Kontanthjælpsloftet presser handicappede til at spare på mad og medicin

Adskillige tusinde mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse har fået beskåret deres ydelser som følge af kontanthjælpsloftet. En stor del af dem må spare på medicin og mad. Det viser en rundspørge, Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført blandt 233 handicappede kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af loftet. 32 procent svarer, at de har måttet spare på medicin, 49 procent har skåret i madbudgettet, mens 58 procent tilkendegiver, at de har opgivet visse fritidsaktiviteter såsom sport og foreningsmedlemskab.

»Hvis man er presset på helt grundlæggende ting som mad og medicin, har man mindre energi til at fokusere på at opnå beskæftigelse eller arbejde med de problemer, der står i vejen for, at man kommer i job,« siger Thorkild Olesen, formand for DH.

Socialordfører for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, er ikke overrasket over, at handicappede føler sig hårdt ramt af kontanthjælpsloftet.

»Vi har hele tiden påpeget, at store grupper af handicappede borgere ville blive berørt. Regeringens eneste svar har været, at de handicappede i så fald er på den forkerte ydelse. Men det er ikke tilfældet. Mange handicappede kan godt arbejde og vil utrolig gerne ind på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Men handicappede kommer ikke tættere på et job ved at have færre penge til rådighed, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. I stedet bør man gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt for handicappede og sørge for, at ledige med udfordringer har ordentlige forhold, mens de er jobsøgende: »Vi taler om folk, som er handicappede eller syge. Der bør vi som samfund være i stand til at give dem et værdigt liv, og det mener jeg ikke er tilfældet nu, hvor rådighedsbeløbene er meget, meget små«, siger hun.

DF: Behov for revision

Dansk Folkeparti, der selv var med til at gennemføre kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, erkender, at reglerne ikke i alle tilfælde fungerer efter hensigten.

»Det er ikke rimeligt, at handicappede skal spare på medicin, de har behov for. Nu har reformen fungeret i et par år, og der er i vores optik nogle elementer, som ikke fungerer efter hensigten. Så sent som i dag (onsdag, red.) har jeg rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om, at DF mener, det er på tide at kigge på en revision af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen,« siger socialordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted.

– Hvilke elementer fungerer ikke efter hensigten?

»Der er mange handicappede, som slet ikke burde være i kontanthjælpssystemet, men i fleksjob eller på førtidspension. Derudover skal ’aktivitetsparate’ gøres klar til arbejdsmarkedet, og noget tyder på, at det er langtfra er alle, der får den hjælp. Det er en af de ting, vi skal kigge på,« siger Bent Bøgsted.

I alt har 51.000 mennesker fået nedsat deres ydelser på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det fremgår af et svar, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for nyligt gav Beskæftigelsesudvalget. Kontanthjælpsmodtagere deles op i to kategorier : ’aktivitetsparate’ og ’jobparate’. Betegnelsen ’aktivitetsparate’ gives til ledige med udfordringer, der gør, at de ikke umiddelbart er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet. 70 procent af de ledige, der er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, er visiteret som ’aktivitetsparate’, har ministeren tidligere oplyst.

Undersøgelser fra enkelte kommuner viser, at 70 til 80 procent af de ’aktivitetsparate’ enten har et handicap eller en funktionsnedsættelse, fortæller Thorkild Olesen. Danske handicaporganisationer skønner på den baggrund, at op mod 20.000 mennesker med handicap eller funktionsnedsættelse er blevet ramt af kontanthjælpsloftet, men Thorkild Olesen understreger, at det tal er behæftet med stor usikkerhed.

I forrige uge udgav Rådet for Socialt Udsatte en rapport, der konkluderer, at kontanthjælpsloftet ikke har bragt flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det skyldes, at loftet primært rammer de svageste ledige, som kun i ringe grad reagerer på økonomiske incitamenter, vurderer flere eksperter i rapporten.

Når handicappede ledige føler sig nødsaget til at spare på mad og medicin, understreger det, at kontanthjælpsloftet ikke virker efter hensigten, mener Thorkild Olesen. I hvert fald ikke, hvis hensigten er at bringe flere i job.

»Undersøgelsen bekræfter billedet af, at kontanthjælpsloftet rammer de forkerte mennesker. Loftet rammer primært de svageste ledige, og vi ved, at en stor del af denne gruppe kæmper med enten handicap og funktionsnedsættelse,« vurderer Thorkild Olesen.

»Mennesker med sindslidelser, bevægelseshandicap eller sensoriske handicap har nogle helt andre udfordringer for at komme på arbejdsmarkedet end manglende økonomisk motivation.«

Systemet bør i stedet tilbyde denne gruppe målrettede, individuelle forløb, der kan hjælpe dem med de problemer, der afholder dem fra at komme i beskæftigelse, mener DH-formanden.

»Andelen af handicappede, der er på arbejdsmarkedet, er stagneret på et forholdsvist lavt niveau. Vi ved, at der skal hjælp til for at få denne gruppe i beskæftigelse. Her hjælper pisk og nedsatte ydelser ikke. Det bringer kun mennesker med handicap længere væk fra arbejdsmarkedet, fordi deres energi går med at få dækket helt basale behov,« siger han.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er generelt tilfreds med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, siger han til Information. Men det er et problem, hvis reglerne rammer ledige, der slet ikke er i stand til at tage et arbejde, mener ministeren. De bør være på en anden ydelse.

»I forhold til de svagere ledige indgik vi en satspuljeaftale i efteråret, hvor vi sætter 260 millioner kroner til side. De skal blandt andet gå til, at man gennemgår sagerne for de kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet i mange år for at sikre, at det er de rigtige mennesker, der er i kontanthjælpssystemet,« siger Troels Lund Poulsen.

70 procent af de ledige, der er berørt af kontanthjælpsloftet, er visiteret som ’aktivitetsparate’. Er det ikke et problem, at man rammer de svageste ledige?

»Jeg mener ikke, man rammer de svageste. Hvis man ikke kan arbejde, skal man ikke være på kontanthjælp. Det får vi nu gennemgået, og det er hele omdrejningspunktet«

DH vurderer, at handicappede ledige kommer længere fra arbejdsmarkedet, når de oplever at måtte spare på mad og medicin?

»Det er derfor, vi har taget initiativ til at gennemgå sagerne for de 28.000 kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet mere end fem år. Derudover beror det jo også på en kommunal vurdering, om man kan leve op til 225-timersreglen. Hvis det er sådan, man ikke kan arbejde, er man heller ikke omfattet af de her regler.«

Økonomiske incitamenter har kun begrænset effekt på ressourcesvage ledige. Rammer loftet ikke de forkerte?

»Jeg ved ikke, hvilken evidens du har for at sige det. Jeg synes, du skal ringe til Aabenraa Kommune og spørge, hvordan de har formået at halvere antallet af ’aktivitetsparate’ gennem en håndholdt målrettet indsats for de ’aktivitetsparate’.«

Men en ’håndholdt og målrettet indsats’ er vel noget andet end økonomiske incitamenter?

»Det her er ikke enten-eller. Det er både-og. En ting er at gennemføre økonomiske incitamenter, som jeg står fuldt på mål for. Den anden side af mønten er, at vi har sat 260 millioner kroner af til en målrettet indsats for svage kontanthjælpsmodtagere. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, vil føre til gode resultater.«

Så kontanthjælpsloftet virker efter hensigten?

»Det står jeg fuldt og helt på mål for, men der er behov for en mere minutiøs og målrettet indsats over for de allersvageste kontanthjælpsmodtagere for at sikre, at det er dem, der kan hjælpes ud på arbejdsmarkedet, der er i systemet. Hvis du er for svag til at arbejde, skal du ikke være i systemet.«

Artiklen er delt af Information