Derfor takker landsforeningen Danmark på Vippen hovedstadskommunerne for at tage hul på debatten, men slår samtidig fast, at den skal foregå på et relevant grundlag.
De 34 borgmestre fra hovedstadsområdet rammer helt ved siden af skiven, når de i dagens Politiken påstår, at borgere i hovedstadsområdet har et mindre rådighedsbeløb og et lavere serviceniveau, konstaterer Danmark på Vippens næstformand, Kim Ruberg.
Udligningsordningen har nemlig til formål at udligne forskellen på rige og fattige kommuner, og i den forbindelse er hverken rådighedsbeløb eller serviceniveau relevant:
”Vi konstaterer, at de to kommuner i hovedstadsområdet, der ifølge Indenrigsministeriets tal har det laveste serviceniveau, er Frederiksberg og Gentofte. Jeg tror ærlig talt ikke, at der er mange, der har ondt af serviceniveauet i to af Danmarks rigeste kommuner,” siger han og fortsætter:
”Hvad angår disponibel indtægt ser hovedstadsborgmestrene bekvemt bort fra, at borgerne i hovedstadsområdet opsparer store formuer i deres boliger, mens borgerne uden for hovedstadsområdet ofte må se deres boliger falde i pris. Derfor er det meget svært at argumentere for, at hovedstadens borgere har brug for ekstra udligningspenge på den baggrund,” siger Kim Ruberg.
Resten af Danmark betaler til hovedstaden
Han undrer sig samtidig over, at de 34 borgmestre ikke forholder sig til de enorme pengeoverførsler, der går fra resten af Danmark til hovedstaden.
Som Kaare Dybvad, socialdemokratisk folketingsmedlem, har dokumenteret i bogen ’Udkantsmyten’, bliver hovedstaden hvert år begunstiget med mere end 28 milliarder kroner i ekstra indtægter alene på grund af den store overpræsentation af statslige arbejdspladser. Det tal bliver mindst fordoblet, hvis man også medregner overrepræsentationen af regionale arbejdspladser, arbejdspladser i statsejede selskaber, det store antal af uddannelsespladser og så videre, siger Kim Ruberg:
”Vores seneste beregninger tyder på, at resten af Danmark hvert år overfører langt mere end 60 mia. til hovedstaden. Det er en enorm sum, som resten af Danmark hele tiden pumper ind i hovedstaden. Det betyder så ganske rigtigt, at udgifterne er større i hovedstaden, men det er indtægterne altså også. Og jeg er ganske sikker på, at både borgere og borgmestre fra resten af Danmark gerne vil bytte med hovedstadskommunerne. Jeg tvivler dog stærkt på, om de 34 borgmestre er interesseret i det,” siger Kim Ruberg.
Skæv fordeling af fordele og ulemper
Organisationen Bedre Balance, der bakkes op af 62 borgmestre uden for hovedstadsområdet, har tidligere dokumenteret, at hovedstadskommunerne bruger 30 % flere penge på børnepasning, 12 % flere på ældre og 10 % mere på folkeskoleeleverne, end kommunerne uden for hovedstadsområdet er i stand til at gøre. Det sker oven i købet, på trods af at indkomstskatteprocenten er mere end 1 % lavere i hovedstadskommunerne sammenlignet med resten af landet.
Herudover har Danmark på Vippen i sin Hvidbog dokumenteret, at mere end 80 % af Danmarks overskudsgivende nettoeksport – altså de penge, alle vi danskere lever af – kommer fra virksomheder uden for hovedstadsområdet. Samlet set skaber det et billede af en meget skæv fordeling af fordele og ulemper af indtjening og forbrug samt af rig og fattig i Danmark, siger Kim Ruberg:
”Det er netop en debat, Danmark på Vippen meget gerne går ind i, og vi er overbeviste om, at den debat vil munde ud i et resultat, der er til fordel for de dele af Danmark, hvor værdierne skabes og dermed på sigt til fordel for hele Danmark. Også de 34 kommuner i hovedstadsområdet,” siger han.
