“Retssikkerheden er ikke eksisterende,” sagde Marianne Jelved for nylig. Anledningen var at Ankestyrelsen gav ulovlig vejledning til kommunerne, på trods af en dom fra Højesteret. Værre kan det næsten ikke blive.
Ankestyrelsen er sat i verdenen for at sikre borgernes rettigheder, som en modvægt til kommunernes skøn over, hvad borgerne har brug for. Derfor må man også forvente at netop Ankestyrelsen er ekstremt opmærksom på at hjælpe borgerne med at få det, de har ret til. Det er virkelig alvor, når netop Ankestyrelsen svigter så fuldstændigt.
Ankestyrelsen har tidligere givet kraftige næser til kommunerne, fx fordi der viste sig at være fejl i næsten alle de jobcentersager, som borgerne klagede over. Siden er Ankestyrelsen flyttet fra Socialministeriet og hører nu under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Reglerne er uændrede, men chefen er ikke længere social.
Det danske socialsystem forfalder
Bemærk at vi taler om Danmark. Et land, der på overfladen er kendt som et retssamfund, der tager hånd om de borgere, der har brug for hjælp. Et billede der forsvares af både embedsapparat og skiftende regeringer, men altså nu undsiges af en erfaren og respekteret politiker som Marianne Jelved. Der har været andre før hende.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Mogens Lykketoft erkendte allerede i 00’erne at mængden af regler var vokset til det uoverskuelige. Det samme gjorde de tidligere medarbejdere i Finansministeriet, som i 2005 skrev ”Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde”. Det har været undervejs længe. I mange år er kritikken håndteret af ledende embedsmænd og skiftende politikere med flere kommunalreformer og flere reformer af de sociale ydelser. Stadig mere af det samme - som om det er løsningen.
Civilsamfundet tager over
Men i de senere år sker der måske noget nyt. Borgere finder hinanden på de sociale medier og danner fællesskaber i grupper som “Næstehjælperne” og “Jobcentrets ofre”. Næstehjælperne alene består af over 20.000 borgere. Det er ikke stabile og velorganiserede grupper med klare mål, men mon ikke det kommer? I bogen “Velfærdsillusionen”, kalder Nick Allentoft dem for en social modstandsbevægelse, som opstår fordi de har brug for hjælp og møder et umenneskeligt system, fyldt med kontrol, mistro og sanktioner.
Fattigdomsdebatten boks
Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:
- Flere fattige øger pres på sundhedsvæsnet
- Folketinget - ikke EU - har forværret fattigdommen i Danmark
- Realitetscheck af uholdbar børnecheck
- Syv gode råd om at overleve på kontanthjælp
- Hvis unge på kontanthjælp var dyr
- Et 80-20 samfund med blindt øje for fattigdom
- Fattigdom er menneskets skyld
Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN.
Det kan være svært at forstå, hvis man ikke selv har været på et jobcenter. Men sandheden er, at hvis man bliver arbejdsløs og er svækket, er det svært at komme tilbage til et normalt liv, selvom man ønsker det mere end noget andet. Måske er vi på vej ind i en ny fase, hvor civilsamfundet igen må tage ansvaret for de, der har brug for hjælp?
Europas sociale rettigheder styrkes
Hvad har alt dette så at gøre med EU?
Det virkelig mærkelige er, at imens det sociale system i Danmark forfalder, arbejdes der på at styrke de sociale rettigheder i alle EU- lande.
April 2017 udsendte EU-Kommissionen forslag om en europæisk søjle for sociale rettigheder. Søjlen omfatter 20 centrale principper og rettigheder, der er fordelt i tre kapitler: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion.
Blandt de sociale rettigheder nævnes retten til en kontanthjælp, der sikrer et liv i værdighed i alle stadier af livet og effektiv adgang til varer og tjenesteydelser.
Mød European Minimum Income Network i Danmark
Ligesom i Danmark foregår der meget i andre EU-lande for at sikre de sociale rettigheder. Ikke store og stærke bevægelser endnu, men…
Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre
Vi har valgt at give taletid til aktive i Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. Initiativet bringer deres indsats og erfaringer videre til vores læsere, og viser andre sider af hverdagens velfærd.
Læs flere indlæg fra - og om - Næstehjælperne her og Jobcentrets Ofre her.
Et af initiativerne hedder EMIN, European Minimum Income Network; et netværk af frivillige sociale organisationer og personer, der arbejder for at borgere i alle lande kan få en kontanthjælp, der er tilstrækkelig, tilgængelig og sikrer et værdigt liv. “Ingen fortjener mindre, alle har fordele,” er kampagnens slogan.
Kampagnen kører rundt i busser i hele Europa i år april-juni. En af busserne kommer her til landet 22-26 juni. Du kan møde bussen og frivillige fra andre EU-lande her:
- Københavns Rådhusplads fredag den 22. juni kl. 10-18 og lørdag 23. juni kl. 10-12.
- Aarhus Rådhusplads mandag 25 juni kl. 10-18.
- Aabenraa tirsdag 26. juni kl. 10.18 i Aabenraa.
Hvis du vil være med til at støtte initiativet, så mød frem, lyt og tal med. Lad os hjælpe hinanden med at skabe menneskelige vilkår for de, der har brug for hjælp.
Du kan læse mere om kampagnen på www.eminbus.eu.
