Efter et halvt års juridiske trakasserier skal regeringens databeskyttelseslov torsdag stemmes på plads.
Men når det sker, bliver det uden opbakning fra regeringens faste støtteparti.
Dansk Folkeparti agter ved 3. behandlingen således hverken at stemme for eller imod regeringens datalov, L 68. Og dermed bliver det Socialdemokratiet, der sikrer, at den blå regering trods alt kan skaffe flertal bag forslaget.
Databeskyttelse - generelt
Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til at uddybe partiets modstand.
Men ud fra den endelige betænkning til databeskyttelsesloven, som skal synkronisere dansk lovgivning med EU’s persondataforordning, der træder i kraft næste uge, kan man læse, at partiet er skeptisk over for ønsket om “på bekendtgørelsesniveau at fastsætte retningslinjer for deling af data mellem offentlige myndigheder”.
En kritik, der er forfægtet af blandt andre Alternativets retsordfører, Josephine Fock, som gennem de seneste måneder har argumenteret for, at fraværet af demokratisk kontrol med datasamkøringen kan risikere at placere Danmark på tærsklen til et overvågningssamfund.
Alternativet står dog langt fra alene med synspunktet. En alliance på fire partier i Folketinget, Alternativet, Radikale, SF og Enhedslisten, nægter ud fra enslydende argumentation således at bakke op om dataloven.
Mere interessant er det derimod, at DF efter lange interne overvejelser nu melder ud, at man ikke støtter regeringens forslag.
I betænkningen forklarer partiet, at man er tilfreds med den aftale, som regeringen har indgået med Socialdemokratiet. Og som sikrer, at der modsat det oprindelige forslag kommer til at være demokratisk kontrol med eventuelle nye beføjelser til datasamkøring.
Fremover vil nye bekendtgørelser om samkøring af offentlige data skulle godkendes af to udvalg i Folketinget, som begge har vetoret.
