Forslag: Brug satspulje-skandale til at nytænke socialpolitiken

Mange små sociale NGO´er og frivillige organisationer er hårdt presset af manglende grundfinansiering, svigtende politiske luner og massive bureaukratiske dokumentationskrav. Dertil kommer en uoverskuelig jungle af tilskudsordninger og puljer, som ville få Kafka til at vende sig i sin grav. For på den ene side skal organisationer igennem et sandt dokumentationstyranni at få støtte til deres indsatser. På den anden side stilles der for få krav til, hvordan organisationer måler på effekten af indsatsen og den forandring som de skaber. Det er uholdbart. Og har været det længe.   

Når Socialstyrelsen derfor nu oven i skandalen holder midler tilbage, bliver der skubbet til et korthus, der i forvejen står svagt. For nødlidende mindre sociale organisationer er det en katastrofe, der kan kan betyde afskedigelser og i værste fald lukning af det pågældende sted og den indsats som de gør for børn og voksne, der lever i udenforskab. Vi taler her om borgere, som risikerer at miste den livsnødvendige hjælp, indsats og omsorg de får i dag.      Et socialsystem i selvsving Skandalen med satspuljemidlerne kan derfor meget hurtigt skade hele socialområdet, hvor den i stedet burde bruges konstruktivt til at rette op på årtiers systemfejl, svigt og bureaukrati. Lige nu går det den forkerte retning, fordi Socialstyrelsen midlertidigt har valgt at stoppe for udbetaling af satspuljemidler. Det vil ramme svage projekter og foreninger, fordi mange har en stram økonomi. Projekter for nogle af vores mest udsatte borgere vil sandsynligvis kollapse, når konsekvenserne af manglende økonomi slår igennem. Medarbejdere kan ikke få deres løn, husleje ikke betales eller samarbejdspartnere bliver svigtet. På den lange bane kan en økonomisk krise få alvorlige konsekvenser, fordi manglende penge simpelthen koster flere penge.      Der er ingen tvivl om, at skandalen samtidig har afdækket en mindre rodebutik på satspuljeområdet. Der mangler gennemsigtighed, for det er uklart hvorfor nogle organisationer får en type støtte, mens andre får en anden. Nogle får fast år efter år, andre skal jævnligt igennem puljehamsterhjulet og genopfinde sig selv - af og til flere gange om året. Det fører til kortsigtet tænkning. Udvikling og afvikling frem for effekt og forankring af indsatserne. Læg hertil at uddeling af midler ofte også er person- eller popularitetsbåret og på visse områder præget af inspisthed – hvem kender hvem.

Der er iøvrigt en politisk proces igang med fokus på at lempe kontrollen med frivillige sociale organisationer – til gengæld for at foreningerne garanterer en stærkere egenkontrol. Lad os håbe at regeringen og Børne- og socialminister, Mai Mercado holder fast i den plan, så organisationerne ikke bliver yderligere belastet af skandalen.    Naturligvis er Socialstyrelsen nødt til at reagere og handle på det store kontrolsvigt, som er forekommet de seneste 16 år, hvor den ”betroede” Britta tilsyneladende systematisk snød en styrelse, hvis formål er at hjælpe mennesker, som lever i udenforskab. Det er let at forfalde til at kritisere både medarbejdere og minister på socialområdet. Men det er også for letkøbt. For der er nogle helt fundamentale ting, som bør ændres.    Måske skal vi netop se det som en lejlighed til at ændre på socialområdet og dets finansielle økosystem, som fremmer visse indsatser - mens andre grupper af udsatte må se langt efter forskning, ny viden og indsatser –som kan hjælpe dem til en mere tålelig tilværelse.    Lad os samles om socialpolitikken Lad os se socialpolitikken på en ny måde, og gøre det, som mange har efterspurgt og forsøgt i årevis. Nemlig en modernisering på to ben, hvor man dels rydder op i bureaukratiske kontrolmekanismer til gengæld for at blive bedre til at dokumentere de sociale indsatser, som så faktisk virker. Vi er på vej, men med skandalen er det måske samtidig en mulighed for at invitere til en bred proces, hvor både det offentlige, fondene og den private sektor sammen udvikler en ny ramme for fremtidens socialpolitik. Lad os i det nye år lave en høringskonference, hvor eksperter og praktikere på socialområdet fordomsfrit drøfter nye måder at kictarte socialpolitikken på. Og får skabt en mere transparent finansieringsmodel. 

Debatten kan passende begynde her på DenOffentlige, hvor jeg håber en række aktører i den kommende tid vil byde ind med erfaringer og løsningsforslag, som kan inspirere i hele landet.     Fakta er, at hvis vi startede socialpolitikken fra år 0 i dag, så ville socialområdet se helt anderledes ud. Vi ville være mere bevidste om de mange milliarder, der investeres, og vi ville kræve mere af hinanden. Fokus ville være på langsigtede, forebyggende indsatser frem for kortsigtede projekter, som sociale organisationer aldrig når at dokumentere eller måle effekten af.   Vi bør revidere og reformere de offentlige støtteordninger og puljejunglen i samarbejde med alle sektorer og aktører, som spiller en rolle i den sociale verden.    Vil du være med?