En mandlig kantineleder i kommunen får i gennemsnit 82.985 kr. i lokalt tillæg – der forhandles mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren – mens hans kvindelige kollega i gennemsnit hiver 36.824 kr. hjem. En forskel på næsten 50.000 kr. om året. Det skriver Information.
Og eksemplet er ikke enestående.
For når man øger den del af lønnen, der forhandles lokalt, så bliver forskellen mellem mænd og kvinders løn større, siger to forskere fra VIVE. Til mændenes fordel.
25 procent af lønnen skal forhandles lokalt i 2025, hvis det står til innovationsminister Sophie Løhde (V).
OK'18 tema på DenOffentlige
Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.
Historier om tidligere overenskomster finder du her.
Skal I være med? Kontakt os.
I et nyt svar fra innovationsministeren til Folketinget har ministeriet regnet på forskelle i de lokale tillæg mellem mænd og kvinder på det offentlige område.
Det fremgår af bilagene til folketingssvaret, hvor lokale tillæg er opgjort på stillinger fordelt i kommuner, regioner og stat.
Man kan ikke være sikker på, at de samme stillinger indeholder præcis de samme funktioner. Men forskellene viser en systematik, der falder ud til mænds fordel. Forskellen bliver større, hvis en større del af lønnen skal forhandles lokalt, vurderer forskningschef hos VIVE Lisbeth Pedersen.
"Lokallønnen udligner ikke forskellene. Den skaber tværtimod større forskel mellem mænd og kvinders løn," siger hun til Information.
Forskellen er mindst på det statslige område. Her får mænd i gennemsnit 43.915 kr. i lokale tillæg, mens kvinder får 37.503 kr. Det svarer til en forskel på 6.412 kr. Størst er den for de regionalt ansatte, hvor det lokale tillæg i gennemsnit er 20.497 kr. højere for mænd.
"Det, at regionerne kommer ud med den største forskel i lokale tillæg, svarer til, hvad vi finder, når vi kigger på hele gennemsnitslønnen," siger seniorforsker hos VIVE Mona Larsen. Når man beslutter, hvilke opgaver der er vigtige og skal udløse tillæg, skal man se på, hvordan det vil udmønte sig for kvinder og mænd. Ellers underbygger man kønsskævheden:
"Vi ved, at man på det offentlige område lønner efter uddannelse, anciennitet og stilling. Det er meget skematisk. Hvis man bliver ved med det, vil det være bedre for kvinder, end hvis større dele forhandles lokalt. Lønner man lokalt, vil det, firkantet sagt, være til mænds fordel," siger hun.
