Avisen Danmark har talt med en embedsmand med erfaring fra alle niveauer i offentlig administration. Han har arbejdet i både kommune, region, styrelse og ministerium. Han har indgående kendskab til arbejdet med udbetaling af satspuljemidler fra departementet i Socialministeriet. Både indefra og udefra.
Han har også indgående og konkret kendskab til den eftersøgte Britta Nielsen, der menes ta have begået underslæb for 111 millioner kroner, og hendes arbejde.
Han ønsker ikke at stå frem med navn, fordi han vurderer, at det vil udgøre en risiko for hans fremtidige karriere. Alt, hvad avisen må sige om ham, er, at han er tidligere eller nuværende embedsmand i Socialministeriet.
Da medarbejderne i Socialstyrelsen var samlet tirsdag for at blive orienteret om svindelsagen, fik de strenge ordrer om, at de under ingen omstændigheder måtte udtale sig til nogen. Al kommunikation skulle udgå fra ledelsen.
Læs mere om de mia-store satspuljer
Med satspuljerne kan politikere og ministre hvert år fordele millioner og atter millioner til konkrete projektet.
- Der er rigtig mange, der er bange nu. Dette er jo en lortesag af dimensioner, en rigtig stinker. Der er så mange chefer på alle niveauer, som har haft vagten gennem alle de år og ikke opdaget noget, der kan få ørerne i maskinen. Der er mange karrierer på spil, siger han.
Ifølge ham var vilkårene for at arbejde på det kontor, som Britta Nielsen arbejdede på, langtfra gode. De var frustrerende dårlige.
Til gengæld var vilkårene for netop at tage selv usædvanligt gode. Af samme årsag.
- Det er det sted, jeg har været, hvor der har været klart bedst basis for at sådan noget kunne ske, siger han.
Da han kom inden for murene i departementet, var der en af de nye kolleger på kontoret, der gav ham en lille introduktionstale. Så han kunne få at vide, hvad der ventede ham:
- Hver gang du trækker en opgave ud af bjerget af opgaver, vil der ske det, at der vælter en mængde andre opgaver ned fra toppen.
Han skulle først og fremmest lære at agere i et kaos af voldsomt arbejdspres og manglende overskuelighed.
Der var mange, der ikke kunne klare presset. Udskiftningen af medarbejdere var stor. Efter hans vurdering skulle der det dobbelte antal ansatte til for at lave god og fejlfri sagsbehandling.
- Alle knoklede røven ud af bukserne. Mængden af opgaver, sager, vurderinger, betalinger var enorm. Kom man bare lidt bagud, blev det helt uoverskueligt at komme på omgangshøjde. Blev man syg i to dage, var man i den grad på den.
- Afdelingen var klart underbemandet, og ikke alle kunne klare mosten. De, der kunne, var dybest set nogle helte.
En af heltene var Britta Nielsen. Den gråhårede enkefrue med det ryddelige, velordnede skrivebord.
Hun kom før tid og var den sidste, der gik. Den stille slider. Det solide omdrejningspunkt.
Udadtil var hun prototypen på det almindelige. Afdæmpet kontortøj. Intet stak ud. Der stod ikke en Louis Vuitton-taske under skrivebordet. Hun bar ikke smykker, man lagde mærke til.
Hvis snakken blev privat, handlede det om hendes tre børn og de omkostninger, det havde været at stå med dem alene efter mandens død. Hun snakkede ikke om dyre heste.
Der var intet ved Britta Nielsen på arbejdspladsen, som signalerede, at hun havde flere penge, end hun burde have.
Læs om skandalerne
Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.
- Hun er et af de sødeste mennesker, jeg har kendt. Jeg talte med hende dagligt. Hun tog sig altid tid til at hjælpe sine kolleger, der forsøgte at overleve så godt som muligt. En af dem, der klarede enorme sagsmængder, var en gennemgående figur og var knalddygtig, var netop hende. Hun kunne det hele. Jeg har aldrig hørt, at ordet “superbruger” er blevet brugt om hende, men alle vidste, at hun var det. Hun kendte systemerne ind og ud.
Et fast princip i offentlig forvaltning er det, man kalder funktionsadskillelse. I tilskudsafdelingen i Socialministeriet og styrelsen handler det om, at én medarbejder laver faglige vurderinger af ansøgninger, og en anden håndterer udbetaling af penge, når ansøgningen er godkendt.
Britta Nielsen kunne det hele. Hun gjorde det hele.
- Jeg har konkret set, at hun har håndteret både den faglige vurdering og udbetalingen på samme sager. Det er faktisk først noget, jeg undrer mig over her bagefter. Dengang var der ikke tid til at undre sig.
- Måske var ledelsen bare så lykkelig og lettet over, at hun kunne klare det hele, og så blev de almindelige funktioner, almindelig sund fornuft, sat ud af kraft. Det er nogle gange sådan, det går, når alt hele tiden handler om brandslukning.
Embedsmanden, der arbejdede tæt sammen med Britta Nielsen, siger, at det umenneskelige arbejdspres i afdelingen er aftaget.
- Da afdelingen flytter til Odense fra ministeriet, er man administrativt klar over, at man bliver nødt til at gøre noget, for at den kan løse sine opgaver på ordentlig vis. Man opnormerer medarbejderstaben. Der kommer nye folk til, og man laver en task force, hvor man låner medarbejdere fra andre afdelinger for at komme over en pukkel. Mit indtryk er, at den opgave bliver klaret godt af både ledelse og medarbejdere. Nu sidder de klos op ad en meget kompetent økonomiafdeling, og der er ingen tvivl om, at det har betydet, at der er kommet bedre hold på sagerne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er årsagen til, at svindlen er blevet opdaget.
