Arbejdspresset på de danske sygehuse er nu så stort, at det påvirker patienterne. Det er konklusionen på en ny rundspørge fra Lægeforeningen, som over 700 sygehuslæger har svaret på. Det skriver avisen Danmark tirsdag på baggrund af Lægeforeningens rundspørge og tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
I lægeforeningens undersøgelse svarer hele 78 procent af de sygehusansatte læger, at de oplever arbejdsdage, der er så hektiske, at det påvirker kvaliteten af behandling og pleje. Samtidig oplever størstedelen, at der inden for de sidste fem år er skåret personale væk eller kommet flere opgaver med travlhed til følge.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, mener, at undersøgelsen siger noget om sundhedsvæsenets sande tilstand.
Følg sundhedsdebatten
Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her.
Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere
- Alene i 2016 og 2017 steg antallet af patienter med 55.000 ifølge Sundhedsdatastyrelsen. Til sammenligning blev der kun ansat fire ekstra personer på sygehusene i samme periode. Det er ikke mærkeligt, at så mange læger råber vagt i gevær, siger han til avisen Danmark.
Anæstesilæge på Odense Universitetshospital Joachim Hoffmann-Petersen er en af de læger, der oplever et fortravlet sygehusvæsen i dagligdagen, hvor patienter ofte må vente for længe i akut-modtagelserne eller ikke får den bedst mulige behandling.
- Hver dag på sygehusene er der et barn med en brækket arm, som venter med smerter længere tid end nødvendigt. Jeg har ikke tal for, hvor mange blindtarme, der unødigt går hul på årligt, men jeg er sikker på, det er et betydeligt antal. Den slags ting er dybt frustrerende at opleve som personale, siger han til avisen.
I dag skal sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd om arbejdspres på landets sygehuse, indkaldt af SF. De er samtidig blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil drøfte muligheden for at give Arbejdstilsynet flere beføjelser, så det eksempelvis kan kræve færre senge eller mere personale på landets sygehuse, når problemer med overbelægning opstår gentagne gange.
- I virkeligheden vil jeg gerne udfordre ministrene på det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man kan sidde overhørig, at personer fortæller, de går grædende hjem, lader patienter tisse i sengen, glemmer prøvesvar eller ikke får taget de målinger, de skal, vidner det om noget meget alvorligt. Hvis man siger, svaret ikke er flere penge, selv om det er det eneste, der kan løse den akutte situation, bliver jeg bekymret, siger Kirsten Normann Andersen, der står bag spørgsmålene til ministrene.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, vil ikke kommentere det samlede antal af ansatte og patienter i sygehusvæsenet i de seneste to år eller muligheden for at give Arbejdstilsynet flere beføjelser inden samrådet. Men hun siger:
- Siden Lars Løkke blev sundhedsminister i 2001, er der hver dag ansat en læge og en sygeplejerske undtagen om søndagen. Det er regionernes ansvar at ansætte tilstrækkeligt personale, og det er ledelsen på den enkelte afdeling, der har ansvar for at sikre den daglige drift. Vi har selvfølgelig et ansvar fra Christiansborg for at sikre gode rammer for danskernes sundhedsvæsen, og det har vi gjort ved at løfte sundhedsvæsenet med 5,5 milliarder kroner siden valget i 2015.
Fra 2015 til 2017, mens Venstre har siddet i regering, er antallet af ansatte i det danske sygehusvæsen imidlertid kun steget med fire personer, mens antallet af patienter er steget med 55.000. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af læger er steget i perioden, men antallet af ansatte inden for andre faggrupper som sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere er faldet.
