- Nej, nej, det kan ikke passe. Han er jo til fodbold..?!
Kvalmen var ved at overmande Vibeke Lauridsen, da hun tog telefonen om aftenen 6. februar sidste år.
Ry-sagen kom til at ryste det meste af Danmark, men i hjemmet i Gammel Rye var den et regulært chok. Vibeke og Steffen Lauridsens søn var nemlig en af de anholdte efter brandbombe-overfaldet.
- Det lyder måske mærkeligt, men jeg var lige ved at kaste op. Min krop reagerede – måske fordi man bliver bange, eller hvad det nu er, der sker i ens krop, fortæller Vibeke Lauridsen til DR Østjylland.
Hendes 15-årige søn var anholdt, sigtet for drabsforsøg, var den kontante besked fra politibetjenten i røret. Og hun kunne ikke få at vide, hvor han opholdt sig.
Sønnen var en af fire drenge fra Mølleskolen i Ry, der var anholdt efter et overfald på en jævnaldrende skolekammerat. Ofret var i kritisk tilstand, lød de første meldinger. Han havde fået forbrændinger på en tredjedel af kroppen fra en brandbombe med benzin, som de fire havde medbragt.
- Jeg kunne næsten ikke komme i tanke om noget, der var værre. Netop fordi det kunne været gået meget mere galt, siger hun om den brændende benzinflaske, ofret blev ramt af, siger hun til DR Østjylland.
Det var en sag, som fik stor opmærksomhed. For det chokerede de fleste, at en konflikt mellem klassekammerater på 15-16 år kunne ende med brandbomber som våben i Skanderborg kommune, der i statistikkerne er lidt af et smørhul, når det gælder kriminalitet og sociale problemer.
Steffen og Vibeke Lauridsen genså først deres dreng til grundlovsforhøret i retten i Horsens. Han kom i papirstøj og klipklap-sandaler efter at have været til retsmedicinsk undersøgelse og var stærkt chokeret.
- Det er selvfølgelig en dreng, som er meget, meget ked af det. Han græder og er fuldstændigt ude af sig selv, også fysisk. Han har det skidt og har ikke sovet hele natten og er blevet afhørt flere gange af politiet. Han har ikke fået noget mad og ved ikke, hvad der skal ske, siger Vibeke Lauridsen.
Men ligegyldigt hvor alvorlig en forbrydelse sønnen var sigtet for, så var de nødt til at bakke op som forældre, siger Steffen Lauridsen til DR Østjylland.
- Selvfølgelig er det ikke okay, at de har gjort det, de har gjort. Men da vi møder ham første gang i retten, så er det ikke lige det, han har brug for at få at vide. Han har brug for omsorg og kærlighed og den opbakning, han skal have der, siger Steffen Lauridsen.
- Man har kun én loyalitet. Sådan er det bare – desværre – at være forældre: Man støtter ens barn, uanset hvad de har gjort. Det kan alle forældre nikke genkendende til. Sådan er det bare.
Men familien har talt om, hvor alvorlig en sag det er.
- Vi har selvfølgelig snakket med ham om de ting efterfølgende. Både han og de andre tre drenge ved, at det er ikke noget, man gør igen. De har erkendt deres skyld og taget deres straf, som de nu skal, siger Steffen Lauridsen.
- Det er selvfølgelig det allerdummeste, man overhovedet kan komme i tanke om, siger Vibeke Lauridsen.
Sagens alvor stod også klart, da de fire drenge kom for retten.
De blev alle idømt ubetingede fængselsstraffe. To fik halvandet års fængsel, hvor seks måneder var ubetinget. De andre to fik et år med fire måneder gjort ubetinget.
Steffen og Vibeke Lauridsens søn fik en af de længste straffe og skulle dermed afsone seks måneders ubetinget fængsel.
Den sidste del af tiden afsonede han med fodlænke, og han fik lov at starte på efterskole i dagtimerne med sin fodlænke. Men de første tre måneder var på en sikret institution i Hundested med en times besøgstid om ugen:
- Det var selvfølgelig alt for lidt. Og vi måtte heller ikke kontakte ham yderligere, hverken ringe eller sms’e. Sådan er reglerne, og det måtte vi bare få det bedste ud af, siger Vibeke Lauridsen.
- Vi drog til Hundested, var sammen med ham og tog færgen hjem igen. Og så udnyttede vi den time bedst muligt. Vi ville selvfølgelig fortælle ham, at det ikke var okay, hvad han havde gjort. Men vi måtte ikke snakke om sagen, så det kunne vi ikke tale så meget om. Men vi snakkede om, at han stadig var vores gode dreng, siger hun til DR Østjylland.
Steffen Lauridsen anerkender den indsats, som samfundet har gjort for at få stoppet den skæve bane, hans søn var kommet ind på.
- De har været ude for en ekstrem psykisk belastning det første døgn, da de blev anholdt. Men derfra har der været et kæmpe setup for at bygge dem op igen. Det er ret flot af et samfund, at vi har det på den måde, siger Steffen Lauridsen.
- Sådan nogen unge knægte skal ikke ud i en kriminel løbebane bagefter. Og det skal siges, at det er der heller ikke noget, der tyder på.
Den indsats fra det offentlige for at få dem videre i livet har været med til at sænke skuldrene for hele familien, mener Steffen Lauridsen.
- Det har været med til at bygge os – og ikke mindst vores dreng - op igen, siger han.
Da sagen kom frem, var der mange spekulationer om, at overfaldet var begrundet i racisme. Men det afviser forældrene.
- Det havde ikke noget med racisme at gøre. Det fyldte meget i medierne, men ikke for os. For han sagde til os som noget af det første, at racisme ikke havde noget med det at gøre, siger Vibeke Lauridsen.
Steffen Lauridsen værdsætter den opbakning, familien har fået i lokalsamfundet.
- Vi har fået mega-opbakning. Der er ikke nogen, der har sagt et ondt ord om de fire familier. Det er vildt overvældende. Der har været en omsorg for os, men ikke medlidenhed, forklarer han.
- Vi kan stadig godt handle ind i byens butikker, uden at der er nogen, der ser skævt til os.
Vibeke Lauridsen ved, at livet blev radikalt ændret for hendes søn, da han begik den handling, han er dømt for.
- Han er blevet voksen alt for hurtigt. På et splitsekund. Et øjeblik kunne man måske næsten tro, at han aldrig ville blive glad igen. Ville blive den gode gamle dreng igen. Men det er han rigtigt godt på vej til.
Alle de fire dømte drenge er ligesom ofret i gang med enten efterskole eller gymnasiet nu. Og ifølge moderen nyder sønnen i fulde drag livet på efterskole.
- Han er meget bevidst om, at der er et offer i den sag. Men når det er sagt, så er han godt videre.
Mere hos DR
