år har forsket i mentorordningens betydning, er dog skeptisk over for konklusionerne i SFI-evalueringen.
- Man kan ikke forvente, at den her meget udsatte gruppe på kort tid kan komme i arbejde ved at få en mentor, siger han.
Idet man kun har set på, hvilken effekt mentorindsatsen har haft efter halvandet år, mener han ikke, at det er muligt at vurdere effekten.
Det varer nemlig flere år, før man kan måle mentorindsatsen i forhold til dem, der er aller længst fra arbejdsmarkedet, mener Lars Holmboe.
Andre undersøgelser har vist, at mentorer har fået de mest ressourcestærke ledige i arbejde, forklarer han. Og derfor frygter han, at kommunerne fremover hovedsageligt vil fokusere på de stærkeste ledige.
Vordingborg Kommune er en af de kommuner, hvor man er glad for at kunne tilbyde ledige en mentor. Derfor ærgrer man sig over, at regering overvejer at spare på indsatsen.
- Det er ikke fornuftigt at skære i mentorordningen. Ordningen er forholdsvist ny, og derfor kan man godt finde historier, hvor den stadig skal finde sine ben at stå på. Men det er et rigtig godt tilbud i forhold til de svageste ledige, siger Claus Oppermann, der er borger- og arbejdsmarkedschef i Vordingborg Kommune.
I dag refunderer staten 50 procent af kommunernes udgifter til mentorordninger. Og en anden konsekvens af besparelserne kan blive, at regeringen skubber en større udgift over på kommunerne, vurderer Lars Holmboe.
Han forventer nemlig ikke, at kommunerne vil bremse mentorordningerne, selvom de mister en betydelig del af den statslige støtte.
Mentorordningens endelige skæbne bliver først afgjort, når finanslovsforhandlingerne er færdigforhandlet i slutningen af november eller starten af december.
