Det viser FN i den første omfattende kortlægning af terroristernes baggrund og motiver, der bygger på interview med 495 terrorister i nogle af verdens mest bestialske terrorgrupper: Boko Haram, Islamisk Stat og Al-Shabaab.
Alligevel vil Danmark sende penge til en ny kampenhed, der skal sættes ind mod terrorister og menneskesmuglere syd for Sahara. Det skriver Politiken.
»Vi står med en giftig cocktail af terror og kriminalitet, herunder menneskesmugling. Den er vi nødt til at håndtere. Det er på tide at tage fløjlshandskerne af«, siger Lisbet Zilmer-Johns, centerchef i Udenrigsministeriet, til Politiken.
Ifølge FN-undersøgelsen var myndighedernes aktioner, herunder ’drab på en pårørende eller ven’ eller ’arrestation af en pårørende eller ven’, udslagsgivende for, at 71 procent af de interviewede traf beslutningen om at slutte sig til en terrorbevægelse.
»Det er en opsigtsvækkende dokumentation af, hvor direkte skadelige de militære svar kan være«, fastslår rapporten ’Rejsen mod ekstremisme’ (Journey to Extremism), der er udarbejdet af FN’s Udviklingsprogram, UNDP.
Tilsammen har de afrikanske terrorister dræbt flere end 33.000 mennesker mellem 2011 og 2016. Den omfattende vold har i mange lande bremset den økonomiske og sociale udvikling, siger Abdoulaye Mar Dieye, direktør for Afrika-kontoret i FN’s udviklingsprogram, UNDP, til Politiken.
Det enestående ved kortlægningen er, at den bygger på næsten 500 interviews af to timers varighed med terrorgruppernes krigere, instruktører, kommandører og efterretningsfolk såvel som enkelte rengøringsfolk og hustruer. De kommer gennemgående fra fattige, underudviklede udkantsområder, der gennem generationer er blevet marginaliseret af deres regering, og de fleste er unge mænd.
Ifølge Abdoulaye Mar Dieye viser undersøgelsen, at den militære indsats bør skrues betydeligt ned, og at man må fare mindre hårdhændet frem. Samtidig skal der bruges mange flere penge på de fattige udkantsområder, hvor terroren trives. Pengene skal især tages fra hovedstæderne og de store byer, hvor 80 pct. af udviklingsbistanden bliver brugt. Det vil kræve en hård politisk kamp med de afrikanske regeringer, der ikke vil prioritere yderområderne, siger han til Politiken.
Danmark står imidlertid fast på at opprioritere den militære indsats. I disse uger er de europæiske lande ved at samle penge ind til en ny kampenhed – G5 Sahel Joint Force – der skal sættes ind mod terrorister og menneskesmuglere syd for Sahara.
Den danske beslutning kan blive offentliggjort i næste uge og får bred opbakning på Christiansborg.