Kun kort tid til patientkontakt i børne- og ungepsykiatrien

Psykiatere og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun 16-26 procent af arbejdstiden på direkte patientkontakt. Det viser en ny styringsrapport fra Sundhedsministeriet, som offentliggøres, forud for at regeringen fredag ventes at præsentere en psykiatriplan.

Det er for lidt, mener Jesper Pedersen, der er ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland, et af de steder, hvor stikprøveundersøgelsen bag rapporten er foretaget.

»Der sker voldsomme effektiviseringer, fordi der er kommet mange flere patienter. Der er også kommet flere ansatte ind, men der er en langt større tilgang af arbejdsopgaver end tilgang af personale. Men det har jo været en del af den nationale strategi, at vi skal nå flere ambulante besøg og flere indlæggelser for et uændret budget,« siger Jesper Pedersen.

Han forklarer en del af tidsforbruget med, at psykiatere og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien også skal bruge tid på samtaler med forældre, konferencer og journalskrivning.

Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er i de sidste ni år steget med 72 procent, viser de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Selv om hele psykiatrien har fået 2,2 mia. kr. mere fra 2015-2018, så har bevillingerne langt fra svaret til tilgangen af patienter.

Når behandlerne har så lidt tid til patienterne, skyldes det også, at der er kommet mange nye opgaver til, forklarer Jesper Pedersen. Personalet skal holde øje med medicinforbrug, anvendelsen af tvang skal nedbringes, arbejdsmiljøet skal forbedres, og patientsikkerheden skal højnes.

»Det er alt sammen meget fornuftige og nyttige ting, og det er svært at gå ud og sige, at vi nu vil bruge mindre tid på f.eks. patientsikkerhed. Men de her opgaver, som kommer fra politisk eller administrativt hold, betyder, at den tid, der er til patienterne, svinder,« siger Jesper Pedersen.

Thorstein Theilgaard, der er formand for Bedre Psykiatri, en forening for pårørende til psykisk syge, er forbavset over, hvor lidt tid psykiatere og psykologer har til børn og unge i psykiatrien.

»Når dem, der er uddannet til at helbrede, bruger så lidt tid på kerneopgaven, går det ud over kvaliteten. Det bliver sværere at blive rask, og det kan være årsagen til de bekymrende mange genindlæggelser, så det er noget skidt,« siger Thorstein Theilgaard med henvisning til, at godt hver femte patient i psykiatrien genindlægges inden for 30 dage, efter de er blevet udskrevet.

Thorstein Theilgaard påpeger, at der mange steder i børne- og ungdomspsykiatrien er ubesatte stillinger, fordi der mangler psykiatere og psykologer:

»Derfor er det ret ulykkeligt, at dem, vi så har, bruger så lidt tid på de syge børn og unge. Selvfølgelig er der andre vigtige opgaver, især efteruddannelse, men vores erfaring er, at tiden heller ikke bliver brugt på forældresamarbejde, men mere på interne møder, dokumentation og den slags. Det må kunne gøres bedre.«

Formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (A), mener ikke, at man kan sige noget om kvaliteten af behandlingen i børne- og ungdomspsykiatrien ud fra, hvor meget tid lægerne og psykologerne bruger på direkte patientkontakt.

Sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og mange andre af de ansatte i psykiatrien har også stor betydning for behandlingens kvalitet, mener Sophie Hæstorp Andersen:

»Når der er tale om børn og unge, bruger lægerne også meget tid på samtaler med skole, forældre, sagsbehandlere m.m. Men det er selvfølgelig altid godt, hvis lægen kan bruge mere tid på patienterne.«

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at det er helt afgørende, at der er tid til patienterne i psykiatrien.

»Det er jo dem, det handler om. Der arbejdes på at skabe mere tid derude, men mange steder skal det blive bedre. Rapporten viser netop, at der er mulighed for at øge lægernes direkte kontakt med patienterne. Helt konkret skal regionerne blive bedre til at planlægge medarbejdernes tid og samarbejdet mellem medarbejdergrupperne,« skriver Ellen Trane Nørby i en mail til Information.

Med regeringens psykiatriudspil »Vi løfter i fællesskab – En samlet plan for psykiatrien frem mod 2025«, som ventes at blive præsenteret fredag, vil psykiatrien få tilført mere end 2,1 mia. kr. over fire år. Sundhedsministeren håber, at det kan være med til at frigive tid og sikre kvalitet til både børn og voksne i psykiatrien.

Mere hos Information