Her er regeringens nye plan for folkeskolen

”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen” hedder nyt udspil fra regeringen (læs pressemeddelelsen og hele oplægget her).       LÆS FORLIGSPARTIERNES REAKTION HER Her er de syv initiativer:   Initiativ 1. Flere fagtimer i folkeskolen Et af de overordnede mål i folkeskolereformen var at løfte det faglige niveau hos alle elever. De årlige statusredegørelser for folkeskolens udvikling viser imidlertid, at der stadig er et stykke vej til at indfri de fastsatte mål om elevernes faglighed. Det gælder også i forhold til elever med svag social baggrund. En folkeskole med fokus på faglighed er særlig afgørende for denne gruppe elever, da tydelige faglige mål er et middel til at vurdere, om eleverne præsterer og bliver dygtigere. Naturvidenskab og teknologi er en vigtig nøgle til Danmarks fortsatte vækst og velfærd. Med den nuværende fordeling af timerne er der ikke mulighed for i tilstrækkeligt omfang at understøtte regeringens ambition på området. Hvis vi skal skabe og bevare en bred interesse for naturvidenskab, er det helt afgørende, at elever i folkeskolen stifter bekendtskab med naturvidenskab gennem undervisning af høj faglig kvalitet. Der er derfor brug for flere fagtimer til at dyrke og styrke elevernes faglighed inden for særligt naturfag. Regeringen foreslår, at fagligheden prioriteres ved, at eleverne modtager flere timer i fagene, og at den understøttende undervisning derfor reduceres. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger. Udgifterne til understøttende undervisning er derfor relativt mindre end udgifterne til den fag-faglige del af undervisningen, som varetages af lærere. Det betyder, at 1 times understøttende undervisning kan veksles til ca. 0,6 fagtimer. Regeringen foreslår at reducere den understøttende undervisning med gennemsnitligt knap 3 timer ugentligt pr. klassetrin. Heraf veksles gennemsnitligt ca. 1,2 timer ugentlig pr. klassetrin fra understøttende undervisning til fagundervisning. Det indebærer, at skoleugens længde forkortes med gennemsnitligt ca. 1,8 time ugentligt pr. klassetrin inkl. pauser. Regeringen foreslår endvidere, at de ekstra fagtimer prioriteres særligt i udskolingen. De faglige krav er stigende igennem skoleforløbet, hvorfor regeringen vurderer det særligt nødvendigt at prioritere et øget antal fagtimer i udskolingen.   De ekstra fagtimer foreslås målrettet regeringens faglige prioriteter, dvs. styrkelse af naturfag, teknologiforståelse, sprog samt praksisfaglighed.   Regeringen inviterer folkeskoleforligskredsen til forhandlinger om fordelingen af fagtimerne. Samtidig bliver opgaven med den understøttende undervisning målrettet, så den understøttende undervisning kommer til at virke godt og efter hensigten. Derfor vil regeringen også igangsætte et best practice-samarbejde om den understøttende undervisning og arbejdet med bevægelse og åben skole, hvor skoler og kommuner, som har haft succes med implementeringen, kan dele ud af deres gode erfaringer.     Initiativ 2. Igangsættelse af læsekampagne En international undersøgelse (PIRLS 2016) peger på, at danske børn og unge ikke læser lige så godt som børn og unge i vores nordiske nabolande. Undersøgelsen viser også, at gruppen af svage læsere i Danmark er blevet større siden 2011, og at Danmark er det nordiske land, der har færrest rigtig dygtige læsere. Særligt på mellemtrinnet (dvs. 4.-6. klasse) går det den gale vej. Resultaterne flugter desuden med tendenserne fra de nationale test i læsning på mellemtrinnet (dvs. 4.-6. klasse), hvor udviklingen også går den forkerte vej. Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i andre fag. Regeringen foreslår, at der lanceres en 3-årig læsekampagne, som gennem forskellige initiativer skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Kampagnen er særlig vigtigt, hvis vi skal lykkes med at mindske betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater. Det er ikke alle forældre, der har forudsætninger for at understøtte deres børns skolegang tilstrækkeligt, herunder den daglige læsning. Læsekampagnen skal sikre, at alle børn får den hjælp, de har brug for, til at blive stærke læsere. Regeringen foreslår, at kampagnen udvikles og gennemføres i samarbejde med folkeskolens parter.     Initiativ 3. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen Tilbagemeldinger fra de faglige miljøer indikerer, at arbejdet med de tværgående temaer for nogle fag kan opleves som forstyrrende i forhold til undervisningen i fagets kerne, mens samme tværgående tema opleves særlig centralt i andre fag. Et eksempel på dette er temaet innovation og entreprenørskab, der er lettere at integrere i faget håndværk og design end i kristendomskundskab. Regeringen foreslår, at undervisningen i folkeskolen forenkles ved, at de tværgående temaer it og medier og især innovation og entreprenørskab skal indgå i udvalgte fag fremfor - som nu - i alle folkeskolens fag fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det skal bidrage til at reducere nogle af de faglige bindinger, som lærerne oplever i forbindelse med deres undervisning. Hvis temaerne fordeles over færre fag, vil deres relevans kunne fremstå klarere for den enkelte underviser samt fordele bindingerne på færre undervisere.      Initiativ 4. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning En ny undersøgelse af folkeskolernes brug af vikarer viser, at ca. 11 procent af undervisningstimerne i normalklasserne samlet set ikke bliver gennemført som planlagt, men i stedet af en vikar. En af de vigtigste forudsætninger for et godt børneliv er klare rammer og struktur, hvor børnene er omgivet af nærværende og gennemgående voksne, som vil og kan tage myndighedsrollen på sig og sætte nogle faste rammer omkring børnenes og de unges liv. Samtidig viser forskning, at undervisning af høj kvalitet varetaget af kompetente undervisere er den vigtigste skolefaktor for gode elevresultater.   Regeringen vil arbejde for større gennemsigtighed i omfanget af brugen af vikarer på skolerne, samt at der fastsættes en målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer. Det forudsætter en årlig opgørelse af brugen af vikarer. En sådan opgørelse findes ikke i dag. Det skal bidrage til større kontinuitet, struktur og forudsigelighed for det enkelte barn i folkeskolen, da faste, gennemgående voksne er en væsentlig forudsætning for alle børns faglige udvikling og trivsel. Regeringen vil samtidig arbejde for at justere målsætningen om fuld kompetencedækning med henblik på at skabe bedre forudsætninger og rammer for den lokale kompetenceudviklingsindsats.     Initiativ 5. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens ledere Regeringen foreslår, at skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes, så kommuner forpligtes til ikke kun at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen om den ønskede kandidat, men til at have en repræsentant fra skolebestyrelsen (fx bestyrelsesformanden) med i ansættelsesudvalget. Formålet er at styrke forældreinddragelsen og civilsamfundets stemme i skoledriften.     Initiativ 6. Præcisering af § 16 b Skolerne bruger i dag i meget vidt omfang de eksisterende muligheder for afkortning af skoledagen, som findes i folkeskolelovens § 16 b, i strid med intentionerne i lovgivningen. Dette kalder på handling, og vi kan ikke sidde overhørigt, at så stor en andel af skolerne anvender § 16 b i strid med lovgivningen. Regeringen foreslår derfor, at folkeskolelovens § 16 b præciseres, så der skabes fuldstændig klarhed over rammen for brug af paragraffen, så anvendelsen er i overensstemmelse med den oprindelige intention med folkeskolereformen. Det er derfor også den klare forventning, at der vil være en markant nedgang i brugen af paragraffen. Der vil fortsat være frihed til lokalt at konvertere understøttende undervisning til to-voksen undervisning i indskolingen og i helt særlige tilfælde på mellemtrinnet og i udskolingen for at understøtte særligt udfordrede klasser. Endelig foreslås folkeskolelovens § 16 b justeret, så skolerne får generel mulighed for at nedsætte undervisningstiden svarende til op til to lektioner ugentligt på 7. eller 8. klassetrin i det omfang, der er tilbageværende understøttende undervisningstimer. Dette er for at gøre plads til konfirmationsforberedelse.   Folkeskolelovens § 16 b ”Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1 om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.”     Initiativ 7. Forsøg med selvstyrende skoler Regeringen foreslår, at der etableres et forsøg med en helt ny skoleform:  Selvstyrende skoler. Disse skoler skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser. Selvstyrende skoler minder om folkeskolen ved at være fuldt skattefinansieret, dog bortset fra sædvanlig forældrebetaling til SFO. Desuden skal skolebestyrelsen og forældrenes indflydelse styrkes. Regeringen vil etablere de selvstyrende skoler som et 10-årigt forsøg fra skoleåret 2019/2020. Formålet er blandt andet at få viden om, hvorvidt skoler med større frihedsgrader og mere rum til lokal ledelse kan løfte elevernes faglige udvikling og trivsel bedre end inden for folkeskolernes nuværende rammer for fortsat at udvikle og understøtte rammerne for en stærk folkeskole.