Folketinget har i dag vedtaget lovforslag om en reform af refusionssystemet, hvor den kommunale udligning samtidig bliver tilpasset. Med reformen indføres et nyt refusionssystem, hvor den statslige refusionssats for kommunale udgifter til forsørgelse som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og hvor refusionssatsen falder over tid.
Reformen omfatter en lang række ydelser, for eksempel arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension. Med reformen kan kommunerne fremover fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte netop de tiltag, som hurtigst muligt får ham eller hende tilbage i job.
Samtidig er der skabt endelig klarhed over kommunernes økonomi for 2016, idet udmeldingen af tilskud og udligning til kommunerne har været betinget af Folketingets vedtagelse af de to lovforslag.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:
”Vi rydder op i komplicerede regler og giver samtidig kommunerne et større økonomisk ansvar, så fokus kan rette sig mod at opnå det, der er formålet med beskæftigelsesindsatsen – nemlig at få de ledige i arbejde. Med vedtagelse af de to lovforslag er der også skabt en endelig afklaring i forhold til kommunernes budgetlægning for næste år og ro om den opgave, kommunerne nu står overfor, med at omstille beskæftigelsesindsatsen.”
Fakta: Sådan lægges refusionen om
Reglerne for den statslige refusion til kommunerne forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængigt af hvilken ydelse refusionen vedrører. I dag gælder forskellige refusionsordninger, afhængigt af om udgiften vedrører kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
Refusionsprocenten nedtrappes over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge 27-52 og 20 procent efter uge 52.
Ydelser, som kommunen enten ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke, holdes uden for modellen som efterløn og skånejob.
Fakta: Sådan justeres udligningsordningen
Udligningsniveauet hæves i landsudligningen, og grænserne for overudligningsordningen og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses til gavn for bl.a. yderkommunerne.
I 2016-2017 etableres en midlertidig ordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. i 2017, og der indføres et loft, som yderligere begrænser de maksimale tab og gevinster ved de nye regler til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.
Finansieringsudvalget får til opgave at udarbejde en model for en permanent tilpasning af udligningssystemet, som kan træde i kraft fra 1. januar 2018.
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.