Det kan offentlig privat samarbejde lære af VM

På OPS Scenen på Folkemødet 2018 havde jeg fornøjelsen af at være moderator i en debat med Steen Houmark, hvor en bred skare af offentlige og private parter var sat i stævne for at debattere temaet: ”Hvem spænder ben for innovationen af fremtidens velfærd?”. En debat, der ikke havde til formål, at parterne skulle pege fingre eller placere ansvar, fordi samarbejde mellem offentlige og private er svært. Til gengæld skulle parterne give hinanden anbefalinger: Hvad de selv kan gøre for at nedbryde siloer og spille hinanden gode?

Den offentlige sektor opleves som en Black Box

Debattørerne fortalte, hvad de oplevede spænder ben for at nye innovative løsninger får fodfæste på det offentlige marked. Noget af det de private snubler over er uklarheden om, hvilken retning der skal løbes i, hvor målet står, hvordan de skaffer sig indsigt i de offentlige udfordringer og strategier. Man taler ligefrem om at det offentlige er en ”Black Box”.  

Uklarhed om hvem spillerne er og hvor målet står   En af de ting der er særligt svært at gennemskue er, hvordan man retter henvendelse og hvem der er den rette person at få i tale. Og det opleves at alt efter hvem den private aktør får i tale - embedsmænd, fagprofesionelle eller politikkere - at de får forskellige svar. Det er måske naturligt nok da ansvarsfordelingerne også er forskellige, men signalet bliver desværre, at offentlige aktører er ukoordinerede. Det bliver tydeligt, at der ikke er enighed om, hvilke udfordringer der prioriteres, eller i hvilken retning målet står.   Og det der komplicerer yderligere er, hvis den private aktør kommer med en ny type løsning, der potentielt kan dække behov og løse udfordringer, der går på der går tværs af kommunens forvaltninger og pengekasser. For det er kommunens kassestruktur ikke bygget til. Det betyder at kommunen selv skal til at udtænke og optegne en ny bane, og sætte en ny type hold for at kunne håndtere dette tværfaglige samarbejde.   Manglende forståelse for rammevilkår og kommunernes egenrådighed   Der er en tendens til at kommunerne er egenrådige. Danmarks 98 kommuner har varierende grad af selvstyre, og derfor meget forskellige holdninger til, hvordan pengene prioriteres på nye løsninger og drift. Kommunerne prioriterer forskelligt, villigheden til at prøve nyt svinger, og virksomhederne har svært ved at finde ud af hvilke rammevilkår der gælder. Den største barriere er den manglende indsigt i kommunernes prioriteringer og beslutningsprocesser. Det besværliggør salgsprocessen for den virksomhed der ikke kender og forstår spillereglerne.  

Samarbejde fremmer forståelsen   De sidste 10 år har jeg, som OPS konsulent i Væksthus Hovedstadsregionen, rådgivet virksomheder i at sælge til det offentlige marked. I de 10 år har jeg heldigvis også set det lykkes. De virksomheder, som har succes på det offentlige marked kendetegnes i min optik ved, at de:  

• Deler mål med kommunerne.
• Er skarpe på målgruppen både slutbrugeren og den betalende part
• Tydeliggør, hvordan de bidrager til en bedre og mere rentabel offentlig sektor.
• Afprøver og videreudvikler løsninger sammen med kommunerne.
• Har tålmodighed med og respekt for beslutningsprocesser.

  Deres succes er et stærkt vidnesbyrd på at samarbejde fremmer forståelsen. At samspil og ikke modspil er vejen til at lykkes med OPS. I bogen ”10 skarpe om at mødes” har jeg beskrevet gode råd til at optimere samarbejdet for hhv. virksomheder og kommuner   Behov for at spille hinanden gode    Kommunerne ved godt selv, at vejen til dem kan virke besværlig. Vallensbæk kommunes borgmester, og bestyrelsesformand i Væksthus Hovedstadsregionen, Henrik Rasmussen var med i debatten. Han kan godt se udfordringen, men mener også den er mulig at løse.   "Vi har et fælles ansvar og er gensidigt afhængige af hinanden. Derfor er vi nødt til at stå sammen og se vores velfærdsudfordringer som én fælles opgave. Det kan vi som kommune understøtte ved at nedbryde vores kassetænkning og se de private parter som medspillere og spille hinanden gode."   Samspil giver mere velfærd og flere vindere   Ligesom VM-spillerne ved præcis hvad de samles om, hvor hjørneflagene står og hvor medspillere løber som forudsætning for en god kamp, skal kommunen være klar på: Hvilken bane de vil invitere ind at spille på? Hvad de vil spille om – altså præcis hvilke udfordringer og potentialer de vil samarbejde om? Hvilken ramme og hvilket regelsæt de ønsker at spille efter? Og hvem spillerne er?

Virksomhederne skal omvendt være bedre til at forberede sig til banen, de skal ind at spille på, så de bliver taget seriøst og betragtet som en ligeværdig samarbejdspartner, der kan være med til at udvikle og inspirere. Når det lykkes ender vi med mere velfærd for færre penge. 

  Modsat VM har OPS mange vindere   Hér stopper sammenligningen mellem VM og offentligt privat samarbejde også. For hvor den fælles opgave i fodboldens verden er underholdning og spænding, og at kun én vinder løber afsted med sejren, er opgaven i OPS helt anderledes. Her gælder det ikke om at udpege én vinder. Tværtimod. Jo bedre samarbejde, jo mere velfærd for færre penge. Og jo flere potentielle vindere.   God kamp - må samspillet sejre!