Erhvervsledere til COP21: Nu går vi efter det grønne

We mean business! Få dage før starten på klimatopmødet i Paris, COP21, går nu en række af verdens store virksomheder, investorsammenslutninger og erhvervsnetværk på banen med et offensivt budskab til såvel politikerne, der skal forhandle i Paris, som til den globale offentlighed og dens medier:

Omstillingen fra sort til grøn energi, fra en klimaødelæggende til en klimavenlig økonomi, er i fuld gang. Milliarderne står og venter – nu må stats- og regeringscheferne i Paris enes om de politiske rammer, der kan holde processen på sporet og accelerere investeringerne.

Budskabet kommer bl.a. fra We Mean Business, en koalition af internationale erhvervs- og finans­organisationer, der samarbejder med tusinder af verdens mest indflydelsesrige virksomheder og investorer.

»Lad os arbejde sammen om at skabe de politiske rammer, der accelerer klimalederskabet og viser, at omstilling til en lav-kulstof­økonomi er uundgåelig, irreversibel og uimodståelig,« hedder det i et oplæg til Paris-mødet, præsenteret i går af We Mean Business-koalitionen på et pressemøde i London.

Budskabet svarer til, hvad der op til COP21 siges af en række andre erhvervsnetværk og industrirepræsentanter samt af professor Johan Rockström, Stockholm Resilience Centre.

»Vi ser en enormt stærk dokumentation fra erhvervsliv, myndigheder, byer og visse lande for, at de vedvarende, rene energiløsninger i dag er opskalerbare, konkurrencedygtige og kan levere endnu bedre velfærd end de fossile alternativer,« siger den svenske professor i bæredygtig udvikling.

På pressemødet i London gjorde bl.a. Michael Liebreich, stifter af Bloomberg New Energy Finance, opmærksom på, at den globale omstilling har passeret det tipping point, hvor hovedvægten nu ligger på grønne, frem for sorte energi­investeringer.

»Læser man mainstream-medier, er der ingen reel erkendelse af, at energisystemet står midt i en omstilling. Der er ingen erkendelse af, at i dag foretages mere end halvdelen og snart to tredjedele af investeringerne i vedvarende energi. Der optræder historier af anekdotisk karakter, men ingen erkendelse af denne omstillings uafvendelighed,« sagde Michael Liebreich.

Han blev suppleret af Steve Howard, øverste chef for bæredygtighed i den globale IKEA-koncern, der sammenlignede klimatopmødet COP15 i København i 2009 med det forestående møde i Paris.

»I København kiggede man på potentialerne for ren energi, i dag ser vi på de dokumenterede resultater med ren energi. I København handlede det om at dele omkostninger og byrder – hvilken frygtelig diskurs – nu handler det om at dele muligheder,« sagde Howard og advarede politikere og andre industrifolk mod at holde fast i de gamle, fossile energikilder.

»At forsvare fortiden, mens man forsøger at skabe fremtiden, er virkelig vanskeligt,« sagde bæredygtighedschefen hos IKEA, der i dag har installeret mere end 700.000 solpaneler på koncernens varehuse og bygninger og etableret 23 vindmølleparker på vejen til at blive 100 pct. forsynet med el fra vedvarende energi.

Parallelt med We Mean Business-appellen har cheferne for 78 multinationale selskaber med en samlet indtjening sidste år på 2,1 billioner dollar mandag sendt en opfordring til verdens politiske ledere om at vedtage en Paris-aftale, der sætter verden på en kurs, der kan holde den globale temperaturstigning under to grader. Selskaberne vil selv »hjælpe med at lede den globale omstilling til en klimaholdbar, lav-kulstof økonomi.«

»At udskyde handling er ikke en mulighed – det vil blive dyrt og skade mulighederne for vækst årene, der kommer,« skriver de 72 adm. direktører, der bl.a. omfatter cheferne for Microsoft, Nestlé, Philips, Uni­lever, Siemens samt i Danmark Dong Energy, PensionDanmark, Vestas og Danfoss.

Samtidig med industrilederne lægger de institutionelle investorer pres på beslutningstagerne for at få politiske rammer, der accelererer omstillingen. Klimaøkonomen lord Nicholas Stern, London School of Economics, gjorde på pressemødet i London opmærksom på, at investorerne står parat med masser af kapital – de mangler blot de rammer fra politikerne, som kan sikre forudsigelighed og bane vej for flere klimavenlige energiprojekter at investere i.

Sterns budskab blev blev bekræftet af Donald MacDonald, formand for det europæiske investorforum Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC) med 120 medlemmer og en samlet kapital under forvaltning på 13 billioner euro. For IIGCC handler det dels om ikke at tabe penge som konsekvens af klima­ændringerne eller som følge af, at ikke alle kendte fossile energireserver vil kunne udvindes og omsættes til penge, hvis FN’s to graders-mål skal respekteres. Derfor handler det samtidig om at kanalisere investeringerne over i noget mere bæredygtigt og fremtidssikret.

»Antallet af investorer, som i øjeblikket afhænder deres aktier i kul og fossile energiselskaber, investerer i vedvarende energiinfrastruktur eller leder efter kulstoffri porteføljer, demonstrerer, at der er et irreversibelt momentum uden fortilfælde i det globale investormiljø for at håndtere klimaændringerne,« sagde Donald MacDonald.

Ifølge Bloomberg New Energy Finances Michael Liebreich vil investorer, der i 2013 satte deres penge i kulaktier, i dag havde tabt 75 pct. af deres investering på grund af kulindustriens nedtur på aktiemarkederne.

Så sent som mandag meddelte verdens største forsikringsselskab Allianz, at man nu afhænder sine aktier i mineselskaber og virksomheder, som får mere end 30 pct. af indtjeningen eller strømmen fra kul. Samtidig vil Allianz firedoble sine investeringer i vindkraft til fire milliarder euro over de kommende fem år. 

»Hvad, vi har brug for fra mødet i Paris, er, at de politiske ledere blive enige om en aftale, der leverer langsigtede politiske signaler for at give den stærkt tiltrængte sikkerhed, vi har brug for, for at omdirigere investeringerne med den hastighed og i det omfang, der er nødvendigt for at møde klimaudfordringen,« sagde Donald MacDonald på pressemødet i London. En rapport offentliggjort i går af forskernetværket Carbon Tracker fortæller, at en klima-aftale i Paris, der sikrer to graders-målet, kan indebære tab for fossile brændselsselskaber på to billioner dollar, hvis de fortsætter business as usual, fordi en stor del af de fossile værdier i undergrunden aldrig vil kunne kapitaliseres inden for det begrænsede CO2-budget, der følger af to graders-målet.

Signalerne til de politiske ledere om at skabe stabile rammer for en accelereret omstilling til et klimavenligt energisystem kommer samtidig med, at den danske regerings klimaråd i går kunne fortælle, at Danmark ikke er så langt foran i den grønne omstilling, som man ofte får indtryk af i debatten. Klimarådet har sammenlignet de danske drivhusgas­udledninger i perioden 1990-2012 med indsatsen i andre EU-lande.

Sammenligningen viser, at godt nok har Danmark reduceret sin udledning betydeligt, men det skyldes i høj grad lavere økonomisk vækst end i de øvrige lande og i mindre grad grøn omstilling af økonomien. Ser man på den del af reduktionen, der skyldes reel grøn omstilling, er Danmark nummer fire ud af 11 undersøgte lande.

»Danmark er ikke langt foran alle andre lande med at omstille til et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser. Det er vigtigt at gøre sig klart, når man skal fastlægge Danmarks klimapolitiske ambitioner,« siger Klimarådets formand Peter Birch Sørensen. Rådet offentliggør i morgen sine anbefalinger til regeringen, som siden sin tiltræden har dæmpet ambitionsniveauet for CO2-reduktion og omstilling til fossilfri energi.